KøbenhavnsKirkesag_1906-08

73

Tale ved Indvielsen af Eliaskirken, den 17. Maj 1908. Af Biskop, Dr. S ka t Børdam.

Filipp. 4, 10—13. Det var mig en stor Glæde i Herren, at I nu endelig igen have faaet Kræfter til at tænke paa mit Bedste, hvilket I ogsaa havde i Tanker, men I havde ikke Evne. Ikke at jeg siger dette, fordi jeg har haft Savn; ti jeg har læ rt at være tilfreds med mine Kaar. Jeg forstaar at være i ringe Kaar, jeg forstaar ogsaa at have Overflod; i alt og i alle Forhold har jeg læ rt den Hemmelighed baade at være mæt og at hungre, baade at have Overflod og at savne. A lt mægter jeg i ham, som gør mig stærk.

Anledningen til, hvad Apostelen her skriver, var den, at Menigheden i Filippi, som tidligere gentagne Gange havde sendt ham Gaver til hans Underhold paa hans Missionsrejser, nu paany havde sendt ham en rundelig Gave, medens han sad fangen i Rom. Dette havde været ham en stor Glæde, ikke saa meget fordi han vel kunde trænge dertil, ti i de Dage havde saadanne Fanger det saa knapt som muligt, men især paa Grund af det Hjærtelag, hvoraf denne Gave var udsprungen, baade af Menighedens Kærlighed til ham og især af deres Tak­ nemmelighed mod Gud for det Evangelium, de havde faaet Del i, saa at Pavlus senere kan skrive om denne Gave, at den var en „Vellugts Duft“, et duftende Takoffer, „velbehageligt for Gud“ (Fil. 4, 18). Men for sit eget Vedkommende, skriver han, at han trods sine fattige Fangekaar vel kunde have undvæiæt denne Understøttelse, ti, siger han, jeg har lært at være tilfreds med mine Kaar, saa jeg fuldt forstaar den hemmelige Visdom, baade at være mæt og at hungre, baade at have Overflod og at savne. Dog tilskriver han ikke sig selv og sin egen Dygtighed Æren herfor; nej, det var Kristus, for hvem han levede og arbejdede, der havde gjort ham stærk nok dertil, og som ogsaa her havde vist sig stærk nok til at bruge hans Fangenskab til Fremme for Evangeliet (se Fil. 1, 12). I disse Apostelens Ord har vi som et Billede paa Kristi Menigheds Kaar gennem de skiftende Tider, paa at den kan trives og blomstre under alle Kaar, naar den kun søger sin