KøbenhavnsKirkesag_1912-15

2/3

udholdende Kærlighed og Forbon, hvilede en egen forventnings­ fuld Stemning over de tilstedeværende; det blev en- ejendomme­ lig Højtid, der naaede sit Højdepunkt, da alle de forsamlede som ved en fælles Indskydelse ønskede at gaa til Herrens Bord. Det blev saa Ann a ’er fra B y og Land, der i fælles Tak for Guds Naade og i fæ lles Bøn om at holde ud i Guds Gerning, knælede ned som de første A ltergæster i Anna-Kirken., en forjætteleesrig Maade at afslutte den første Del af Arbejdet paa. Om Aftenen samledes Menigheden, de tilrejsende Gæ ster og andre troende Venner, der staar Københavns Kirkesag nær. i Bør­ nehjemmet »Bethlehem«, hvor Menigheden i saa lang Tid har holdt sine Møder, og hvor man ogsaa nu havde udtalt Ønsket om, at denne lille Fest maatte holdes. Sang og Tale vekslede her, opmuntrende Ord lød fra den ene og den anden af de forsamlede, Qrd, hvis Omkvæd va r: »Min Sjæl, lov Herren og glem ikke al­ le hans Velgerninger.« Men stærkest greb dog Anna-Kom te- ens Formand, Fru Anna Friis-Hansen Hjærterne, da hun paa sin egen stille Maade fortalte et T ræ k fra sin Mands T:d, han, hvis Hjerte brændte af Længsel efter at væ re noget for alle de aan­ delig forkomne og nødlidende Mennesker i vor B v. og som der­ for lagde hele sin Sjæl ind i Arbejdet for nye Kirker med Bøn om og Tro paa, at de skulde bFve Udvangsounkter^ for ny aan­ delig Velsignelse over vor By. En Dag i Firserne viste han hen­ de et Kort over København, hvorpaa der var afsat 40 Kors: »Det betyder 40 nye Kirker i København.« O g hun smi’te paa en Maade, der omtrent skulde sige: »Er det nu ikke lidt ve' rnegm?« Han svarede kun dette: »Sara lo!« »Og.« føjede Fru Friis- Hansen til, »nu er den 37te (el’er er det den 39te) indv'et i Dag. en af dem, der var afsat paa hint Kort.« Saa langt tilbage be­ gyndte Anna-Kirkens Historie menneskeliet set, men før den Tid havde den været med i Guds Tanker og Planer med vor B y . Her­ ligt at væ re med til at virkeliggøre d em ! Herligt at kunne hv le i dette: »Hernede er de evige Arme« udstrakte til F re L e for hvér angrende Synder, parate med Kraft og Styrke til hvert Guds Barn, der er ved at blive træt, herligt at mærke, at netop de Arme fav­ nede os ikke mindst hin Festdag. Saa lad os da alle hvile helt og fuldt i dette: Værket er hans, i Troen paa ham er det be­ gyndt i Troen paa hans Forjættelser skal det ogsaa ved hans Kraft fuldføres! Gud velsigne alle Anna-Kirkens V enn er' /. Waidtløw. . r _ _ ~U'\ u '0 ' . •

t a b — ■ sHv?H is b -— - sU v H

'

‘

•

' = = —

t .0,

ns

' : å ! :V;

,,,.3 i-.;-;;' -r;';.;:,,. i v ....5 i i