KøbenhavnsKirkesag_1912-15
KøbenhavnsKirkesag
og Menigheden.
Juni.
Nr. 4.
1912.
Kong Frederik VIII. D et var under svære Kaar, Kong Frederik VIII til- traadte Regeringen efter sin gamle Faders Død. Folket stod splittet i Partier, og Folket havde levet over Evne, og det faldt i hans sørgelige Lod at skulle regere paa den Tid, da denne Udsæd satte sin Frugt. Store Ulykker gik hen over vort Land i de 6 Aar, han ivar Konge, Ulykker af moralsk, social, pekuniær Art, og de skar dybt i vort Folikis Kød, men vi har Lov til at tro, at de ogsaa skar dyht i vor gamle Konges Hjerte. Hertil kom endnu det svære, at den Gerning, som maaske er den mest byrdefulde og ansvarstyngende i vort Land, lagdes paa ham, da han var i en Alder, hvor andre trækker sig tilbage efter fuldendt Mand domsgerning til Stilhed og Hvile. Men medens vort Land var i sin dybe Nød, skød det frem, som forhaabentlig skal bygge vort Folks Fremtid. Den nationale Følelse vaktes til Live igen, Forsvaret fik en Ordning saa god, som den formodent lig i Øjeblikket kunde blive, og rundt om i Landet meldte de Unge sig til Korps og Foreninger, som har vort Lands Forsvar til Formaal. Og religiøse Drag gaar igennem Folket, Aviserne skriver derom, Folk lyt ter, niaar der tales om Synd og Naade, og Vækkelser til bevidst, levende Kristendom sker rundt omkring. Min Gud og mit Land! det er et Folks Fremtid, og vi tror, at den gamle Konge fandt sin Glæde i at se j disse Livstegn.
Made with FlippingBook