KøbenhavnsKirkesag_1903-05

341 hellige Fædrelandskærlighed. Men hans Kærlighed til Fæ­ drelandet samlede sig fremfor alt om F o l k e t s Ki r ke. Han saa ikke paa vor danske Folkekirke som en udvortes Ind­ retning, paa hvis Bestaaen der ikke laa nogen Vægt for Herrens Folk. Han saa den som Mærket paa Herrens Ud­ vælgelse af vort Folk, som Guds store Gave og Velsignelse for os. Derfor brændte det i ham at rense den og løfte den. Jeg husker, dengang han udgav sit første lille Skrift om „de nødlidende og Folkekirken“, hvori han talte for en kraf­ tig Optagelse af en kirkelig Fattigpleje, at en Mand med god Dømmekraft gjorde den Bemærkning om det: „Egentlig faar man det Indtryk, at det er Ki r k e n selv, der er den nød­ lidende.“ Og det var sandt. Han følte dybt sin Kirkes Nød deri, at den ikke ret havde taget Arbejdet op for at lindre de fattiges Nød. Saaledes ogsaa paa andre Omraader. Han, der var „Skel­ lets“ Talsmand og „den lille Floks“ trofaste Ven, blev Stifter af d en d a n s k e P r æ s t e f o r e n i n g paa det brede folke­ kirkelige Grundlag, og han kæmpede til sin Død for, at den ikke maatte snævre sig ind til smaa Standsinteresser, men blive tro imod sit høje Kald til Velsignelse for Folke­ kirken. Og derfor droges han ogsaa ind i Kø b e n h a v n s Ki r k e ­ sag. Det var i Firserne, han blev Præst. Det var ogsaa i Firserne, at Kirkens Nød blev saa stor i vor Hovedstad. Og hans Hjerte var med fra Begyndelsen i de smaa, ukendte Kredse, hvor man raabte til Herren om at vise Vej og raade Bod paa Kirkens Skade. Ja, Sæden fra Johanneskirken skød saa tidligt Knop i hans Sjæl, at han allerede i 1888 i en Bladartikel udtalte det profetiske Ord, at det var 30—40 nye Kirker, vi trængte til, for at Kirken herinde ret kunde løse sin Opgave. Om hans Arbejde for Kirkesagen har vor Formand, Sjællands Biskop, talt nærmere. Jeg skal kun til­ føje, at her er Paulus’ Ord blevet bogstavelig opfyldt: „Om jeg ogsaa ofres under eders Tros Offer og Betjening, saa glæder jeg mig.“ Thi hvor meget han end savnede den Præste­ gerning, han elskede, saa var det dog atter og atter hans Livs Glæde, at han fik Lov at ofres for den københavnske Menigheds Tros Betjening.