Københavns Gasværker_1857-1932

591961144

KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

K0BENHÄVNS GÂSVÆRKER 1857 * 4. DECEMBER • 1932

K ø b e n h a v n s B e l y s n i n g s v æ s e n har hermed den Ære at overrække Dem et Eksemplar a f et i Anledning a f Københavns Gasværkers 75-aarige Bestaaen udarbejdet Skrift.

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBLiOTEK

H c t 01¿¿£9

?

& 3

KØ B E NHAVN S G A S V Æ R K E R

KØB E NHAVN S GA S V Æ R K E R

1857 . 4. D E C E M B E R • 1932

U D G IV E T AF K Ø B E N H A V N S B E L Y S N I N G S V Æ S E N 1932

Liste nr. 22 24-11-88

te Olfax

Hjertets renhed er at ville et eller andet (Egoland ; 4)

K ø b e n h a v n s r å d h u sb ib u o t ek

D ET BERLIXGSKE BOGTRYKKERI A/S

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

F o r o r d ............................................................................................ 9 In d le d n in g ..................................................................................... 11 Gassens F rem s tillin g ................................................................. 15 G astekn iken s U d v ik lin g .......................................................... 18 Gassens Ind fø relse i K øbenh avn fo rb e re d e s .................. 44 K øbenhavn s første Gasvæ rk (Vestre G a svæ rk ).............. 55 Ø stre G a svæ rk .............................................................................. 76 S undby G a s v æ rk ......................................................................... 92 V alby G a sv æ rk . ............................................................... 100 G asvæ rkerne og K e m ie n ........................................................ 120 Lidt om Gasværkernes Biprodukter........................................ 120 Laboratoriernes Virksomhed.................................................... 124 Kulundersøgelse....................................................................... 125 Den laboratoriemæssige Kontrol med Gassens Fremstilling. 145 Biprodukternes Fremstilling og Undersøgelse.................... 148 Laboratoriearbejde af anden Art..................... ) ................... 154 H o v e d le d n in g e r............................................................................ 155 H u s in s ta lla tio n e r ........................................................................ 176 S tikrør..................................................................................... 176 Husledninger................................................................................ 177 Gasmaalere................................................................................... 178 Automat-Gasmaalere................................................................... 183 G a d e b e ly sn in g ......................................... 186 In d e n d ø rs G a sb e ly sn in g .......................................................... 206 Gassens Anvendelse til an d re F o rm a a l end B elysning 209 Gassens Lyssty rke og B ræ n d væ rd i.................................... 227 Lønn ings- og A rbejdsfo rho ld ved G a sv æ rk e rn e 232 G asvæ rkernes A dm in is tra tio n s fo rh o ld ............................. 252 A u to risation a f Gas- og V a n dm e stre .................................. 288

B etingelser fo r Læ gn ing a f G a sfo rsyn ing sledn inger m od D e k la r a t i o n ................................................................... 300 G a svæ rke rnes R e g n sk a b svæ s e n ............................................ 302 Ø konom iske F o r h o l d .........................— 323 Kulindkøb og Befragtning.......................................................... 325 Salg af G a s............................................................ ,...................... 334 » »Koks.................................................................................. 336 » »T jæ re ................................................................................. 342 » »Svovlsur Ammoniak m. m.............................................. 344 P r o p a g a n d a ........................... 346 B ely sn in g su d v a lg e t..................................................................... 357 B io g ra fie r....................................................................................... 359 Borgmester E. D. Eh lers............................................................ 359 » C. K. Øllgaard.................... 361 » Jacob Marstrand...................................................... 363 » C. S. Christiansen.................................................... 365 » Anthon Andersen.................................................... 367 Raadmand A. V. B. Magius.......................................................... 369 Stadsingeniør L. A. Colding........................................................ 370 G. Howitz..................................................................................... 372 A. Therkelsen.............................................................................. 374 Ib Windfeld-Hansen ................................................................. 376 E t T ilbageb lik Af fhv. Overingeniør, Dr. techn. J. Irminger . 378 E r in d r in g e r .................................................................................... 389 Af Gasværksarbejder H. P. Barksø............................................ 389 » pens. Gasværksarbejder Chr. Johansen............................... 392 S ta tis tik ........................................................................................... 397

FORORD D EN k. December 1932 er det 75 Aar siden Københavns første Gasværk paabegijndte Leveringen a f Gas til Byen, i Begyndelsen hovedsagelig til Belysning a f Byens Gader. Da det maa være a f betydelig Interesse for Eftertiden at have de vigtigste Op­ lysninger om Gasværkernes Tilblivelseshistorie og deres senere Udvikling samlet i en let tilgængelig Form, og da Mulighederne for Samling a f saadanne Oplys­ ninger bliver vanskeligere efterhaanden som Tiden gaar, har Københavns Be­ lysningsvæsen, for at ikke for meget a f det ældre S to f skulde gaa tabt, benyttet 75-Aarsdagen som Anledning til at foreslaa Udgivelsen a f en Bog, hvori Gas­ værkernes Historie i de forløbne 75 Aar var nedskrevet, og Kommunalbestyrelsen har tiltraadt dette Forslag og paa Kommunens Budget for 1932—33 bevilget de fornødne Midler til Udgivelsen a f nærværende Skrift. Den Litteratur, der paa Dansk findes om Gasteknikens Udvikling og Gasvær­ kernes Historie, er a f et saa beskedent Omfang, at det — naar henses til, hvilken betydelig Mission Gasværkerne udfylder ved Omsætning a f Kullene til det mere økonomiske og paa de feste Omraader mere hensigtsmæssige Brændsel: Gas, og naar man tager i Betragtning, hvilken udstrakt Anvendelse Gassen efterhaan­ den har faaet paa de forskelligste Omraader — ofte har været følt som et Savn a f mange, Fagfolk saavelsom andre, at man ikke har haft et Værk, hvor man kunde søge Oplysninger om de almindeligt forekommende Spørgsmaal vedrørende Gasværkernes historiske Udvikling, deres Anlæg, Drift o. lign. Ved Planlæggelsen a f nærværende Festskrift har man derfor bestræbt sig for — samtidig med at skildre de forløbne 75 Aar a f Københavns Gasværkers Histo­ rie — tillige al give en Fremstilling i store Træk a f selve Gastekniken og dens Udvikling gennem Tiderne. Medens Gassen oprindelig kun anvendtes til Belysning, fik den senere en ud­ strakt Anvendelse til Kogebrug og Opvarmning. I den nyere Tid og specielt Tiden under og umiddelbart efter Verdenskrigen er Anvendelse a f Gas til Belysning bortset fra Gadebelysning næsten helt ophørt, men ikke desto mindre har man formaaet at finde fuld Erstatning for det saaledes tabte Afsætningsfelt ved at op­ arbejde en udvidet Anvendelse a f Gas i Industriens og Haandværkets Tjeneste. Ogsaa dette Forhold er omtalt, idet der i Bogen er givet en Oversigt over de mangeartede Omraader, paa hvilke Gassen i vor Tid finder Anvendelse. Gasproduktionen krævede navnlig i tidligere Tider Anvendelse a f et stort Mand­ 9

skab, og Kommunens Stilling til Arbejderne saavel i løn- som organisations­ mæssig Henseende har man derfor gjort til Genstand for en nærmere Omtale, samtidig med at der er givet en samlet historisk Oversigt over Kommunens vig­ tigste Lønningsforhold m. v. Skriftet slutter med nogle Biografier a f de Mænd, som gennem Aarene har været knyttet til Gasværkernes Ledelse, samt nogle personlige Erindringer a f Gasværkernes første Overingeniør og a f to a f vore ældste Arbejdere. Bag i Bogen vil endelig findes en Række statistiske Oplysninger vedrørende Gasværkernes økonomiske og produktionsmæssige Forhold gennem de forløbne '75 Aar. Saaledes som Skriftet er planlagt og udarbejdet, adskiller det sig fra de sæd­ vanlige Festskrifter, ogsaa derved, at det ikke er Enkeltmands Arbejde, men Re­ sultatet a f interesseret Samarbejde mellem Gasværkernes Overingeniør, Teknikere og flere andre a f Administrationens ledende Tjenestemænd. Adskillige Afsnit skyldes Enkeltmands Arbejde, men den enkelte Forfatters Navn er ikke angivet, idet alle Bidragene er søgt sammenarbejdet til et Hele i Overensstemmelse med Skriftets Plan. En Fortegnelse over Medarbejderne — som alle har leveret deres Bidrag uden nogen Art a f Honorar — findes bag i Bogen. Belysningsvæsenet er disse Medarbejdere megen Tak skyldig. De har hver for sig udført et stort og omfattende Arbejde og ingen Anstrengelse skyet for ved Studier i Arkiver og Biblioteker at finde det nødvendige Materiale frem, og for den velvillige og interesserede Bistand, der fra den Side er vist Belysningsvæsenets Tjenestemænd, udtaler man ligeledes sin Tak. Det er Københavns Kommunalbestyrelse, der ved sin Bevilling — trods van­ skelige T ider— har muliggjort Udarbejdelsen a f dette Skrift. Belysningsvæsenet haaber at have givet Udtryk for sin Taknemlighed for denne Bevilling ved den Interesse og Iver, hvormed dens Tjenestemænd har taget Opgaven op. Skulde det vise sig, at Opgaven er løst paa en saadan Maade, at dens egentlige Hensigt — at gøre Bogen til ikke alene et Festskrift, men ogsaa en nyttig Haandbog — er naaet, er det tillige Belysningsvæsenets Haab, at Bogen vil bidrage sit til at ved­ ligeholde og styrke den velvillige Interesse for og Forstavelse a f Gasværkernes Forhold, Belysningsvæsenet gennem de forløbne Aar har kunnet glæde sig ved fra Københavns Kommunalbestyrelses Side. København i November 1932.

1 0

INDLEDNING

G AS er et Ord, der ikke har Indfødsret i noget Sprog, men er frit opfundet af den belgiske Naturforsker Jean mont var en af de sidste mere fremragende Alchymister, men hans Virksomhed paa den egentlige Kemis Omraade er dog ogsaa meget betydningsfuld. Han var tillige Læge, og det fortælles, at han af religiøse Grunde aldrig vilde tage imod Betaling for sine Kure.

Baptisle van Helmont (1577—1644). Van Hel-

En Dag, da han ophedede et organisk Stof i en Retort, saa han med stor Forbavselse, at Stoffet afgav »en vild Spiritus eller Aande«, som var aldeles ukendt. Han siger selv, at han ved at se dette besynderlige og uformelige Medium kom til at tænke paa Chaos, og han afledede det nye Navn af dette Ord. »Denne Spiritus«, skriver han, »kalder jeg med et nyt Navn for Gas«.

Fin. i. Jean Baptiste van Helmont

Van Helmonts Opdagelse fik i mange Aar ikke nogen Betydning. Ert tysk Lærd, ved Navn Becher (1635—82), menes at have været den første, der destil­ lerede Stenkul, og Belgieren Jean Pierre Minckelers demonstrerede i 1734 De­ stillation af Stenkul ved sine Forelæsninger paa Universitetet i Louvain, lige­ som han viste, at Gassen kunde brænde. Nogen praktisk Anvendelse af Gassen fandt imidlertid ikke Sted, og der skulde forløbe næsten 200 Aar efter van Helmonts Opdagelse, inden dette blev Tilfældet. Da det omsider skete, blev det til Gengæld i et Anlæg af en saadan Størrelse og Beskaffenhed, at Gassens praktiske Brugbarhed straks fremtraadte som en uimodsigelig Kendsgerning.

1 1

Den skotske Ingeniør William Murdoch (1754—1839) havde i nogen Tid in te r­ esseret sig for Gassens Egenskaber og Anvendelse. Det højst betydningsfulde Resultat heraf blev, at han i 1792 installerede Rørledninger rund t om i sit Hus i Ryen Redruth i Cornwall, byggede et lille Gasværk i 70 Fods Afstand fra Huset, lagde en Rørledning fra Gasværket til Rygningen og derefter paa fuld­ kommen regelmæssig Maade belyste Haset med Gas. Murdoch var i længere Tid ansat i Firmaet Boulton & Watt i Birmingham, hvis ene Indehaver var Dampmaskinens berømte Konstruktør, James Watt.

Paa Firmaets Fabrik installerede Murdoch i 1798 Gasbelysning, og i de følgende Aar ligeledes paa andre Fabriker. Det var ingenlunde smaa Anlæg; paa en af disse Fabriker blev anbragt ikke m in­ dre end 900 Gasblus. Murdoch anses med Rette som »Gas-Industri­ ens Fader«, men ogsaa paa andre Omraader viste han sig som en overordentlig fremragende Inge­ niør. Han opfandt saaledes den D-formede Glider, der stadig anvendes i de fleste Dampmaskiner; endvidere den oscillerende (svingende) Dampcy­ linder, der i Menneskealdre blev almindelig brugt i Hjuldamperne. Han konstruerede en Drejebænk, der kunde dreje ovale Profder, og siges paa denne Drejebænk at have forfærdiget sig en Hat af Træ.

Endelig byggede han det første brugbare Automobil, en Dampvogn, hvis Brug­ barhed han beviste ved regelmæssig at benytte den paa sine hyppige Fo rret­ ningsrejser i Firmaets Æ rinde rundt om i Landet. Om Aftenen belyste han endog Vognen med Gas, som han medførte i en Blære, og han har i sit raslende Køretøj og med sin Træ-Hat paa Hovedet sikkert vakt berettiget Opsigt paa de britiske Landeveje. Man maa under disse Omstændigheder undres over, at der endnu skulde hengaa om trent 20 Aar, inden det første Lokomotiv blev bygget. Forklaringen synes desværre at maatte søges i en vis Jalousi fra W att’s Side; det vides, at Murdoch var inde paa Tanken, men blev afvist af Watt. Murdoch har antagelig savnet Tid og Lejlighed til yderligere at fuldkommen­ gøre de Gasværker, han havde bygget, og som sikkert var overordentlig prim i­ tive efter Nutidens Begreber. Inden der kunde være Tale om at forsyne en hel

1 2

By, maatte Anlægene i høj Grad forbedres og fuldkommengøres, og navnlig maatte man sørge for en omhyggelig Rensning af Gassen, for at de lange, un­ derjordiske Ledninger ikke skulde forstoppes. Det blev Murdochs Elev Samuel Clegg (1781—1861) forbeholdt paa dette Om- raade at gøre en saa stor Indsats, at man maa forbavses over den Mængde betydningsfulde Opfindelser og Konstruktioner, der hidrører fra denne ene Mand. Han opfandt saaledes den saakaldte Hydraulik, der stadig benyttes paa Gasværkerne: et Apparat, hvori Hovedmængden af den med Gassen følgende Vanddamp og Tjære fortætter sig og danner et Vædske-Lukke, der forhindrer Luft i at trænge ind i Gasledningerne, naar man aabner for Retorten. Han byggede de første Rensekar, et Apparat der ogsaa med ubetydelige Afvigelser benyttes den Dag i Dag paa ethvert Gasværk, og indførte Gassens Rensning for Svovl ved Hjælp af Kalk — en meget effektiv Rensning, der dog senere er afløst af en billigere Proces. Han byggede den første Gasbeholder og konstru­ erede den første brugbare Gasmaaler, hvis Princip — en i Vand roterende Tromle — stadig benyttes i stor Udstrækning. De fleste af disse Nyheder blev imidlertid introducerede i private Anlæg, væsentlig paa Fabriker og lignende Steder; thi noget Anlæg til offentlig Gas­ forsyning blev ikke bygget, før mere end 20 Aar var forløbne, efter at Murdoch havde bygget sit første Gasværk i 1792. Dog varede det ikke ret længe, inden man ogsaa paa Fastlandet begyndte at eksperimentere med Gas. Især maa nævnes en Franskmand ved Navn Philippe Lebon, der udfoldede en betydelig Virksomhed, udtog Patenter og bl. a. i 1801 belyste sit Hus i Paris med Gas. Det vigtigste Resultat af Lebons Optræden var imidlertid, at den vakte Interessen for Gassen hos den Mand, hvem Æren til­ kommer for først at have set de meget store Muligheder, som Gassens Anven­ delse rummede, for ved en voldsom Agitation og under hensynsløs Modstand at have udbredt Kendskab herom i videre Kredse, og for at have bygget det første Gasværk til offentlig Forsyning af en By: London. Tyskeren Albert Winzer havde hørt om Lebons Eksperimenter og satte sig i Forbindelse med denne for at faa Fremgangsmaaden at vide, men Lebon vilde ikke udlevere sin »Hemmelighed«. Paa en eller anden Maade opdagede Winzer dog, hvorom det drejede sig, og han gav derefter flere Steder i Tyskland De­ monstrationer af det nye Belysningsmiddel og søgte at rejse Penge for at faa det indført. Da dette ikke lykkedes, rejste han (vistnok i 1803) til England, hvor han forandrede sit Navn til Winsor og straks begyndte at holde Foredrag og Demon­ 13

strationer og foreslog at danne et Selskab med det Formaal at »belyse London«. Hans Planer mødte stærk Modstand fra mange Sider. Napoleon, der ikke synes at have interesseret sig for tekniske Fremskridt (han afviste som bekendt Damp­ skibets Opfinder, Robert Fulton), og som havde hørt 0111 Winsors Forslag, kaldte det »une grande folie«1). Den udmærkede Forfatter Walter Scott, Mur- dochs Landsmand, skrev til en Yen: »There is a madman proposing to light London with — what do you th ink? Why, with smoke«.2) Winsor var vistnok noget af en Eventyrer, men han besad en utrættelig Energi, stor Evne til at paavirke andre Mennesker, og hans Forraad af Udveje syntes uudtømmeligt. Naar han blev latterliggjort i Revueviser, svarede han med selv at skrive lige saa vittige Viser, og Angreb fra mere alvorlig Side imødegik han ved at udgive Brochurer imod sine Modstandere. Det er interessant at se, at hans Hoved-Argument var det samme, som endnu den Dag i Dag i England anføres som Gassens største Fordel, nemlig dens Evne til at befri de store Byer for Røg, Sod og Taage, at skaffe ren Luft og Solskin. Omsider lykkedes det Winsor at fremskaffe saa mange Penge, at han i 1807 kunde nedlægge Rør3) i Gaden Pall Mali i London — den første offentlige Gade, i hvilken der blev nedlagt Gasrør — og belyse denne Gade med Gas. Dette Anlæg blev dog ikke af Winsor opfattet som noget permanent eller som noget, der skulde kunne betale sig, men kun som en Reklame-Forestilling for at paa­ virke Publikum. Saadanne Demonstrationer fandt i disse Aar ikke sjældent Sted baade i Europa og Amerika; allerede Murdoch holdt i 1802 en »Illumi­ nation« med Gas i Birmingham for at fejre Afslutningen af Freden i Amiens, og Winsor belyste i 1815 Luxembourg-Palæet m. fl. Bygninger i Paris. Winsors Formaal var imidlertid en virkelig, offentlig Gasforsyning i Nutidens Forstand, og det lykkedes ham, trods al Modstand, at opnaa Parlamentets Til­ ladelse. Et Aktieselskab blev oprettet i 1812, Gasværket blev bygget, og Londons Forsyning med Gas paabegyndt i 1814.

1) En stor Taabeliglied. 2) Der er en gal Mand, der foreslaar at belyse London m ed - ja hvad tror du? Jo, m ed Røg. 3) Rørene var af Bly. De nu benyttede Støbejerns Mufferør, sam lede m ed Pakgarn og Blystøbning, siges først at være anvendt omkring 1810 af en Mand ved Navn Simpson. 14

GASSENS FREMST ILL ING H VIS man i et lukket Rum opheder dertil egnede Stenkul til en passende, viklede Gas straks antændes og brænde op. Man kalder denne Proces for tør Destillation, og det lukkede Rum, hvori Destillationen foregaar, kaldes en Retort. Det vil af ovenstaaende indses,, at den fornødne Varme maa tilføres ved, at Retorten ophedes udvendig fra, saaledes at Forbrændingsprodukterne fra Fyret (»Røgen«) ikke blandes med den ud­ viklede Gas. Sammen med Gassen udvikles der af de ophedede Stenkul forskellige andré Stoffer, hvoraf skal nævnes: Vanddamp, Kultjære, der paa Grund af den høje Temperatur ligeledes fremkommer i Dampform, Ammoniak, i Luftform, forskellige svovl- og cyanholdige Luftarter. Tilbage i Retorten efter endt Destillation bliver et fast Stof: Koks. En stor Del afVanddampen og Tjæredampen fortættes til Vædske allerede i Hgdrauliken (se Side 13), der er anbragt ovenover Retorterne. Yderligere Vand og Tjære samler sig i nogle Køleapparater, som Gassen derefter maa passere, de saakaldte Condensere. Ammoniaken har stor Begærlighed efter at forene sig med Vand, og et betydeligt Kvantum af dette Stof findes derfor i det Vand, der fortætter sig i Hydrauliken og Condenserne, det saakaldte Gasvand. Efter at have passeret Condenserne kommer Gassen til et Pumpeværk, den saakaldte Exhaustor, der suger Gassen ud af Retorterne og derved letter Gas­ udviklingen. Endvidere giver Exhaustoren Gassen det Tryk, der er nødvendigt 15

ret høj Temperatur — mindst 800 Grader —, vil Kullene spaltes i for­ skellige Bestanddele. En af disse Bestanddele er den almindelige Kalgas. Rummet skal være lukket, thi hvis Luften fik Adgang dertil, vilde den ud­

for at overvinde Modstanden i de øvrige Apparater paa Gasværket og for at sende Gassen gennem de lange Byledninger ud til Forbrugerne. Gassen indeholder paa dette Stadium endnu svage Spor af Tjære; disse fjer­ nes i et Apparat ved Navn Tjærendskilleren. Derefter gaar Gassen til Vaskeren, en Maskine, hvor Gassen vaskes med Vand og derved befries for Resten af Ammoniaken foruden en Del af de øvrige, fremmede Luftarter. Endelig skal Gassen renses fuldstændig for Svovlbrinte og Cyan, hvilket sker i Renserne, store Støbejernskasser, der er fyldt med Rensemasse. Hertil benyt­ tedes i ældre Tider Kalk (se Side 13), men nu altid Myremalm, et Mineral, der bl. a. findes adskillige Steder paa den jydske Hede. Stoffet, hvis kemiske Navn er Jerntveiltehydrat, har den Evne at kunne forbinde sig med Svovlbrinte til Svovljern, og med Cyan til det bekendte Stof Berlinerblaat. Naar Massen ikke vil optage mere Svovlbrinte, tager man den ud af Rensekassen og lufter den godt ud, hvorved den kemiske Proces gaar modsat Vej, saaledes at der gen­ dannes Jerntveiltehydrat under Udskillelse af frit Svovl. Massen kan saaledes benyttes gentagne Gange. Efter at have passeret Renserne er Gassen fuldstændig ren. For at man kan vide, hvor meget man har produceret, sender man nu Gassen gennem en Maaler, hvorfra den gaar til de kendte, store Gasbeholdere. Herfra gaar Gassen gennem store, underjordiske Rørledninger til Byen, men maa dog først passere en Re­ gulator, der til enhver Tid afpasser Gassens Tryk efter Forbrugets Størrelse. Kulgassen bestaar af en Blanding af forskellige Luftarter, der næsten alle er brændbare, kun nogle faa Procent kan ikke brænde. Omtrent Halvdelen af Gassens Rumfang er Brint, det letteste af alle Stoffer (heraf Gassens Evne til at kunne bruges til Fyldning af Luftballoner). En Fjerdedel af Rumfanget er Metlian, ogsaa kaldet let Kulbrinte, Sumpgas eller Grubegas. En Tiendedel er Kulilte, et fortræffeligt Brændstof, men det er denne Luftart, der gør Gassen giftig at indaande. Nogle faa Procent er saakaldte tunge Kulbrinter. I ældre Tid, da Gassen benyttedes til Belysning ved Hjælp af aabne Blus, var det udeluk­ kende dette ringe Kvantum tunge Kulbrinter, der betingede Gassens Lysevne, idet de er de eneste, der brænder med lysende Flamme, medens Brint, Methan og Kulilte brænder med ikke lysende eller dog kun svagt lysende Flamme. De ikke brændbare Bestanddele er Kvælstof, Kulsyre samt en Ubetydelighed Ilt. Gassen kan ikke brænde, medmindre der tilføres Flammen Luft. Tilføres der ikke Luft nok, vil Flammen ose eller gaa helt ud. Til en god Forbrænding af Gassen kræves mindst 5 Gange saa megen Luft, som Gassens eget Rumfang udgør.

16

Blandes en større Gasmængde med et passende Kvantum Luft, og antænder man derefter denne Blanding, vil Antændelsen øjeblikkelig forplante sig gen­ nem hele Massen, hvilket vil sige, at Forbrændingen foregaar under Eksplosion. Det er derfor yderst farligt at bringe Ild eller Lys ind i et Lokale, i hvilket der er Gaslugt.

17

GASTE KNI KEN S UDVIKL ING T IL Orientering med Hensyn til Læsningen af de følgende Afsnit om de enkelte Gasværkers Opførelse og deres senere Udvidelser gives i dette Afsnit en Oversigt over Gasteknikens Udvikling ved de københavnske Gasværker i de forløbne 75 Aar. Haa udarbejdets Tid Byens første Gasværk, Vestre Gasværk, der i 1927 atter blev nedlagt efter at have været i Drift i 70 Aar, laa ved Kalvebod Strand, hvor Værket besad en lille Havn, i hvilken Kullene blev oplossede. Værket var i Begyndelsen af meget beskeden Størrelse; der fandtes kun et ringe Antal Betortovne, og de forhaan- denværende Gasbeholdere var meget smaa. Gasværkets første Betorter var af Støbejern, men netop paa denne Tid be­ gyndte de — nutildags overalt benyttede — Betorter af ildfast Ler at komme frem, og der var ogsaa i de første Ovne forsøgsvis anbragt enkelte Ler-Betor- ter. Fordelen ved disse er, at de kan taale en højere Temperatur; man kan altsaa, uden at Afgasningstiden derfor forlænges, fylde mere Kul i Betorten og derved udnytte sit Anlæg bedre. Gasværksbestyreren havde tidlig sin Opmærk­ somhed rettet herpaa; han ses i 1862 at have foretaget en Bejse til Berlin for at studere de nye Ler-Betorter, og disse blev derefter hurtigt indført paa Vestre Gasværk, og Jernretorterne afskaffede. Datidens Ovne var smaa og af simpel Konstruktion, og Fyringen skete paa en almindelig Bist, ganske som nutildags i mindre Dampkedler. Paa Billedet ses Bisten, paa hvilken Fyrbøderen med korte Mellemrum indkastede nogle Skovl­ fulde Brændsel; som saadant benyttedes en Del af de fremkomne Koks. Flam­ merne og den hede Bøg fra Fyret omspiller Betorterne, som derved ophedes til den ønskede Temperatur. Den indeni Betorten udviklede Gas gaar gennem det saakaldte Standrør (se Billedet) til den tidligere omtalte Hydraulik og derfra til Hovedgasledningen. 18

Ristovnenes Forbrug af Brændsel var betydeligt, idet de hertil anvendte Koks udgjorde ca. 25% af de afgassede Kuls Vægt. Indfyldning af Kul i Retorterne (kaldet »Ladning«) og Fjernelse af de afgas­ sede Koks (kaldet »Trækning«) foregik dengang udelukkende med Haandkraft, og al Transport paa Værket skete ved Hjælp af Trillebøre. RETORTOVN MEDRiSTFYRING I Hoygdcjoslednrng HtjtJraulik

Fig. 3

Ladning og Trækning af Retorterne skete med faste Mellemrum, i Reglen 5 Timer, dog saaledes at man f. Eks. Kl. 12 tog den øverste Række Retorter, Kl. 2 den midterste og Kl. 3 den nederste Række. Inden en »Trækning« begyndte, havde et særligt Hold Mandskab — Kultrillerne — oplagt et Forraad af Kul i en Række Bunker paa Gulvet. Nu blev nogle af Retort-Laagene aabnede, og »Trækkerne« tog fat paa deres Arbejde, som bestod i med en Rager af Jern at rage de glødende Koks ud af Retorten. Som det ses, var Rageren af meget sim­ pel Form, men en mangeaarig Erfaring havde vist dens Hensigtsmæssighed, 19 2 *

og Folkene opnaaede stor Færdighed i at bruge den. Under Retortens Mund­ stykke var anbragt en let Karre af Jern, i hvilken Koksene faldt ned; naar Retorten var tømt, trillede Manden Karren ud paa Slukkepladsen, tippede Kok­ sene af, slukkede dem med et Par Spande Vand og trillede atter Karren ind i Retorthuset for at tømme en ny Retort. Imidlertid havde andre Folk begyndt at »lade« de tømte Retorter. Paa Gul­ vet laa en Skuffe af Jernplade saa lang som Retorten og forsynet med et Haand-

Fig. 4. Retorthusværktøj 1) Sætrager, til at føre Kulstykker ind, der er blevet 6) Værktøj til Oplukning a f Mundstykke-Lemmene, liggende i Mundstykket. 7) Rørrenser til de lange Standrør. 2) Rørrenser, til de korte Gasrør ved Hydrauliken. 8) Koks-Rager. 3) Rørrenser, til den nederste Ende a f Standrørene. 9) Bære-Bøjle til Ladeskuffe. U) Mejset til Rensning a f F yr („Klinkning“). 10) Ladeskuffe. 5) „Syvtal“ til Rensning a f Fyr. greb i den ene Ende; til hver Skuffe hørte desuden en Jernstang, ca. 1 Me­ ter lang og forsynet med en Rugt paa Midten. Fra Kulbunkerne paa Gulvet fyldte nu 3 Mand med Skovle Kul i den lange Ladeskuffe, derefter tog den ene Mand fat i Skuffens Haandgreb og løftede den op i noget skraa Stilling, saaledes at de 2 andre Mænd, en paa hver Side, kunde anbringe den bugtede Jernstang lidt foran Midten af Skuffen. Nu løftede alle 3 Mand Skuffen op i Højde med Retorten og løb frem med den; naar den var halvvejs inde i Retorten, maatte de 2 forreste Mænd naturligvis slippe, men den tredie Mand løb videre med Ladeskuffen, indtil den var helt inde i Retorten, drejede den derpaa rund t ved Hjælp af Haandgrebet, saa at Kullene faldt ud, og trak den endelig ud af Retorten. Til at fylde Retorten tilstrækkeligt med Kul krævedes 2 å 3 fulde Skuffer. Arbejdet var ret anstrengende og foregik i et hurtigt Tempo, dels fordi Re­ torterne ikke burde staa aabne i længere Tid end nødvendigt, dels fordi Fol­ kene ikke unødigt ønskede at forlænge Opholdet i den stærke Varme. Manden

2 0

med Rageren opholdt sig jo lige foran Karren med de glødende Koks, og den Mand, der holdt i Ladeskuffens Haandgreb, kom meget nær til Flammerne, der slog ud af den aabne Retort. Der var imidlertid ingen Fare derved, og i Intervallerne mellem »Trækningerne« havde Folkene god Tid til at hvile sig. Det vil forstaas, at Arbejdet krævede et betydeligt Mandskab, naar det skulde tilendebringes i Løbet af en rimelig Tid. En »Trækning« ved Haandkraft frembødet imponerende Syn, især ved Natte­

tid. De faa Gasblus, der var anbragt langs Væg­ gene, gav næsten intet Lys i det store Rum med de altid sorte Vægge, men et saa meget stær­ kere og pragtfuldere Lys kom fra de lange Flam­ mer, der spillede ud af de aabne Retorter, og fra de glødende Koks1). Som andetsteds om­

talt maatte Vestre Gasværk atter og atter udvides, men i de første 30 Aar skete ingen væsentlig Forandring ved den tekniske Side af Driften — dog med een betydningsfuld Undtagelse, der ikke er almindelig bekendt blandt Nutidens Gasteknikere og derfor fortjener at nævnes. Rensning af Gassen ved Hjælp af Kalk var kostbar, og naar Kalkmassen var mættet med Svovl, kunde den ikke yderligere bruges til noget. Da den tillige afgav en ubehagelig Stank, var den vanskelig at blive af med som Fyld. I E r­ kendelse heraf begyndte forskellige engelske Ingeniører at eksperimentere med andre Stoffer; saaledes udtog Laming i 1848 Patent paa at anvende en Rlan- ding af Jerntveilte og Kalk, Johnson i 1850 paa Rrug af forskellige Metalsalte, Cormack i 1850 paa Jernsulfat og Kogsalt, samt Hilis i 1849 og Evans i 1858 paa Jerntveilte, dels i Rlanding med andre Stoffer, dels alene. Nogle af disse *) En Vinternat havde en Mand begivet sig ud paa Isen i Vestre Gasværks Havn for at stange Aal, m en var herunder saa uheldig at falde i Vandet. Hans Nødraab blev hørt paa Gasværket, nogle af Folkene løb ud paa Isen, og det lykkedes dem at trække Manden op, dog ikke før han havde tabt Bevidstheden. De bar ham ind i Retorthuset, hvor der var varmt, og lagde ham paa en Bunke Sække, i Haab om at han atter vilde komm e til sig selv, hvilket ogsaa skete. Men da Manden saa, at han befandt sig i et uhyre Rum med lange Flamm er og glødende Ildgab og m yldrende af sorte Skikkelser, der m ed stor Færdighed haandterede uhyg­ gelige Redskaber, udbrød han, sm ertelig bevæget: »Aah, Herregud, saa er jeg alligevel komm en der«!

2 1

Opfindere var klar over, at Jerntveiltet efter at være »regenereret« kunde bru ­ ges flere Gange (se Side 16); andre vidste ikke dette, men fælles for dem alle var, at det ikke var faldet dem ind at bruge det i Naturen forekommende Jerntveilte, men de fremstillede Stoffet kunstigt, ad fabriksmæssig Vej. For­ øvrigt laa de jævnlig i indbyrdes Patentstridigheder, især efter at Laming i 1850 havde formaaet det store londonske Gaskompagni til at prøve hans Me­ tode, hvilket navnlig Hilis ansaa for en Krænkelse af sit Patent. Da skrev den 8. No­

vember 1859 Udgiveren af det ansete engelske Tidsskrift »The Journal of Gas Lighting«, Mr. Barlow, følgende Notits i Tidsskriftet: »Westminster Hall’s Døre er nu atter blevet aabnede, hvilket minder os om, at den kedsomme­ lige Retssag Hilis contra The London Gas Com- pamj snart vil komme for i g e n ................ Siden Sagen sidste Gang var

Fig. 6. Ladning a f en Retort

for Retten, har vi fra Danmark modtaget Prøver af et naturligt forekommende Jerntveiltehydrat, som findes i uudtømmelige Mængder i nævnte Land, og som paa de danske Gasværker bruges i stor Udstrækning til Rensning af Gas, enten uden Tilsætning eller — b ed re— blandet med Kridt. Der findes betydelige Lejer af Stoffet, og det kan, efter hvad der meddeles os, leveres i de vigtigste engelske Østkyst-Havne for 30 eller 35 Shillings pr. Ton, til hvilken Pris vi anser det for at være det billigste af alle kendte Gasrensnings-Materialer. Det behøver kun at knuses til et groft Pulver for at være rede til Rrug. Dets Affinitet overfor Svovl er lige saa stærk som det kunstigt fremstillede Jerntveiltes, og det regenererer lige saa let som d e t te Der er nu Forsøg i Gang paa et Provins-Gasværk her i Landet for at prøve Materialet i Praksis, og da dets Anvendelse ikke krænker noget Patent, knytter der sig megen Interesse til Resultatet, om hvil­ ket vi til sin Tid skal bringe Underretning. I Mellemtiden vil Mr. Rarlow med

2 2

Fornøjelse give yderligere Oplysninger til enhver, der maatte ønske at gøre et Forsøg«. En hollandsk Professor, Bleekrode, der havde læst denne Notits, skrev den 8. Maj 1860 i »The Journal of Gas Lighting« for at gøre opmærksom paa, at der ogsaa i Holland fandtes store Lejer af dette Mineral. Han bemærker tillige, at den i Danmark forekommende Malm »anvendes paa de danske Gasværker, og der eksisterer et svensk Patent paa dens Tilberedelse og Anvendelse, udtaget af en Herre ved Navn Howitz «. Endelig skriver Gasværksbestyrer Howitz selv i 1861 til Magistraten:

j?y .

( y

^ ,

r -

¿r

/"W ' r

v

r ily S 'y ^ /s /¡?~at

Fig. 7

»Istedetfor Kalkrensning har jeg indført Rensning med Myremalm. Kjøben­ havns Gasværk er det første Gasværk, hvor dette er brugt, og dette Princip er senere optaget af de fleste Gasværker he r i Landet og har ogsaa fundet Yei til England. Rensning med Kalk, som oprindelig blev anvendt, koster 6 å 8 Skil­ ling pr. 1000 Cfod og med Myremalm koster den ikke 1 Skilling, thi det samme Materiale, som ifølge Regnskaberne er anskaffet, benyttes endnu og vil kunne benyttes længe. Resparelsen kan anslaas til mindst 10.000 Rigsdaler aarligt«. Det maa herefter anses som værende udenfor Tvivl, at den epokegørende Indførelse af Myremalm som Rensningsmiddel, der hurtigt bredte sig over hele Verden, er Howitz’ Opfindelse, og det er Relysningsvæsenet en Glæde i nærvæ­ rende Skrift at anføre dette Eksempel paa dets første Gasværksbestyrers frem­ ragende Dygtighed. 23

De paa Vestre Gasværk fremstillede Koks synes i de første 20 Aar at være blevet solgt ganske i den Tilstand, i hvilken de fremkom, store Koks, smaa Koks og Smuld blandede imellem hinanden. Først i 1877 anskaffer man en — haanddreven — Maskine til at knuse Koks, og Resultatet synes at have væ­ ret tilfredsstillende, men om nogen Sortering af Koksene er der endnu ikke Tale. Paa dette Omraade: en omhyggelig Sortering af Koksene, blev der imid­ lertid senere gjort et stort Arbejde paa Københavns Gasværker, og disse bar i saa Henseende ofte været forud for deres Tid, ikke mindst i Sammenligning med f. Eks. engelske Værker. Da Østre Gasværk blev bygget (1876—78), udnyttede man naturligvis saa vel de i de forløbne 20 Aar indvundne Erfaringer som Gasværkets Teknikeres Kendskab til de lokale Forhold — et Kendskab som det engelske Firma, der havde projekteret Vestre Gasværk, naturligvis ikke kunde besidde. Dette be­ virkede, at Østre Gasværk blev planlagt mere hensigtsmæssigt og med større Forudseenhed end det ældre Værk, hvilket ogsaa har haft til Følge, at Østre Gasværk har arbejdet mere økonomisk end Vestre Gasværk1). Med Hensyn til Konstruktionen af Ovne og Apparater skete imidlertid ingen væsentlig Af­ vigelse fra det tilvante, dog med een Undtagelse. I de sidste Aar var Fyring med Generalorgas begyndt at vinde Indpas i Ud­ landet, og nogle af Ovnene paa Østre Gasværk blev indrettede hertil. Generatoren opføres i Forbindelse med Ovnen og bestaar ligesom denne af ildfast Murværk. Den har forneden en Rist, hvorpaa der til enhver Tid skal findes et højt Lag glødende Brændsel (paa Gasværkerne altid Koks). Den Luft, der kommer ind gennem Risten, og som tjener til Brændslets Forbrænding, kaldes Primærluften. Luften er som bekendt en Blanding af ca. 1 Del Ilt og ca. 4 Dele Kvælstof, af hvilke det sidste maa opfattes som kun tjenende til For­ tynding, idet det ikke nærer Forbrændingen og i det hele taget er meget util­ bøjeligt til at indgaa Forbindelse med andre Stoffer. Ved Forbrændingen i Generatorens nederste Brændselslag forener Primæ r­ luftens Ilt sig med Brændslets Kulstof til Kulsyre, en Luftart bestaaende af 1 Atom Kulstof og 2 Atomer Ilt. Kulsyre er velkendt fra det daglige Liv (mous­ serende Drikke); den er ikke brændbar. Naar Kulsyren derefter stiger op gennem Generatorens høje, glødende Brænd­ selslag, bemægtiger dettes Kulstof sig det ene Iltatom i Kulsyren. Tilbage bli- *) Magistraten udtaler et Sted, »at Vestre Værk ved de idelige Forandringer og Tilføininger var blevet saa kom pliceret, at Driften af den Grund maatte blive kostbarere, og Rigtigheden heraf er godtgjort ved Erfaring«. 24

ver da Kulilte, en Luftart bestaaende af 1 Atom Kulstof og 1 Atom Ilt. Den er brændbar og paa Grund af sin høje F lammetemperatur et fortrinligt Brændstof. Ud af Generatoren foroven strømmer saaledes en Blanding af Kulilte og Kvælstof; denne Blanding kaldes Generatorgas. Hvis Generatorgas kommer i Forbindelse med Luft, vil den kunne antæn­ des og brænde. I Ovnen strømmer Generatorgassen ind i »Brænderhvælvingen«

RETORTOVN MED GENERATOR

under Betorterne og møder her den gennem en Bække Huller indstrømmende Sekundærluft, som altsaa er den Luft, der skal nære Generatorgassens For­ brænding og derved skaffe Varme til Betorterne. Selve Flammen er meget kort, men de hvidglødende Forbrændingsprodukter (»Bøgen«) omspiller Be­ torterne, opvarmer disse, deler sig ved Toppen i 2 Strømme og gaar forbi Betorternes Ydersider ned i den saakaldte Rekuperation. Denne bestaar — paa hver Side af Ovnen — af 2 Sæt Kanaler, imellem hvilke ingen indbyrdes Forbindelse findes. I den yderste Kanal bevæger »Bø­ 25

gen« sig nedefter, som Pilene paa Tegningen viser, indtil den tilsidst gennem en større Kanal naar til Skorstenen, men paa Vejen afgiver den naturligvis en Del af sin Varme til Kanalernes Vægge, saaledes at disse bliver glødende. I Nabo-Kanalen bevæger Sekundærluften sig paa lignende Maade opefter, og fra den hede Mellemvæg mellem de 2 Kanaler optager den paa Vejen megen Varme og fremskaffer derved en højere Flammetemperatur over »Brænder­ hvælvingen«. Den Mængde Varme, som 1 m 3 Generatorgas udvikler ved sin Forbrænding, er i sig selv ret ringe, ca. 900 Varmeenheder, medens f. Eks. 1 m 3 Belysnings­ gas udvikler 4.500 Varmeenheder. Naar det desuagtet er fordelagtigt at anvende Generator-Fyring, da ligger dette dels i Kulilte-Flammens høje Temperatur, dels i, at der i Rekuperationen genvindes en Del af »Røgen«s Varme, som føres tilbage til Ovnen, dels endelig i den Nøjagtighed, hvormed Forbrændingen kan indstilles. Ved det tidligere beskrevne Ristefyr er det ikke muligt nøjagtigt at afpasse det Kvantum Luft, der passerer gennem Risten og Brændslet; naar der nylig er kastet friske Koks paa, bliver Luftmængden gerne for lille, saa­ ledes at der opstaar sort Røg, og naar Fyret er brændt saa vidt ned, at det trænger til nyt Brændsel, gaar der for meget Luft igennem — i begge Tilfælde opstaar der Tab. Ved Generator-Fyring kan man derimod ved Hjælp af ind­ stillelige Spjæld sørge for en nøjagtig Afpasning af det Kvantum Luft, der til­ føres. Man ser derfor sjældent, at der opstiger Røg fra Ovnenes Skorstene, og Forbrændingen bliver økonomisk. Medens det Kvantum Koks, der medgaar i Ristovnene, udgør ca. 25% af de afgassede Kuls Vægt, kan man med Generator- Fyring let komme ned paa 18% og med moderne Ovne paa 15%. Østre Gasværks Beliggenhed var i den første halve Snes Aar meget afsides. Med Undtagelse af Lægeforeningens Boliger (fra 1878—79) og det i Begyndelsen meget lille Øresundshospital samt et Par Villaer paa Strandvejen fandtes næsten ingen menneskelige Boliger i vid Omkreds, og kun med en hel eller halv Times Mellemrum kunde man med den Hestesporvogn, der gik til »Slukefter«, faa Befordring til eller fra Gasværket1), Gassens Godhed bedømtes i hine Aar ikke efter Brændværdien, men efter Lysstyrken, og Normalen for denne var sat saa højt, at den vanskeligt kunde naas, hvis en Ladning Kul viste sig at være mindre god end sædvanlig. Man havde derfor altid liggende et mindre Forraad af de saakaldte Cannel (egentlig candle)- Kul, der blev importerede fra Skotland eller Australien og gav en me- *) Endnu i 1882 blev der set Ræve paa Østre Gasværk.

26

get stærkt lysende Gas. Hvis Lysstyrken truede med at blive for lav, fyldte man en Retort eller to med saadanne Kul, men de deraf fremkommende Koks var ubrugelige, idet de nærmest bestod af Skifer. Et Biprodukt, som det i Gasværkernes første Tid ofte var meget vanskeligt at faa solgt til en nogenlunde rimelig Pris, var Tjæren. Tekniken havde den­ gang ikke Brug for Tjære paa saa mange Omraader som nu, hvor især Vejfor­ bedringerne kræver meget store Mængder af Tjære, men dertil kom, at Tjærens

Indhold af Vand voldte Vanskeligheder. Den fri­ ske Kultjære indeholder nemlig enbetydeligMæng- de Vand; lader man Tjæ­ ren henstaa roligt i et Bas­ sin, udskilles ganske vist en stor Del af Vandet, men dog ikke tilstrækkeligt. I Erkendelse heraf havde en dansk Ingeniør, Krayen- biihl, faaet den Idé, at man maatte kunne centrifugere Vandet fraTjæren paa sam­ me Maade, som man den­ gang alt i nogle Aar hav­ de centrifugeret Fløde fra

Fig. .9. Tjærecentrifugering. Vestre Gasværk

Mælk. Et Forsøg, som han fik Lejlighed til at anstille paa Frederiksberg Gas­ værk, faldt imidlertid ikke godt ud. Da satte Østre Gasværk sig i Forbindelse med Opfinderen, og det lykkedes dette Værk at gennemføre Metoden paa fuldt tilfredsstillende Maade. Burmeister &Wain optog Fabrikationen af dertil eg­ nede Centrifuger, og Metoden er siden blevet benyttet i meget stor Udstræk­ ning, ikke alene paa danske Gasværker, men ogsaa paa mange Værker i det sydlige Udland og benyttes stadig. I Begyndelsen af 90erne var den Tanke fremkommet — det kan nu ikke oplyses, hvorfra den stammede — at man ved at tilsætte Gassen et Par Pro­ cent atmosfærisk Luft maatte kunne opnaa, at Udluftningen af Rensemassen (se Side 16) kunde foregaa delvis, medens Massen laa i Rensekasserne (»Re­ generation in situ«), saaledes at man sjældnere behøvede at tømme Kasserne.

27

Østre Gasværk anstillede straks Forsøg hermed og med særdeles godt Udfald. Tillige viste det sig, at Lufttilsætningen kun i ringe Grad influerede paa Gas­ sens Lysstyrke og slet ikke paa Brændværdien, rimeligvis fordi Luften optræ­ der som Bærer af en Del tunge Kulbrinter, der ellers vilde være blevet optaget af Tjæren. Metoden har siden til Stadighed været brugt her og har ligeledes vundet stor Udbredelse andetsteds. Vandgas

De mangfoldige Frem ­ skridt og Forbedringer, som i Aarenes Løb har fundet Sted paa Gasin­ dustriens Omraade, har som Begel haft deres Op­ rindelse i Europa, men ved Midten af 70’erne udgik der fra De Fo r­ enede Stater 2 meget vig­ tige Opfindelser, hvoraf først skal nævnes Vand- gassen. Denne fremstil­ les paa følgende Maade: Man indretter en Ge­

nerator saaledes, at Bummet under Risten er lukket; den nødvendige Træk maa altsaa fremskaffes ad kunstig Vej, ved at man gennem et Rør blæser Luft ind under Risten. Forbrændingsprodukterne herfra ledes til Skorstenen. Efter at man paa denne Maade har bragt hele Brændselslaget i Glød, standses Blæ­ sten, og man sender nu gennem et andet Rør Damp ind under Risten. Naar denne stiger op gennem de glødende Koks, spaltes den i sine kemiske Be­ standdele, Ilt og Brint, idet Ilten forener sig med Brændslets Kulstof til den oftere omtalte Kulilte, medens Brinten gaar uforandret igennem. Man faar altsaa en Gas bestaaende af Brint og Kulilte, men uden Kvælstof, hvorfor Brænd­ værdien af denne Gas ogsaa er langt højere end Brændværdien af Generator­ gas. Man kalder denne Gas for »blaa« Vandgas, fordi den brænder med blaa Flamme; dens Brændværdi er ca. 2.700 Varmeenheder pr. m3. Naar man i f. Eks. 6 Minutter har blæst Damp igennem Fyret, begynder dette at afkøles; man maa da lukke for Dampen og paany blæse Luft igennem 28

Generatoren, indtil Koksene efter 2 å 3 Minutters Forløb atter er kommet i kraftig Glød. Herefter kan man atter bruge Damp, og saa fremdeles. I de fleste Tilfælde ønsker man imidlertid ikke at nøjes med den Brænd­ værdi, den »blaa« Vandgas besidder, men forøger Brændværdien ved Tilsæt­ ning af Oliegas. Vandgasgeneratoren maa da suppleres med en Karburator og en Overheder. Disse er store opretstaaende Cylindre af Pladejern, forede med ildfast Murværk og fyldte med et Gitterværk af ildfaste Mursten, der er stablede løst ovenpaa hinanden i mange Lag, men med indbyrdes Mellemrum imellem de enkelte Sten i hvert Lag. Den i Generatoren fremstillede Gas passerer først Karburatoren og derefter Overhederen. Medens man blæser med Luft, dannes der i Generatoren Generatorgas. I Kar­ buratoren tilsættes sekundær Luft, saaledes at Generatorgassen brænder og der­ ved opheder Murværket i Karburatoren til stærk Glødhede. Naar de hede Luft­ arter passerer Overhederen, ophedes dennes Murværk til en næsten lige saa høj Temperatur. Fra Overhederen gaar Luftarterne til Skorstenen. Naar Dampningen derefter skal begynde, lukker man Aftrækket til Skorste­ nen, aabner for Dampen og sprøjter Olie ind i Toppen af Karburatoren. Ved Berøringen med det glødende Murværk i Karburatoren og Overhederen vil Størstedelen af Olien da omdannes til Oliegas, som naturligvis blander sig med den »blaa« Vandgas. Oliegas har en meget høj Lysevne og Brændværdi, og ved at afpasse Olie­ forbruget kan man derfor let fremstille en Blandingsgas af den Brændværdi, man maatte ønske. Man kalder denne Gas karbureret Vandgas. Den Olie, man benytter, fremstilles ved Destillation af raa Petroleum (Jord­ olie). Ved Destillationen fremkommer først Benzin og den Petroleum, man be­ nytter i Petroleumslamper, men dernæst en tungere og mørkere Olie, der kan udnyttes til forskellige Formaal — deriblandt Fremstilling af karbureret Vand­ gas. Da man i Amerika havde rigeligt af saadan Olie, fik Vandgassen efterhaan- den en stor Udbredelse, saaledes at en meget væsentlig Del af De Forenede Staters Gasforbrug blev fremstillet som Vandgas. Det Navn, man har givet denne Gas, er desværre meget daarligt, idet det ofte bibringer Lægmanden den Forestilling, at Vandgas er en »fortyndet« Gas. Vandgassen var næppe naaet til Europa — der var i England blevet bygget højst et eller to smaa Anlæg — da man her i København blev opmærksom derpaa. Den daværende Driftsbestyrer af Vestre Gasværk, N. 0. Petersen, rejste til Amerika for at studere Metoden, og da hans Beretning var gunstig, blev der 29

i 1892 paa Vestre Gasværk bygget to mindre Anlæg til Fremstilling af karbu- reret Vandgas, de første Anlæg paa det europæiske Fastland. Her i Landet, hvor Olien ikke er saa billig som i Amerika, vil Vandgassen som Regel være noget dyrere at fremstille end Kulgas. At man desuagtet kan have meget stor Nytte af den, ligger for det første i, at et Vandgasværk kan sættes i Drift med faa Timers Varsel og derfor udgør en fortrinlig Reserve i

Tilfælde af Uheld el. lign. En anden meget stor Fordel viser sig under Maksimalforbruget ved Midvintertid. Hvis man vilde dække dette Forbrug med Kulgas, maatte man allerede om­ kring 1. December alene i dette Øje­ med opfyre et Antal Ovne; denne Op- fyring varer 10—12 Dage og kræver et betydeligt Forbrug af Rrændsel. Ved Maanedens Midte kunde man tage 1 eller 2 af disse Ovne i Drift, og i de følgende Dage efterhaanden flere, indtil de 8 Dage før Jul alle er i Drift. Juledag kunde man derefter slukke alle de nævnte Ovne, idet det stærke Gasforbrug ikke varer udover Julen. Det er klart, at en saadan Drift er forholdsvis uøkonomisk, og Vand­ gassen bliver under disse Omstændig­

heder billigere at fremstille end Kulgas. — Ved Aar 1900 blev paa Østre Gas­ værk bygget et større Vandgasværk med 4 Generatorer; dette Anlæg er endnu i driftsmæssig Stand og benyttes af og til. Maskindriftens Indførelse Ligeledes i De Forenede Stater havde en Maskinfabrikant ved Navn C.W.Hnnt paa ikke faa Steder bygget nogle af ham selv opfundne og særdeles origi­ nale Anlæg til mekanisk Oplosning og Transport af Kul. Efterretning om disse Anlæg blev formentlig bragt hertil af Ingeniør Marstrand af Firmaet Marsirand, Helweg & Co. (nuværende A/A Titan, der kort efter overtog Repræsentationen for C. W. Hunt). Driftsbestyrer N. O. Petersen studerede i 1892 paa sin Rejse i 30

Amerika disse Anlæg med det Resultat, at der i 1893 fra C. W. Hunt blev an­ skaffet følgende Anlæg til Vestre Gasværk: I Gasværkets gamle Havn blev opstillet dampdrevne Kraner til mekanisk Oplosning direkte fra Skib. Kranerne kunde efter Behag arbejde enten med en Slags mekaniske Spande, der maatte fyldes ved Haandkraft af Mandskab i Skibets Lastrum, eller med Gribeskovle, der selv kunde gribe Kullene. Sidst­ nævnte krævede mere Damp, og da man i Begyndelsen ikke var rigelig forsy­

net hermed, arbejdede man i de første Aar for­ trinsvis med Spande. Til Transport af Kul­ lene ind i Kulhusene be­ nyttedes smaa Vogne, der arbejdede næsten automatisk efter et sær­ deles smukt og sindrigt Princip. V ognene løb hver paa sit Spor, der havde et svagt Fald, saa- ledes at Vognen, naar den var bleven fyldt med Kul af Lossekranen,kun behøvede et lille Puf for

Fig. 12. Kontravægte for automatiske Kulbaner

af sig selv at løbe ned ad Skraaningen, ind i Kulhuset. Under Løbet løftede Vog­ nen først en Kontravægt og passerede derefter en »Knast«, der aabnede Vognens Sidevægge, saaledes at Kullene faldt ud. Vognen lettedes herved i høj Grad, hvorved Kontravægten fik Magt med Vognen og kunde give denne Fart den modsatte Vej, saaledes at den atter løb op ad Skraaningen. Med en Smule Øvelse kunde man afpasse det hele saaledes, at den tomme Vogn af sig selv standsede lige under Lossekranen, klar til at fyldes paany. Endvidere kunde den omtalte »Knast« flyttes efter Behag, saaledes at man kunde aflæsse Kullene hvor som helst i Kulhuset. Efter alt, hvad der foreligger, var dette første Gang, der i Europa blev in­ stalleret et virkelig praktisk, mekanisk Losse- og Transport-Anlæg til Kul, og da Losningen derved blev langt billigere, blev de Hunt’ske Anlæg efterhaanden indført mange Steder.

31