KøbenhavnsKirkesag_1903-05

127 skønt og hyggeligt Rum, og vi haabe, at det skal blive et Sted, hvor mange Mennesker, som ikke fandt Hvile for deres Sjæle i Verdens Travlhed og Lyst, vil glædes ved at komme, fordi de her fandt, hvad de ikke kunde finde udenfor. Og det er mit Haab og min Bøn, at de Mænd, som her skal være Ordets Tjenere, maa faa Naa.de til at gøre deres Ger­ ning, ja Guds Gerning saaledes, at de, der samles her, maa sige: her er godt for os at være. Da vil med Guds Hjælp ogsaa Fuldførelsen følge, saa at de Hænder, der her have lagt Grunden, ogsaa „sætte maa paa Taget Krans og folde sig i Lysets Glans“, takke Faderen i Jesu Navn, han som er Verdens Lys, for den Naade, han har givet dem baade til at begynde og at fuldføre Værket. Men der skal Penge dertil, mange Penge, vil man sige. Ja, det er sandt; men dog ikke flere Penge, end at de let vil komme, naar kun Hjærterne blive varme. Der bor her i dette Østervold Sogn noget over 10,000 Mennesker. Der­ som vi tænke os, at der for hver af disse blev ydet 10 Øre om Ugen, — og dette var dog vel ikke saa utænkeligt, — saa vilde den Sum, der udkræves til Kirkens Fuldførelse, være samlet paa to Aar. Og saa kunde vi, om Gud lader os leve saa længe, atter samles her med Tak til Gud, i hvis Haand Hjærterne ere som Vandbække, fordi han har fuldført dette Værk. Gud lade dette ske, hans Navn til Ære! Amen. Esaiaskirkeri. Naar Arbejdet for Opførelse af en Kirke i Kvarteret mel­ lem Østervoldgade og Østersøgade nu er bragt et godt Stykke fremad, er det i sin Orden, at der kortelig gøres Rede for Sagens Udvikling. Allerede i 1899 begyndte Pastor Krag i St. Jakobs Me­ nighed at pege paa Opgaven og at indsamle Gaver til Kirken, men samtidig indsamledes der til andre Kirker paa alle Sider af vort Kvarter, og derfor gik det kun smaat, og det desto mere, som den Betragtning ret snart paatvang sig, at dette Kvarter af Byen maatte kunne magte at opføre sin Kirke selv uden væsentlig Hjælp andetsteds fra.