Københavns Gasværker_1857-1932
Østre Gasværk anstillede straks Forsøg hermed og med særdeles godt Udfald. Tillige viste det sig, at Lufttilsætningen kun i ringe Grad influerede paa Gas sens Lysstyrke og slet ikke paa Brændværdien, rimeligvis fordi Luften optræ der som Bærer af en Del tunge Kulbrinter, der ellers vilde være blevet optaget af Tjæren. Metoden har siden til Stadighed været brugt her og har ligeledes vundet stor Udbredelse andetsteds. Vandgas
De mangfoldige Frem skridt og Forbedringer, som i Aarenes Løb har fundet Sted paa Gasin dustriens Omraade, har som Begel haft deres Op rindelse i Europa, men ved Midten af 70’erne udgik der fra De Fo r enede Stater 2 meget vig tige Opfindelser, hvoraf først skal nævnes Vand- gassen. Denne fremstil les paa følgende Maade: Man indretter en Ge
nerator saaledes, at Bummet under Risten er lukket; den nødvendige Træk maa altsaa fremskaffes ad kunstig Vej, ved at man gennem et Rør blæser Luft ind under Risten. Forbrændingsprodukterne herfra ledes til Skorstenen. Efter at man paa denne Maade har bragt hele Brændselslaget i Glød, standses Blæ sten, og man sender nu gennem et andet Rør Damp ind under Risten. Naar denne stiger op gennem de glødende Koks, spaltes den i sine kemiske Be standdele, Ilt og Brint, idet Ilten forener sig med Brændslets Kulstof til den oftere omtalte Kulilte, medens Brinten gaar uforandret igennem. Man faar altsaa en Gas bestaaende af Brint og Kulilte, men uden Kvælstof, hvorfor Brænd værdien af denne Gas ogsaa er langt højere end Brændværdien af Generator gas. Man kalder denne Gas for »blaa« Vandgas, fordi den brænder med blaa Flamme; dens Brændværdi er ca. 2.700 Varmeenheder pr. m3. Naar man i f. Eks. 6 Minutter har blæst Damp igennem Fyret, begynder dette at afkøles; man maa da lukke for Dampen og paany blæse Luft igennem 28
Made with FlippingBook