KøbenhavnsKirkesag_1906-08

6 8

E i i a s k i r k e n ,

Ja, saa staar den skønne Kirke nu fiks og færdig derude paa Vesterbros Torv, og der er blevet to Dindetrcvei paa hver sin Side af den store Trappe, saa nu kan vi „gaa som under grønne Lind til vor Herres Glæde ind“, naar Kirken paa Søn­ dag, den 17. Maj, vil Gud, skal indvies. Og saa takker vi dernæst Gud for, at han gav os Mod og Tro til at begynde at bede om at faa en gceldfri Kirke paa Indvielsesdayen. Vi begyndte at bede om det, da vi manglede 64,000 Kr. Ganske vist har vi sommetider slingret lidt i vor Bøn, og en af mine bedste Venner var engang ved at slaa Grunden bort under Fødderne paa Troens Bøn, da han sagde: „Ja, men selv om vi nu ikke naar det, skal vi da virkelig have Kirken indviet alligevel“, og næste Søndag stod jeg saa og talte noget om, at vi jo helst vilde — og ogsaa nok vilde bede om, — men dersom nu alligevel ikke — o. s. v., da sling­ rede det! Men Herren holdt os dog i Kursen, og næste Søndag satte vi Tonen op igen og bad om at faa Kirken gældfri. Og Gud har hørt vor Bøn. Kirken er helt betalt, k vit og fri, priset være Gud! — Naarde tegnede Summer, der afbe­ tales afdragsvis, gaar regelmæssigt ind, og naar de smaa Samle- bøsser og Samlelcort, der løber endnu Aaret ud, gaar ind til Nytaar, saa er vi færdige, og alt i Orden. Maa jeg her med det samme have Lov at sige en Hjertens Tak til alle dem, der nu Aar igennem trofast har hjulpet os med Samlekort og -Bøsser. Der bliver ingen Tak sagt paa Indvielsesdagen uden til Gud alene, vi maa være fri for den Dag at staa og takke Mennesker i Guds H u s ; men her vil jeg særlig gerne takke alle vore smaa Bier og M yrer — de, som har løbet troligt og møjsommeligt og hentet 1O-Øre paa 1O-Øre og baaret Sten paa Sten til Huset og samtidig bedt for det. Her har vi i Virkeligheden D rivhjulet til det hele Værk. Gud, som vidste alt, hvad vi har behov, har i de sidste Dage sendt os store Gaver. Ganske uopfordret fra vor Side er de komne. Først kom en Mand med 1000 Kr. „Gud havde i Grunden sagt til mig allerede i Fjor, at De skulde have dem; men da