KøbenhavnsKirkesag_1912-15

195 St. Bededags Kollektens Fornyelse.

Fra Kultusministeriet har vi modtaget følgende Skrivelse: Paa Ministeriets derom nedlagte Forestilling har det den 13de f. M. behaget Hans Majestæt Kongen allerhøjest at bi­ falde, at den ved allerhøjeste Resolution af 17de Februar 1911 for et Tidsrum af 3 Aar meddelte fornyede Tilladelse til paa Almindelig Bededag at foretage en Indsamling i Lan­ dets Kirker til den københavnske Kirkesags Fremme yder­ ligere maa forlænges for et Tidsrum af 3 Aar, saaledes at Indsamlingen foretages sidste Gang paa Almindelig Bededag 1916, og at der med Anvendelsen af det ved denne Indsam­ ling indkomne forholdes som hidtil.

Hindringer for Københavns Erobring for Kristus. Videnskaben.

Mange vil utvivlsomt mene, at Overskriften over nærvæ­ rende Artikel burde være »Pseudo-Videnskaben« i Stedet for kort og godt »Videnskaben«, idet de mener, at selve Viden­ skaben, den ærlige Forskning, ikke kan være en Hindring for Kristendommens Fremgang, men kun den antikristelige, agitatoriske Pseudovidenskab, der bringes til lo iv s i saa li­ geligt Omfang i vore Dage. Selv om det maa indrømmes, at denne sidste er af stor Betydning, er det dog efter min Mening utvivlsomt, at Hoved- aarsagen ligger i selve det videnskabelige Princip, som det almindeligt opfattes i vore Dage, og det er derfor, jeg kalder min Artikkel kort og godt »Videnskaben«. Den moderne Videnskab er at betragte isom en Art Gen­ opbyggen fra Grunden af vor Erkendelse, og som rimeligt er, maatte den derfor begynde fra Grunden, med Ei kendelsen af den sanselige Verden, d. v. s. den begyndte som Natui- videnskab. Senere rettedes Blikket dog ogsaa indad mod det sjæle­ lige; man søgte saaledes at udforske de sjælelige Forudsæt­ ninger for vor Erkendelse; men da Hovedinteiessen stadig var vendt mod det sanselige, blev Resultatet heraf en Ei- kendelseslære, der kun vil anerkende den Erkendelse, der bvgger paa Sanseerfåringer, som objektiv, medenis den beteg­ ner al anden Art af Erkendelse som kun subjektiv, d. v. s. som udelukkende bundende i vort egiet Sjælelivs Natui. Den, der lægger en saadan Teori til Grund for sin Livs