KøbenhavnsKirkesag_1906-08

72 Præsten staar og messer Evangeliet, var en Tribune, hvor Mu- siken sad, og hvor nu S k o v g a a rd s Billede at Mariæ Bebu­ delse hænger, over Alteret, var hele Væggen dækket af kæmpe­ mæssige, sammenhængende Spejle. Og dér, hvor nu Sakristiet e r , var der Udskænkningsbuffet, derfra gik Folk med deres Bajere og Toddyer ud og satte sig paa Galeriet for at se paa Dansen, og dér havde de deres Drikkevarer staaende paa den samme brede Hylde, hvor nu Kirkegængerne lægge deres Salme­ bøger. Gamle Gaardmissionær R. B. C lau s en havde oftere været derinde og uddelt Traktater til Gæsterne. Saa købte Kirkefondet 500 Fyrretræs Stole i Sverige og kaldte os to Præster ovre fra Jylland, Pastor W ith som Første­ præst, mig som Andenpræst, og sagde til os: „Værsgod, her har I nu en Kirke, fin er den ikke; men der er da altid til at rejse en Døbefont og dække et Nadverbord, og lier har I 10,000 Mennesker, og tag saa fat, og Herren være med eder!“ Det var han ogsaa, og han har velsignet os i den lille Kirke i de ni Aar, St. Mariæ Kirkesal har bestaaet, langt ud over, hvad vi kunde bede eller forstaa, og tusindfold udover, hvad vi havde fortjent. Derfor, — hvor meget vi end glæder os til at rykke ind i Eliaskirken, — vil det vist alligevel blive svært for os at skulle sige Farvel til vor kære, lille, hyggelige Kirkesal. Hvor har Herren dog dér givet os megen Naade! Ja, der er Sjæle, som evigt vil prise Gud for den, fordi de dér fandt Livet i Jesus Kristus. Hans Navn være uendelig priset og æret! Men nu vilde vi alligevel gærne have den nye Kirke færdig, E lia s k ir k e n p aa V e s te rb ro s To rv. Og det af to Grunde. Før det første, fordi vi daarlig kan være i Mariæ Kirkesal. Særlig Søndag Aften, naar vi har de mange af vore Distrikts­ beboere, kan de staa stuvede som Sild i en Tønde, og ogsaa Menighedssamfundet er vokset ud af Sakristiet for længe siden. „Se, med min Stav gik jeg over denne Jordan, og nu er vi bievne til to Hære“, østre og vestre Distrikts Menighedssam­ fund. For det andet vil vi saa gærne have Kirken lagt frem, saa alle Folk kan se den. Hvorfor skal altid Gudshusene lægges