København_1840-1940

H Y G I E J N I S K E F O R H O L D

I O g

Vognmandslav, der ikke syntes at have røgtet Opgaven særlig godt, idet der til Stadig­ hed klagedes over, at Vognene var utætte og manglede de lovbefalede Laag. »Nat­ førerne« kørte trods Forbudet i Galop paa Gaderne, hvorved meget af Indholdet spildtes. Gaardpriveterne, der var smaa og uden Trækrør, og Latrinerne samt disses Renovation stred mod alle sanitære Regler, og saa godt som hvert Gaardsrum inde­ holdt faktisk en Slags Renovationskule (den saakaldte Grube), der ikke alene forurenede Luften, men gennem Grundvandet ogsaa Vandet i Brønde og Vandrender, og utvivl­ somt bidrog væsentligt til Koleraepidemiernes store Udbredelse og Dødelighed. Om­ kring Aar 1800 angives Grubernes Fladeindhold til at være over 100.000 Kv.-Fod. Gruberne var saa store, at de kun skulde tømmes nogle faa Gange aarlig, men mange Gruber blev faktisk aldrig fuldstændig tømt. Dels kunde »Renovationslavet« med Byens Vækst ikke overkomme Arbejdet, og dels var Husejerne paa Grund af den store Bekoste­ lighed ved Bundrensningen af en Grube ikke interesserede heri, saa Resultatet blev, at Gruberne var saa fulde, at naar man traadte paa Lemmene, trængte det øverste flydende Lag op og udbredte en gennemtrængende Stank. Uheldigt var det ogsaa, at Natrenova­ tionen blandedes med Ko- og Hestegødning, og derved udførtes paa aabne Vogne og ofte om Dagen. Først ved Sundhedsvedtægten af 1860 blev Udførslen indskrænket til alene at skulle foregaa om Natten. Et Kapitel for sig var de saakaldte Kældersumpe d. v. s. Udgravninger under Kældrene i Bygningerne i de lavt liggende Kvarterer; ved Hjælp afen Pumpe udtømtes det Grundvand, der paa Grund af den manglende Dræning samlede sig i denne Sump. Meningen hermed var selvfølgelig at hindre Grundvandet i at trænge op i Kældrene, hvilket vel ogsaa som Regel lykkedes, men Følgerne var rigtignok, at det ansamlede Grundvand gennemsivedes med Urenlighederne fra Grunden selv, fra Príveteme, fra Rendestenenes Slam o. s. v. Herved trængte, navnlig under Pumpningen, en afskyelig Stank op i Husene, hvortil kom, at der næsten i alle Bygninger med Kældersumpe viste sig en en egen Snegleart, der i stor Mængde udbredte sig i de lavere Dele af Huset og paaførte Træværket, og hvad de ellers kom i Berøring med, et afskyeligt Slimlag. Nævnes kan ogsaa, at Renden, der førte Spildevandet fra Vasken i Køkkenerne eller paa Trappen, som Regel var af Træ og lukket foroven, hvorved Lugten fra de mange vedhængende Levninger af organiske Stoffer, der efterhaanden kom i Gæring inden i Renden, blev drevet ind i Vasken og derfra spredtes i Bygningen. Som foran nævnt var Drikkevandet meget slet, og navnlig gjaldt det Pumpevandet, der lugtede af Svovlbrinte og indeholdt mange Insekter, ja der nævnes Eksempler paa, at der fra Brøndene kunde oppumpes baade Frøer og Aal. Naar Vandet henstod nogle Timer, sank Urenlighederne tilbunds, og det var da temmelig klart. I 1850 var saa godt som hver københavnsk Ejendom forsynet med Vand, men da der ikke var noget Tryksystem, maatte det bæres op fra Gaardene. Var Forholdene daarlige i Byen indenfor Voldene, saa var de ikke stort bedre 1 Forstæderne; her fandtes de saakaldte Kuler og Flader samt Lergravene ved Amager­ fælled og Vesterfælled, altsammen et sumpet og urent Terræn. — Kulerne laa udenfor Amagerport og tjente som Oplagringssted for Byens Latrinrenovation. De bestod af tre Fordybninger i Jorden omgivet af en Jordvold; naar de var fyldt med Ekskrementer, og