KøbenhavnsKirkesag_1912-15

37©

Haabet om at kristne Storbyerne. Det var derfor glædeligt, at Kir­ kesagens første Ophavsntænd, skønt det var Lægfolk, straks havde Øje for denne folkekirkelige Side af Sagen. De sætter paa deres Program: Smaa Sogne paa højst 10,000 Mennesker, eller helst mindre, og to Præster i hvert Sogn. Og for at faa denne Hovedsag fremmet, nøjes de hist og her med meget tarvelige Kirkehuse, saaledes den lille Jernkirke i Nazaret Sogn og senere i Simeons Sogn. Den var ikke skøn, hverken udvortes eller indvortes. En Dame af mit Bekendtskab spurgte en Dag sin Morgenpige om, hvor hun skulde konfirmeres, og fik til Svar: »Jeg skal gaa hos Præsten ved Blikdaasen«, og det viste sig efter nogen nærmere Forhandling, at det var i Simeons Kirken, hun skulde konfirmeres, Nu er Jernkirken begge Steder afløst af gode, smukke Kirker, og det samme vil med Guds Hjælp ske der, hvor vi endnu har foreløbige Kirkelokaler. Men en stor Velsignelse for København var det, at de Mænd, der begyndte Sagen, ikke satte sig til Op­ gave at faa bygget nogle faa monumentale Kirker, men for Alvor at faa de folkekirkelige Rammer i Orden. Det tredje Hovedtræk er dette, at Kirkesagen fra Begyndelsen har været en frikirke,lig Bevægelse. Den Mand, som i en Aanræk- ke var den stærkest bevægende Kraft i dette Arbejde, var jo af­ døde Pastor Friis Hansen, og hos ham var det netop en bærende Grundtanke, at det folkekirkelige og det frikirkelige i Virkelig­ heden staar i den bedste Samklang, saa at en Folkekirke i Ordets ædle Betydning netop maa være en Frikirke. Det Særegne ved en Frikirke er jo dette, at det er Menigheden selv, der bærer, styrer og raader for alt Kirkens Arbejde, og vi har saaledes alle­ rede i lange Tider haft frikirkelig Bevægelse herhjemme. Den gamle Indre Mission med alt det derhen hørende Arbejde er saa­ ledes væsentlig set en frikirkelig Bevægelse. Men der er et Ho­ vedpunkt i Kirkens Arbejde, hvor den verdslige Magt har haft og stadig har et afgjort Overtag; og det er med Hensyn til Præ­ stegerningen. Kirkesagens Mænd saa imidlertid klart fra Begyn­ delsen, at ogsaa paa dette vigtige Punkt maatte Menigheden naa til at gøre sin Indflydelse gældende. Derfor var det dem ikke nok vedi Sognedeling ait skaffe de folkekirkelige Rammer i Orden, men d'et var dem en [Hovedopgave, at det kunde blive den rette Slags Præster, der kom til at virke i disse Sogne, og for at dette kunde ske, maatte den levende Menighed selv have den egentlig bestem­ mende Ret med Hensyn til Præstekaldeisen. Det følger af sig selv, at denne frikirkelige Grundsætning maatte føre til mange og lange Forhandlinger med den gamle statskirkelige Styrelse, og disse er, som de fleste ved, jo endt med, at der, hvor Kirkerne ejes af Kirke fondet, er sikret dette en særegen Indflydelse med Hen­ syn til Præstegerningen. Et vigtigt Skridt i frikirkelig Retning har vi ogsaa i den bekendte Paragraf 30 i Menighedsraadsloven (om Retten til at faa ansat en »Andenpræst«). Denne Bestem