KøbenhavnsKirkesag_1903-05

3 4 0

kendte han ogsaa til Helliggørelsens smerteblandede, men salige Glæde: „Salige er de, som hungrer og tørster efter Retfærdighed, thi de skal mættes“ (Matth. 5, 6). Derfor fandt ogsaa vort Tids Længsel efter mere Hellighed i Guds Børns Liv Genklang i hans Hjerte, og han har ikke blot givet mange enkelte troende Stødet til et kraftigere Hellig­ gørelsesliv, men er bleven Fader til de Helliggørelsesmøder, der i de sidste Aar samler større og større Kredse af Her­ rens Yenner om at ile fremad imod vort store Maal. Men den hellige Glæde i Apostlens Hjerte er ikke udtomt hermed. Uagtet Paulus er gammel, og hans Hænder er som bundne i Fængslet, er han bestandig i Virksomhed. Han beder for Menigheden ved Dag og ved Nat, han lægger endnu Planer for og beretter om Guds Riges Fremgang, ja haaber selv at faa Lov at drage ud og kæmpe; og det rastløse A r b e j d e f or H e r r e n er hans Hjertes Glæde. Derfor kan han uden Selvros, i dybeste Ydmyghed — med Tak, fordi Herren forundte ham den Glæde — sige, at han har arbejdet mere end alle de andre. (1 Kor. 15, 10). Der er næppe mange af os, Guds Riges Arbejdere paa dette Sted, som vil tage i Betænkning at sige: Friis Han­ sen har arbejdet mere end vi alle. Og dette store, utrætte­ lige Arbejde var hans Glæde, hans bestandige Tak til Gud. Han havde et forunderlig rigt Hjerte, der rummede de mange Opgaver. Han havde i lige Grad Sans for det enkelte og det almene. Med sin inderlige Kærlighed til den enkelte Sjæl var han som født til Præst; han havde en sjælden Gave til at forstaa Sjæle, der ikke forstod sig selv, og finde det, der duede noget i et Menneske, drage det frem og hjælpe det til Liv og Fred. Og Præstegerningen, som blev betroet ham først i Lyngby og saa paa Bornholm, var hans Hjertes Lyst. Men paa samme Tid droges hans Sind imod d e t a l­ me n e , og Gud gav ham de store Syner og kaldte ham til Opgaver, der førte ud over det enkelte Sogn. Han elskede _ sit F æ d r e l a n d , og det skylder ham Tak, ikke blot for den stærke Haand, han tog i med, da der skulde løftes i Forsvarssagen, men vel endnu mere, fordi han som faa har lært Guds Folk at bede for Danmark og elske det med den