KøbenhavnsKirkesag_1912-15

373

sikkert kunne bære bedre Frugt, dersom det kunde optages inden­ for det enkelte Sogn. Paa et enkelt Punkt synes Samarbejdet at være lykkedes i særlig Grad mellem Sognearbejdet og en Centralledelse, nemlig Menighedsplejen eller de samvirkende Menighedsplejer. Og der synes her at være fundet en Form, som med Held maatte kunne anvendes ogsaa paa andre Omraader. Hvad Ordningen af Menighedsplejen indenfor det enkelte Sogn angaar, er det vist ikke ufornødent at fremhæve, at Ledel­ sen af denne bør være paa andre Hænder end Præstens, saaledes at denne bliver ganske fri for at staa som Uddeler af Menig­ hedsplejens Midler og i saa Henseende kan henvise til andre, mens han selv udelukkende tager sig af det aandelige Arbejde. Med Hensyn til Kirkens Stilling overfor Haandværkerne og Arbejderstanden i det hele, er det af den største Betydning, at Præsten ikke kommer til at staa i deres Øjne som den konser­ vative eller reaktionære Overklasserepræsentant. Det er godt, at der mærkes en vaagnende Interesse for de sociale Spørgsmaal baade hos Præster og i videre Kredse af Menigheden, men vi maa endnu meget længere frem ad denne Vej. Maaske det ogsaa vilde være godt, om vi fik nogle egentlige „Arbejderpræster” , som Joh. Johnsen taler om, saadanne som lever paa Feltfod blandt Arbej­ derne og helst en Tid selv har delt deres Kaar. Allerede i Kir­ kesagens Barndom ivrede Frederik Nielsen for, at vi maatte have en Skare protestantiske „Tiggermunke“ for at have Haab om at kunne vinde den store Arbejderbefolkning i København. Noget er der vist om det, og vi er vel ogsaa vundet et Skridt frem imod noget saadant i Løbet af disse Aar. Præsterne er sikkert kommet den store, brede Befolkning et godt Stykke nærmere, ogsaa i ydre Kaar. Vi maa haabe, at Chr. P. Han­ sens Legat ikke giver altfor meget af sig i de kommende Aar! Settlementsarbejdet, som lige har begyndt at faa Indgang iblandt os i sin første Spire, kunde utvivlsomt ogsaa blive af Be­ tydning i adskillige Sogne. I dem alle er det af den allerstørste Vigtighed, at der drives et energisk Søndagsskole- og Blaa Kors- Arbejde, og at Menighedens Interesse for disse vækkes i en gan­ ske anden Grad, end det endnu er Tilfældet. Baade i disse Virk­ somheder og ellers er det af største Vigtighed at vinde Medar­ bejdere blandt Arbejderne selv. Men hvem skal lede og sørge for alt dette, samle alle Traa- dene i sin Haand med det fornødne Overblik og Udsyn, sætte nye Virksomheder i Gang, hvor det tiltrænges, optræde paa Kir­ kens Vegne overfor det Offentlige osv. Vi mangler en Cen­ tralstyrelse for Kirkens frivillige Arbejde. Nu har vi Kirkefon­ det og Indre Mission, Vigilia og Det Blaa Kors, Det Danske Mis­ sionsselskab med dets Københavnske Kredsforbund, Foreningen til Fremme af Søndagens rette Brug og et Utal af andre For