København_1840-1940
I 10 H Y G I E J N I S K E F O R H O L D i hvert Fald om Efteraaret, slap man gennem Aabninger i Jordvolden en Del af Ind holdet udover Fladerne, der var et udstrakt (38V, Td. Land), lavtliggende og sumpet Terræn langs Christianshavns Fæstningsgrav og ud til Stranden. Man tænkte sig, at Renovationen skulde kunne udtørre og derefter bortkøres, men da der manglede Afløb, dannede der sig i Stedet for et fugtigt stillestaaende Morads, der næsten altid befandt sig i flydende og gærende Tilstand. At disse Forhold ikke var til Gavn for Sundheds tilstanden paa det tætbebyggede Christianshavn, behøver ingen nærmere Forklaring. Først i Halvtredserne flyttedes Kulerne længere ud mod Stranden paa Christianshavns Fælled, men dermed var Ondet dog langt fra afhjulpet1). Og paa Nørrebro stod det ikke meget bedre til. I 1849 blev »Tøndesystemet«, der saa smaat var paabegyndt efter Branden i 1795, med hyppig Bortskaffelse af Latrinen mere almindeligt, og Oplagspladsen hertil indrettedes paa en Jordlod ved Nørre Allé. Der klagedes ustandselig over den frygtelige Stank, der endog kunde mærkes helt ud paa Jagtvejen, og tilsidst maatte Myndighederne flytte Kulen ud til Raadmandsmarken, hvilket iøvrigt senere, efterhaanden som Byen voksede, ogsaa viste sig at være til megen Gêne. Og kneb det med Afløbsforholdene i Byen indenfor Voldene, saa var det endnu værre ude i Forstæderne; eksempelvis havde Nørrebro overhovedet intet Afløb for sit Spildevand. Et af Hovedvandløbene beskrives som en dyb Kanal fuld af Mudder, der udsendte en sundhedsfarlig Stank, og ve den, der faldt heri, vedkommende var red ningsløst fortabt. Først ved en Lov af 1857 fik Kommunen Ret til Ekspropriation af de Arealer, der var nødvendige til Vandaflednings- og Kloakanlæg, men det varede endnu 30 Aar, førend den udenbys Kloakplan var fuldstændig gennemført. En Del af Manglerne kunne vel være afhjulpet, hvis Kontrollen og Opsynet havde været mere effektivt, men beklageligvis varetoges disse Opgaver af en Række forskellige Kommissioner og Væsner, mellem hvilke der ikke var noget Samarbejde, og Politiet, der førte Overopsynet, kontrollerede ikke regelmæssigt. De øverste Sundhedsautoriteter : Sundhedskollegiet og Stadsphysicus var ikke eksekutive Myndigheder, og deres Raad, hvis de overhovedet blev spurgt, blev meget ofte ladet uænset. I 1845 offentliggjordes en storstilet Plan, der var fremsat af en Privatmand, en Plan der paa en Gang ordnede Drikkevandssystemet og Kloakvæsenet2). Vandet fra Søerne skulde gennem Rør og ved Hjælp af et Pumpeværk drives op i Husenes Etager. Hvert Hus skulde have sin Privatkloak, til hvilken der var Afløb fra Køkkener, Tagrender og fra paatænkte Vandklosetter; i underjordiske Hovedkloaker skulde alt Byens Spilde vand og Urenlighed sluttelig samles. Planen led vel af forskellige Mangler, men prin cipielt var den rigtig og afgav Mulighed for det uhyre vigtige sanitære Fremskridt, der laa i Vandklosetternes Indførelse. Den gav bl. a. Stødet til, at der i 1849 udskreves en international Konkurrence med den Opgave at fremskaffe en Plan ikke alene omfat tende et Vand- og Kloakanlæg, men ogsaa et Gasanlæg. Naar dette sidste kom med, T) N atkulerne forsvandt først fra Fladerne, da K loakpumpestationen ved K løvermarks vej blev taget i Brug i 1901 . 2) Fr. Chr. K abell: Detailleret Forslag til en forbedret Vandforsyning for K jøbenhavn, O ldeslohe 1845.
Made with FlippingBook