KøbenhavnsKirkesag_1912-15
2 6
Min Gud og mit Land! er de to første Led i vor nye Konges Valgsprog; maatte han opleve at se de Spirer, der allerede viste sig i hans Faders Tid, sætte Blomst og Frugt. Gud Herren velsigne vor unge, mandige Konge og hans Hus, han, som begyndte sin Kongegerning med at søge til Kon gernes Konge om Styrke og Hjælp. Guds Menighed skyl der at tage ham op i vor daglige Forbøn for hans egen og for vort Lands Skyld. Saa vil vi ogsaa hede for Enkedronningen. Gud give hende, efter at hun nu har lagt de anstrengende Regerings- pligter i yngre Hænder, Trøst, Hvile, Naade til Sjæl og læ gerne. Ogsaa hum skal vide, at hun støttes af mange Troen des Forbøn. Menighedsraadsloven. Fra mange Sider lyder i denne Tid det Spørgsmaal, hvor ledes man skal se paa den nye Menighedsraadslov. Den har sine aabenbare Mangler; man kunde have ønsket, at ider var bleven taget niere Hensyn til Menighedens Tarv ved Valg- retsbestemmelserne, og dens Bestemmelser om Anvendelsen af, hvad der indsamles i Kirken, er ikke klare. Men Loven er nu engang Kendsgerning, og de Mangler, der klæber ved Loven, vil træde mindst frem, hvor Menigheden bøjer sig for den og i videst Udstrækning gør Brug af den. Derfor bør alle troende Mennesker, som opfylder Valgretsbetingel serne, snarest mulig lade sig optage paa Valglisterne. Harald Westergaard. Københavns KirKefond — endnu engang.*) Nu har vi fejret vor Fest og bragt vor Gave, og manges Tanker er gaaet tilbage til hine Tider, da »Københavns Kir kesag« bestod af syv for største Delen ganske ukendte Mænd, der i den officielle Kirkeligheds Øjne stod som en Art Svær mere og Fantaster, kirkelige Desperados, der formentlig dog snart vilde komme paa bedre Tanker og »regne med Tingene, som de er«. Naa, hine kloge fik nu ikke Ret; de syv brugte en anden Regningsart; de saa ikke paa, hvad de havde udrettet eller formentlig kunde udføre, men de saa hen til den Gud, der vender Hjerterne som Vandbække, og selv grebne af Kristi
*) Optaget fra »Plovfuren«.
Made with FlippingBook