KøbenhavnsKirkesag_1912-15

3 72 dringerne eller taber Modet og opgiver Evret overfor Vanskelig­ hederne og Skuffelserne, fordi den ved, at han, som sejrede over Synd og Død, endnu er den samme, den der holder sine Løf­ ter og har sagt, at han vil være med sin Menighed i dette Ar­ bejde alle Dage. Det maa være en Kærlighed, som ikke er bange for at se Sandheden og Virkeligheden under Øjne, og som er villig til at bringe Ofre baade af personligt Arbejde og af Penge, for at Guds Gerning kan blive udført. Hver enkelt indenfor Guds Menighed maa blive sig Ansvaret bevidst og føle det personligt, at alle maa være med, hver efter sin Evne, som Gud giver Lykke og viser Vej. Og her staar vi endnu langt tilbage. Men det er ogsaa nødvendigt at anvende de Midler, der er for Haanden, paa bedste Maade, at handle klogt og indrette sig praktisk, at intet uden Grund skal gaa til Spilde, hverken af Kræfter eller Midler. Den første og vigtigste Betingelse i den udvortes Ordning, for at Kirkens Arbejde skal kunne lykkes, er da en forsvarlig Sognedeling. Kirkefondets gamle Program: een Kirke med to Præster, som deler Arbejdsmarken imellem sig, for hver Ti­ tusind Mennesker, er det mindste, der kan sættes som Maal. Egentlig burde det jo være endnu færre Mennesker, der tildel­ tes hver af Præsterne. Det var jo ogsaa ved et Kompromis, at vi naaede til dette Program. Men at vinde frem derudover maa blive Fremtidens Opgave. Foreløbigt gælder det nu om, saa vidt muligt, at naa til Virkeliggørelsen af dette Program, hvil­ ket endnu langtfra er sket. Maalet maa stadig holdes for Øje, og der kræves en vedholdende Agtpaagivenhed fra Kirkens Side, om ikke Udviklingen skal løbe fra os. Men dernæst maa der arbejdes paa, hvor disse dog nogen­ lunde forsvarlige Rammer er bragt til Veje, at udnytte alle Mu­ ligheder og tage alle Kræfter i Brug. Indenfor det enkelte Sogn og dets Distrikter maa Arbejdet ordnes og fordeles saaledes, at de Kræfter og Midler, som er forhaanden, kan udnyttes saa godt som muligt. Endnu lider vi i altfor høj Grad under Mangel paa planmæssig Samvirken. Paa adskillige Omraader spredes og splittes Kræfterne, det samme Arbejde tages op af forskellige, af hinanden uafhængige Kredse, og store Omraader kommer til at ligge helt brak, fordi en styrende og ordnende Ledelse med Overblik og Myndighed savnes. Det vil sikkert være det Rette, som det da nu ogsaa mer og mer fra alle Sider anerkendes, at saa meget som muligt af alt kirkeligt og missionerende Arbejde ordnes og optages sogne­ vis. De forskellige Forsøg, der er gjort paa en Virksomhed blandt særlige Klasser af Befolkningen efter deres Stilling og Er­ hverv og med hele Byen som Arbejdsomraade, kan næppe siges at være slaaef rigtig an nogensinde. Maaske noget saadant fremdeles vil have en delvis Berettigelse, men meget af det vilde