KøbenhavnsKirkesag_1903-05

4 0 6

hellige S k rift Menigheden at betegnes som en Guds Bolig, Guds Tem pel. Derfor skriver Apostelen til Menigheden i Efe su s: „ I er de helliges Medborgere og Guds H u sfo lk, opbygte paa Ap o st­ lenes og Profeternes G rund vo ld , medens Hjørnestenen er Jesus Kristus selv, i hvem ogsaa I blive medopbygte til en Guds Bolig i A a n d e n .“ O g det er vor store L y k k e at vide og tro , at vi her virkelig bo i Guds H u s , hvis Grundvold aldrig kan rokkes, saa at ingen M agt, hverken paa Jorden eller i Helvede, kan rive os ud deraf; — vi kan selv forlade dette H u s ved at gaa ud i Verden og skikke os lige med den; men ingen Magt kan rive os ud deraf. O g hvad vi har i Vente, det er, at naar D ø ­ den kommer og lukker alle andre Døre a f bagved os, saa vil vor Herre Jesus Kristus, som har givet os Bolig og Hjemsted i Guds Hu s paa Jorden, aabne „den skønne D ø r “ for os, tage os til sig og flytte os op i et skønnere og livsaligere Værelse i Gud Faders H u s , det samme H u s , hvori han har givet os Hjemsted her paa Jorden. Men dog er dette Guds H u s her kun et Herberg, et m idler­ tidigt Opholdssted, en Station paa Vejen hjem til He rren . T h i endskønt vort L iv s inderste K ra ft og Kærne allerede her er det samme evige L i v , som det skal vedblive at være evindelig, saa er dog dets Bolig, d. v . s. de K a a r, vi leve under, baade de ud­ vortes og de indvortes, vidt forskellige fra dem , vi af Guds Naade forvente, naar vor Herre fører os hjem til sig. T h i vore Kaa r her ere ikke den trygge, salige H v ile , men en stadig Kam p , ej alene mod Fjender udenfor os, der vil lokke eller true os til at søge vort H jem i Verden istedenfor i Guds H u s , men v i har ogsaa stadig en Fjende indeni os, de udvortes Fjender har en Forbundsfælle indeni os selv, i vo rt eget K ø d , vo r medfødte D rift til at leve os selv til Behag, og den Fjende blive vi al­ drig fri for, saa længe vi leve her paa Jorden. Derfor betegner Apostlene stadig Kristenlivet her paa Jorden ikke som at sove den retfærdiges Søvn ell. lign ., men at stride Troens S trid, og saa gælder det om , at vi stride rettelig og redelig. D e t er dette, vore Fædre udtrykte saaledes, at vi her bo i den stridende K irke . Men i Gud Faders H u s hører Kam p og Strid i sig selv ikke hjemme, men evig Fre d . O g saaledes er vor Bolig her som et Herberg, som vor Herre og Frelser har beredt os, og hvQrfra han i sin Tim e vil flytte os hjem. Derfor kan ogsaa den samme