KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

345

storium er ikke tje n t med en gammel K røbling. E llers takker jeg de gode H errer for Deres h id ind til beviste Affektion og Assistance41. „Min Mening er ellers ikke, at Kvæsturen skulde am bu lere1) regel­ vis mellem rectores. Den er nu om Stunder af alt for stor Betydelighed dertil. Hvorudover, hvis plurim a vota skulde falde derpaa, lader jeg solen- n iter protestere derim od, saasom jeg ikke vil være delagtig udi det Uheld, som jeg forudser, vil flyde d e ra f1. Da Holberg altsaa fastholdt sin Vægring, blev General - Avditør Stampe den 21. Apr. 1751 v algt til Kvæstor-), hvilket Hverv han paatog sig fra 11. Ju n i s. A„ dog paa Betingelse af, at han atter paa Anfordring m aatte entlediges derfra, hvilket Konsistorium tilsagde ham, dog under Forudsæ tning af, at han tilkjendegav det et halvt Aar tilforn. Han vedblev at beklæde Embedet lige ind til 1784; men i Ju li s. A. meddelte Rektor Janson i Konsistorium , at „generosissimus dominus quæ stor41 Hs. Excell. Hr. Statsm inister og Gehejmeraad de Stampe havde frasagt sig Kvæsto- ratet, og i et udførligt Cirkulære af 21. s. M. fremsatte han derefter en Plan om at indgaa til Kongen med Andragende om at faa indført e i forandret Ordning deraf. C irkulæ ret, som i korte Træk indeholdt den O rdning, der senere blev den gjæ ldende, tiltra ad tes af de andre consistoriales, C. F. Horneman, Kofod A ncher, O belitz, Kolbjørnsen, N. C. K a li, Geuss, Sahl, A. Kali og B ugge, dog med Undtagelse af Bottbøl og M. Hiibner, hvilken sidste i sin Paategning udtrykkelig værger sig imod M istanken om , at hans Stemmegivning skulde være bestem t af personlige Hensyn, som om han selv aspirerede til Pladsen, i det hans Dage vilde være faa, og lians Syn og Helbred sam t hele S til­ ling ikke vilde tillad e ham i nogen Maade at befatte sig med denne hø jst betydelige Del af Konsistoriums Funktioner. Under 31. s. M. omsendte Janson Koncept til Andragendet, som tiltraad tes af sam tlige voterende, blandt hvilke denne Gang findes R isbrigh og Nikolaj Kali, men ikke Sahl og R o ttb ø l, med Undtagelse igjen af Hübner Den 15. Septbr. 1784 fremlagdes dernæst i Konsistorium Kancelliraad Næsteds Ansøgning om K væ storatet, og refereredes Rektors Forslag om en anden Ind ret­ ning deraf, saaledes at Næsted skulde være Konsistoriums Fuldmæ gtig ved Kvæstoratet og i denne K v alitet forrette alt Arbejde og have alt Ansvar, som ellers var forbundet med Kvæsturen, dog under um iddelbart Tilsyn af tvende professores consistoriales, som skulde være inspectores ved dens Forvaltning uden derfor a t være fritagne for de til deres P ro ­ fessorembede egentlig hørende Forretninger. T il Vederlag for deres A r­ bejde skulde de hver nyde Halvdelen af de 100 Rdlr., som fundatsmæssig tilkom Kvæstors Vikar. 1 Henhold til Pluralitetens Samtykke blev da Kancelliraad Næsted paa forventet kongelig Approbation beskikket til ) Derfor havde Prof. Rarnits voteret, foranlediget ved, at Holberg havde stemt paa Rektor P. Holm til Kvæstor. — *) Jfr. ovfr. i. S. 162 om Indhentelse af Patronens Samtykke til Valget. Kongeligt Kaldsbrev paa Kvæsturen er ikke fornødent. L. Holberg (Circ. p. 68), n . éå