KøbenhavnsKirkesag_1912-15

274

.'

’ ■ ' ’ • ;

•

' I! ; ’

! ,'j'l

i " ■

‘ '

••

Ved ladvielsen a f Anna-Kirken den 27. December 1914.

Kommér hid til mig alle, sohi1lide Møje o g ere besværede, og jeg vil give eder Hvile. (Matth. 11, 28). .

"

Vi er samlede for at indvie denne nye Kirke. Kirke betyder »det, som hører Herren til,« det skal være ét Herrens Hus. Men hvem er saa denne Herre? Ja, Svaret herpaa bliver ikke eh Række Læresætninger, han har givet, og heller ikke nogle re­ ligiøse Ceremonier og Skikke, han har indstiftet; Svaret kan ikke gives tydeligere end gennem hans egen Indbydelse: »Kom­ mer H'd til mig alle I, som lider Møje og er besværede, jeg vil give Eder Hvile.« Saadan er han, at han har Myndighed til at sige det, for der er Myndighed i det, han siger. Han lover Hvile og Husvalelse, men ikke ved at vise bort fra sig selv, men ved at indbyde til sig selv. Der er en Udfordring i disse Ord, thi enten maa der staa en bagved, som kan bære dem, eller ogsaa er de de tommeste Ord, som har lydt. Der er Kærlighed i disse Ord, thi han indbyder alle dem, for hvem Livet er et Slid og en Byrde, dem kalder han sammen og tager dem ligesom paa sig. Til hvem er det, at han udsteder denne Indbydelse? Der staar først »alle«. Og det maa vi ikke glemme, naar vi staar og indvier et Herrens Hus i et stort og folkerigt Sogn, at han kaldte paa »alle«. Lad være, at det synes for os, at det ikke nær er alle, men snarere saa faa, som har Sans for hans Indbydelse, at de mange maaske undskylder sig eller ringeagter den eller misforstaar den, det ophæver alligevel ikke, at hans Indbydelse er rettet til »alled . Det er godt og rigtigt, at der er nogle, som slutter sig nær sammen og danner Samfund, men der maa i et Samfund om Herren ogsaa være dem, som ser udefter til de mange, som ikke er komne med, thi han kalder ad alle. Og hvem er det, han indbyder? Ikke de lyse og lette, for hvem Livet gaar som af sig selv, ikke de velstillede, men dem, som lider Møje og er besværede. Det er dem, for hvem Livet gaar trangt, det er blevet som en Siidets Trædemølle for dem, og Ryggen er bøjet under Byrden, som ligger saa tungt paa dem. Det er dem, Jesus indbyder, dem, han har godt Budskab til. Og hvad har han saa at byde? »Jeg vil give Eder Hvile«- Hvile — det er ikke at strække sig paa en Sofa eller i en Seng. Hvile — det er for den, som er træt af Arbejdet, hvis Kræfter er udtømte, og det er Forberedelse til nyt Arbejde. Hvile er ikke Driveri og heller ikke Arbejdsløshed. Se en Gang paa de Ar­ bejdsløse, som vi desværre i denne Tid kan se saa ofte, og spørg