KøbenhavnsKirkesag_1906-08

6 7

Under 13. Maj er residerende Kapellan for St. Matthæus Sogn, Andenpræst for St. Matthæus Sogns 4. Sognedistrikt lHbi9er og Sognepræst for Flade og Gjærum Menig­ heder i Aalborg Stift P S. V Müller beskikket til henholdsvis Sognepræst og residerende Kapellan ved Eliaskirken her i Staden, samt residerende Kapellan ved Kristkirken i København V. C. C. Schousboe og personel Kapellan for Sønder og Nørre Onsild Menigheder i Aarhus Stift A . Vermehren til henholdsvis Sognepræst og residerende Kapellan ved Mariakirken her i Staden alt fra den Dag at regne, da Eliaskirken indvies til gudstjenstlig Brug. Grænseomlægning mellem københavnske Sogne. Paa Kultusministeriets Forestilling har Kongen under 13. Maj hifaldet, at der fra den Dag at regne, da den paa Vester­ bros Torv i København opførte Kirkebygning indvies, finder Grænseomlægning Sted mellem Vor Frue, Helligaands og St. Matthæus Sogne i København paa den Maade, at der: a. Fra Vor Frue Sogn henlægges til Helligaands Sogn den Bydel, der begrænses af Løngangsstræde, Vandkunsten, Frederiks- holms Kanal, Havnen og Vestervoldgade til Løngangsstræde. b. Fra St. Matthæus Sogn henlægges til Helligaands Sogn den Bydel, der begrænses af „Bag Raadhuset“, Vestervoldgade, Havnen, Vestre Boulevard til „Bag Raadhuset“ og c. Fra St. Matthæus Sogn henlægges til Vor Frue Sogn, den Bydel, der begrænses af Gyldenløvesgade, Vestervoldgade, „Bag Raadhuset“, Vestre Boulevard, Kalvehodsbrygge, Tømmer­ pladsgade, den projekterede Gade mellem Tivoli og den nye Personbanegaard, Vesterbrogade, GI. Kongevej og St. Jørgens Sø. Det er den inderste Del af det hidtil saa store St. Matthæus Sogn, der lægges ind, dels under Helligaands og dels under Frue Sogn; dog er det kun Helligaands Sogn, hvis Folketal forøges; og da det i Forvejen kun havde c. 7000 Beboere, kan det (med 3 Præster) nok taale at bringes op med c. 3000 til c. 10,000.