KøbenhavnsKirkesag_1912-15

275 dem, om deres Arbejdsløshed er Hvile, og du vil høre en ener­ gisk Protest. Hvile kendes kun. hvor der er Arbejde og som Forberedelse til nyt Arbejde. Men Hvile — hvorledes kan det bydes ens til alle, som er ander alle Slags Tryk? Jo, for det er personligt, det er det samme som at have hjemme hos Gud. I den gamle Pagts Salmer synges der ikke saa sjælden om, at »Gud er min Tilflugt«. Me­ ningen dermed er, at naar Fjender er efter mig paa mange Maader, og ydre Tryk og indre Vanskeligheder slaar sig sammen, saa har jeg et Fristed hos Gud, der maa jeg være. Og hvad de gamle dunkelt sang om, det virkeliggør Jesus — han aabner Til­ flugtsstedet hos Gud, ved ham kan vi komme der med al vor Tyngsel og Byrde og gaa ud derfra for at gøre vor hele Gerning med nye Kræfter til Guds Ære. Det var Jesu Indbydelse, da han færdedes her paa Jord, og alle de, som tog mod den, erfarede, at hos ham gik man ikke forgæves, Indbydelsen var værd at modtage. Men Jesus lever nu i sin Menighed og vil have sin Indbydelse bragt videre ud fra sin Menighed. Jesu Menighed er netop de Mennesker, som har taget mod Indbydelsen og har erfaret Kraften og Glæden ved at modtage den; det er ikke dem, som bringer ham noget, men det er ham, som er den rige og trofaste Herre overfor dem Men han vil have denne Indbydelse bragt videre ud, thi. han giver Hvile, for at man kan blive dygtig til Arbejde. Derfor erdet. at vi paa Hviledagen samles om hans Ord for at faa Hvile for vore Sjæle, at vi kan styrkes til at gaa ud til Ugens Gerning. Og dertil skal ogsaa dette Herrens Hus bruges. Men saa skal det bruges til, at være et Arbejdsmidde': til at bringe Jesu Indbydelse videre ud paa en troværdig Maade. Vi kan være visse paa, at det ogsaa herude i Anna Sogn er Tilfældet, at der er Tusinder, hvem det passer paa, at de lider Møje og er betyngede, og som trænger til Hvile. Nu faar de høre en Kirkeklokke kalde, og det er altid noget, men ikke alle forstaar Kirkeklokkens kaldende Røst og maaske heller ikke den Tone, som lyder ved Gudstjenester og Møder. Da gælder det om at kunne overbringe Indbydelsen paa en saadanMaade. at den forstaas. Tænk hvilken Møje enMissionær har, inden han lærer Kinesernes Sprog for at kunne overbringe Jesu Indbydelse ret, men saalænge han ikke kan gøre det forstaaeligt, er det ingen Indbydelse. Tænk hvad man har gjort, for at kunne gøre sig for- staaelig for de Døvstumme — for at komme i Forbindelse med dem. Saadan maa man blive ved med at lede, indtil man har funden en Maade at gøre sig forstaaelig for dem, for hvem Ind­ bydelsen er ment, begyndende med et Bæger koldt Vand for at læske, med en ringe Tjeneste for at hjælpe, saa finder inan Nøglen, der fører ind til Forstaaelsen, til Hjertekamret, hvor Trangen og Sukket findes. Anna tjente Herren med Fasten og