KøbenhavnsKirkesag_1906-08

73 saa afsides, at ingen kan se dem? Nu kan man gaa lige fra Helligaandskirken i Vimmelskaftet paa „Strøget“ ud til Frede­ riksberg Runddel uden at se nogen af Kirkerne. Thi Matthæus- kirken i Valdemarsgade, Kristkirken (bygget af Danmarks Præ" ster) paa Enghaveplads, Apostelkirken i Saksogade (bygget som en Gave fra velhavende Venner af Kirkesagen til den fattigste Gade) og Gethsemanekirken' i Dannebrogsgade, og nu fremtidig Kirken i Istedgade, — alle ligge de i Sidegader og St. Mariæ Kirkesal i en Baggaard. Under de store Vinduer ud imod Torvet har vi hugget i Granit med store Bogstaver Elias Bøn fra Karmels Bjerg: B ønhø r m ig, H e rre , a t d e tte F o lk m aa v id e, a t du er Gud. Det skal de have at læse, de mange Tusinder, som myld­ rer forbi. Oktober Flyttedag 1905 begyndte vi at rive de gamle Huse ned. Efteraaret 1906 holdt. vi Rejsegilde, — og nu til Efter- aaret 1907 skulde Kirken være færdig. I det ydre er den alt fuldendt og præsenterer sig smukt. „Er det ikke mesterligt,“ sagde en Mand, „at se, hvordan den Opgave er løst? Paa den forholdsvis lille Plads, indkneben mellem de to høje Huse, er Kirken rejst saa!edes, at den fuld­ stændig fejer de store Nabohuse til Side, saa man end ikke bemærker dem.“ Oppe paa de to lave Taarne, som dækker Nabohusenes høje Gavle, troner øverst oppe to fo rg y ld te Kors. Arkitekten spurgte mig, om jeg vilde have et Skriftsted eller lignende op i dem. Saaledes er f. Eks. Kuglen paa Raadhustaarnet hul, og et Do­ kument er lagt ned i den. Saa fik vi ogsaa puttet to Skrift­ steder ind i de to Kors, i hvis øverste Arm de ere anbragte. Paa det ene Pergament staar Jesu Løfte til os: „H e lv e d e s P o rte sk u lle ikk e faa O v e rh a a n d ove r m in M e n ig h e d “ (Matth. 16, 18), og det andet Kors bringer Menighedens Svar: „D et væ re la n g t fra m ig a t ro se m ig ud en a f v o r H e rre s J e s u K r is ti K o rs, ved hv em V erden er m ig k o rs fæ s te t, °S j eg f ° r V e rd e n “ (Gal. 6, 14). — Disse to Guds Ord er altsaa ligesom den Hilsen, der fra Eliaskirkens øverste Spidser rækkes højst op imod Himlen. Maatte disse to Grundtoner altid klinge purt og rent gen­ nem Forkyndelsen derinde i de skiftende Tider!