KøbenhavnsKirkesag_1903-05

126 Timestid tilbage“. Og store Kredse af Menigheden ere vaag- nede til at se deres Skyldighed og til at arbejde paa, at det forsømte kan indhentes, saa at Evangeliet maa blive rige­ ligere forkyndt, og at der maa blive bygget flere Kirker, hvor Klokkerne kan kalde de travle, forlystelsessyge, for­ komne Mennesker til Hvile for deres Sjæle. Og vi maa med Tak sige, at Gud har vedkendt sig dette Arbejde. Han har lagt sin Velsignelse dertil, saa at der er kommet mange flere Arbejdere og flere Kirker; dette er nu den 16de Kirke, som jeg har kunnet indvie her i Staden i de 8 Aar, jeg har været Biskop. Det vil vi takke Gud for, men ikke paa den Maade, at vi sige: saa, nu have vi naaet nok. Nej, der er endnu Mennesker i Tusendevis her i Staden, som gaa van- skøttede af Mangel paa aandelig Pleje; vi trænge til mange flere Kirker og især til flere Arbejdere, varmhjærtede Mænd, som vil forkynde de mange aandelig forkomne Mennesker Kristi Evangelium, ikke søge at true eller skræmme dem ind i Guds Rige, men som drevne af Kærlighedens og Sand­ hedens Aand vil give Jesus Kristus og Gud Faders Kærlig­ hed i ham Vidnesbyrd, saa Mennesker kan høre og føle, at det er Lykke og Glæde at være en Kristen i Sandhed. Men den, som skal bære denne Sag frem, det er ikke Staten og ikke Øvrigheden, heller ikke Præsterne alene, men det er Me n i g h e d e n , den troende Menighed, som skal bære den, for at det ikke en Gang skal lyde til vor Slægt: nu er Dagen omme, men det er din Skyld, at Mørket lagde sig saa tæt om de store Skarer, at det blev Nat for dem. Menigheden skal bære Sagen frem ogsaa med sine time­ lige Gaver, men først og sidst ved at bære den paa sit Hjærte som en Gerning, Gud har betroet den ; da vil Gaverne komme af sig selv, smaa og store, alt som Gud giver Evne dertil. Dette Hus, som i Dag skal indvies, er et Led af denne Guds Gerning, som han har vakt Menigheden til at arbejde paa. Ja dette Hus, siger jeg; men det er i Virkeligheden kun Begyndelsen til et Kirkehus, lavt til Loftet inden Døre, og lavt og uanseligt udentil, saa at mange, der gaa forbi, vil sige: ak, skal det være en Kirke? Men dog kan alle vi, som ere komne herind i Dag, glædes over, at det er et saa