KøbenhavnsKirkesag_1912-15

194 over vort Land og har bragt Tusinder og atter Tusinder til Fred med Gud og til Arbejde for Gud. I København varede det længe, før det opbyggende Ar­ bejde begyndte. Vi maatte først gennem Nedbrydnings- aarene i 70erne og 80erne. Men Indre Mission begyndte sin Lægmandsforkyndelse, Kirkefondet og i Forbindelse med det adskillige andre kristelige Foreninger fortsatte med det fri­ villige Arbejde. Kirker opbyggedes og danner faste Fæst­ ninger og Udgangspunkter, og Tusinder af Mænd og Kvinder er nu — frivillig — ude i Arbejdet for at opbygge Hoved­ staden, saa den kan blive et aandeligt Tempel for Herren. Ved Kristendommen skal København frelses. Hvad der er naaet: Modstanden er brudt, det vil sige: den positive Modstand, ikke den negative, der bestaar i fuldstæn­ dig Ligegyldighed overfor religiøse Spørgsmaal! Hvem tænker paa eller regner med Modstand i vore Dage; den kommer først igen, naar Kristenlivet i København er blevet saa hel­ liggjort, at de andre for at frelse sig selv fra at blive Kristne maa forfølge os. Interessen for kirkeligt Arbejde er vakt; det viser sig i, at alle Dagblade, der ikke virker direkte imod Kirken, nu har en Kirkeside om Søndagen eller gerne op­ tager Stof om Kirkens Arbejde ogsaa i Ugedagenes Numre. Den religiøse Bølge, som utvivlsomt i vore Dage gaar hen over hele Verden, er ved at berøre København og viser sig i Utilfredshed med de forrige Tiaars negative Aandsindhold og en Længsel — hos mange endnu ubevidst — efter Posi­ tiviteter paa det aandelige og det moralske Omraade. Og rundt i de før omtalte Fæstninger — Kirkerne og Menigheds­ samfundene — uddannes Herrens unge Mandskab med Er­ obringen af det opvaagnende København for Øje: personlig Omvendelse, personlig Helliggørelse, personlig Dygtiggørelse og personligt Arbejde for Kristus, det er det, som vi — end­ nu mere eller mindre — maalbevidst holder os for Øje. Og hertil kommer hos det yngste Slægtled af de bevidst troende: en begyndende Længsel efter Korset, d. v. s. den Lidelse, man frivilligt paatager sig for Kristi Skyld for derved bedre at blive en Hjælp for andre. Ved Lidelse vandt Jesus sine Disciple (ikke blot de 12); ved Lidelse skal Købénhavn vindes. Men bliver København vundet for Kristus — og hvorfor skulde den ikke kunne det? — kan ingen være i Tvivl om, at det vil faa den allerstørste Betydning for hele vort Land! Og derfor er der god Mening i at fejre Mindefesten for >:hvad der udad tabtes« paa samme Dag, som Kirkekollekten hjælper det Arbejde, der i København i særlig Grad tager Sigte paa det, der »skal indad vindes«! Chr. Seidelin.