KøbenhavnsKirkesag_1912-15

371 Det samme gælder om den yderliggaaende Fattigdom, Paupe- rismen med al dens Elendighed, baade udvortes og aandelig. Men for øvrigt møder Kirken jo særlige Vanskeligheder og Opgaver overfor hvert enkelt af de forskellige Samfundslag. De øverste af disse, hvortil vist ogsaa de akademisk dannede maa regnes, selv om de ikke egentlig kan kaldes velstillede, er vel paa en Maade de vanskeligste for Kirken at naa. Selv om den bevidste Modstand mod Kristendommen er langt mindre frem­ trædende end tidligere, saa er den der dog i stor Udstrækning ; og de enkelte vil ofte her indtage en fornemt og overlegent afvi­ sende Holdning overfor ethvert Forsøg paa Tilnærmelse fra Kir­ kens Side. Det gælder derfor fortrinsvis overfor disse Sam­ fundslag, om at benytte enhver mulig Lejlighed, som naturligt frembyder sig, f. Eks. gennem de kirkelige Handlinger, som de dog for den største Del fremdeles ikke unddrager sig. I Haandværker- og Middelstanden i det hele har Kirken vel sit bedste og taknemmeligste Arbejdsomraade; og hvorsomhelst det kan lykkes at komme i Forbindelse med de enkelte, vil der som Regel ingen Vanskelighed være ved at faa Lejlighed til aandelig Paavirkning. En anden Sag er, hvor langt og dybt der derved naas. Og endnu er det jo ogsaa her saaledes, at de store Mas­ ser saavidt muligt holder sig borte fra Kirken, og søger at undgaa at komme i for nær Berøring med den. Klassekampene, de faglige- og politiske Foreninger, og alt hvad de fører med sig af Klubliv og gensidig Tilskyndelse, vel ogsaa af Beværtningsliv og dets uheldige Følger, gør i særlig Grad deres uheldige Indfly­ delse gældende i disse Samfundslag. For Mændenes Vedkom­ mende er ogsaa de hemmelige Selskaber en Faktor, som Kirken maa regne med, saa meget mere som de i Reglen har et vist reli­ giøst Tilsnit, der i alt Fald kan være af den Natur, at det bliver en Hindring for, at Kristendommen kan naa deres Medlemmer og vinde Indgang hos dem. Spørgsmaalet bliver nu, hvorledes Kirken bedst kan møde de Krav, som Hovedstaden med dens myldrende Befolkning stil­ ler den, hvorledes det skal lykkes at trænge igennem den Skal af verdslig Overfladiskhed, af gemytlig Godmodighed, af mere ond­ artet Grinebideri, af Mangel paa Alvor og Ansvarsfølelse og Evne til at harmes over alt det usle og forløjede og holdningsløse i det offentlige og private Liv. Hvorledes skal der naas ind til Kær­ nen, til det meget gode, som der dog findes paa Bunden, hvor­ ledes kalde frem til Lyset og Livet det Guds Billede, som bor inderst inde i hver enkelt af disse Hundrede Tusinders Sjæle. Det naas ikke, saa meget er vist, uden at der i den kristne Me­ nighed brænder noget af den Kærlighedens Ild, som førte vor Herre og Frelser gennem Lidelsen til Korsets Død, den Kærlig­ hed, som ynkes inderligt over det vildfarne og fortabte og har­ mes over Syndens Magt, men som ogsaa tror paa Muligheden af Oprejsning og Frelse derfra og ikke lader sig skræmme af Hin