Københavns Gasværker_1857-1932

get stærkt lysende Gas. Hvis Lysstyrken truede med at blive for lav, fyldte man en Retort eller to med saadanne Kul, men de deraf fremkommende Koks var ubrugelige, idet de nærmest bestod af Skifer. Et Biprodukt, som det i Gasværkernes første Tid ofte var meget vanskeligt at faa solgt til en nogenlunde rimelig Pris, var Tjæren. Tekniken havde den­ gang ikke Brug for Tjære paa saa mange Omraader som nu, hvor især Vejfor­ bedringerne kræver meget store Mængder af Tjære, men dertil kom, at Tjærens

Indhold af Vand voldte Vanskeligheder. Den fri­ ske Kultjære indeholder nemlig enbetydeligMæng- de Vand; lader man Tjæ­ ren henstaa roligt i et Bas­ sin, udskilles ganske vist en stor Del af Vandet, men dog ikke tilstrækkeligt. I Erkendelse heraf havde en dansk Ingeniør, Krayen- biihl, faaet den Idé, at man maatte kunne centrifugere Vandet fraTjæren paa sam­ me Maade, som man den­ gang alt i nogle Aar hav­ de centrifugeret Fløde fra

Fig. .9. Tjærecentrifugering. Vestre Gasværk

Mælk. Et Forsøg, som han fik Lejlighed til at anstille paa Frederiksberg Gas­ værk, faldt imidlertid ikke godt ud. Da satte Østre Gasværk sig i Forbindelse med Opfinderen, og det lykkedes dette Værk at gennemføre Metoden paa fuldt tilfredsstillende Maade. Burmeister &Wain optog Fabrikationen af dertil eg­ nede Centrifuger, og Metoden er siden blevet benyttet i meget stor Udstræk­ ning, ikke alene paa danske Gasværker, men ogsaa paa mange Værker i det sydlige Udland og benyttes stadig. I Begyndelsen af 90erne var den Tanke fremkommet — det kan nu ikke oplyses, hvorfra den stammede — at man ved at tilsætte Gassen et Par Pro­ cent atmosfærisk Luft maatte kunne opnaa, at Udluftningen af Rensemassen (se Side 16) kunde foregaa delvis, medens Massen laa i Rensekasserne (»Re­ generation in situ«), saaledes at man sjældnere behøvede at tømme Kasserne.

27