KøbenhavnsKirkesag_1906-08

7 4

Styrke i ham. Lige fra Menighedens første Dage har det været saaledes, at den til Tider har haft Overflod, lyse og udvortes lykkelige Kaar, og til andre Tider har den maattet savne og været i trange Kaar, jeg tænker ikke just paa ligefrem Fattig­ dom, men paa Trængsel og Forfølgelse, hvor alt saa mørkt ud udvortes. Vi læser om Menigheden i Jerusalem straks efter Pinsedagen, at den havde Yndest hos hele Israels Folk, og Herren lagde Dag for Dag til Menigheden flere, der lod sig frelse. Da saa det lyst ud, ogvi kan tænke, at alle de troende har frydet sig i Haabet om, at dette skulde vedvare, og at snart skulde hele Folket forene sig med dem i Troen paa den korsfæstede og opstandne Jesus Kristus. Men saaledes gik det ikke. Inden lang Tid vaagnede Modstanden og Fjendskabet, Stefan maatte lide Martyrdøden, og der udbrød en Forfølgelse saa Menigheden i Jerusalem blev adspredt trindt om i Landet Da saa det sort ud. Men det vendte sig til det gode og til Fremgang for Kristi Rige, idet Evangeliet derved blev udbredt over hele Judæa og Samaria og ud over Landets Grænser, og- saa til Hedningerne. Det vil sige, det var Jesus Kristus, som efter sin Forjættelse er med sine alle Dage, det var ham der gjorde Menigheden stærk til ikke alene at holde ud under For­ følgelsen, men ogsaa at brede sig og vokse. Og det var fremdeles ham, der gjorde sin Menighed stærk til at holde ud under de blodige Forfølgelser gennem de føl­ gende 2 —300 Aar, ja endog til at vokse Aar for Aar; Mar­ tyrernes Blod viste sig at være en Udsæd for Menigheden, og denne havde midt i Trængslerne lyse Udsigter, fordi Herren stedse var med den. — Saa fulgte de mange Aarhundreder, hvor Folkeslagene blev kristnede, og Konger og Fyrster beskyttede Kristenheden eller tog den i deres Tjeneste. Det var udvortes lyse Kaar, ogdog er der med Rette sagt, at det netop da saa mørkt ud forHerrens sande troende Menighed, som skulde den kvæles af de mangfoldige Navn- og Vanekristne. Men alligevel viser Kirkens Historie, at Herren stedse har styrket sin troende og bekendende Menighed, saa den ogsaa under saa- danne Kaar kunde blive i Live og baade forplante sig og vokse fra Slægt til Slægt. Paa samme Maade har det sig ligeledes med de Kirkehuse, hvor Menigheden forsamles om Herren og hans Ord. Ogsaa