KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

Konsistoriums Fuldmægtig ved Kvæstoratet med et T illæg af 100 Rdlr. til hans hidtilvæ rende Løn som Kvæstors private Fu ldm æ g tig , hvilken Lønning paa kgl. Approbation skulde tages af Frue Kirkes M idler. I øvrigt besluttedes den Ordning, der senere i et og alt godkjendtes ved Rskr. 3. Decbr. 1784. Denne Ordning, hvorefter inspectores quæsturæ og Konsistoriums Fuldmægtig ved Kvæstoratet traad te i Stedet for den tidligere Kvæstor, bekræftedes udtrykkelig ved Fundatsen 7. Maj 1788 Kap. VI! § 6, som blot tilføjede, at Fuldmægtigen skulde antages med Patronens Samtykke. F ra 1784 til 1801 fungerede da Kancelliraad Næsted alene baade som Kasserer og Regnskabsfører. Først i Aaret 1801 blev efter Patronens Indstilling i Henhold til Konsistoriums Forslag beskikket en særlig Bog­ holder ved Siden af Kassereren, og sam tidig approberedes et Reglement for Kvæstur-Kontoret. Det var lovlig sen t, at disse Foranstaltninger bleve trufne, fulde 16 Aar efter, at Kontoret var oprettet, og den, hvem det gik ud over, var Kancelliraad Næsted, th i i Aaret 1802 viste det sig ved Revisionen af en af ham indsendt Kvartalsextrakt, at Kassebehold­ ningen, 6500 Rdlr., ikke var ført til Indtægt, skjønt den var afhentet fra Banken, hvor den havde været deponeret. Grunden h ertil var dog paa ingen Maade Svig fra Kassererens Side, men kun Fejltagelser, hvori han havde gjort sig skyldig, i Særdeleshed fejlagtige Kursberegninger i An­ ledning af nogle betydelige Laan hos Banken i ildebrandsaaret 1795. Sagen blev selvfølgelig forhandlet i Konsistorium , og gjennem den i In str. 8. Maj 1801 § 6 foreskrevne Indberetning meddeltes den ogsaa Patronen, som i Skr. 21. Decbr. 1802 anmodede Konsistorium om nær­ mere Oplysninger, men dog strax paa Forhaand ud talte: „Saa meget synes at være afgjort, at et Kasse- og Regnskabsvæsen, hvor en Ud­ sættelsespost af den Betydenhed kan have fundet Sted, og hvor det et ■Øjeblik kan være tvivlsom t, om Kassereren kan og vil agnoscere en Beholdning af 6500 Rdlr., ikke betrygger vedkommende mod m u lig t Ansvar og Tab. Jeg anser det derfor som Embedspligt at udbede m ig saa snart, som muligt, Konsistoriums Tanker angaaende den Forandring og bedre O rganisation, Universitetets Kasse- og Regnskabsvæsen m aatte trænge tilv ligesom om den Orden, det der m aatte være fornødent at ved­ ligeholde“. I Forbindelse hermed henstillede han, om ikke Sagen paa Grand af sin Vigtighed og de praktiske Indsigter og Erfaringer, dens Besvarelse m aatte kræve, vilde kvalificere sig til Undersøgelse af en egen Komm is­ sion, bestaaende dels af Professorer, dels af én eller flere i Regnskabs- og Pengesager kyndige og erfarne Mænd uden for Konsistorium. I sin Svarskrivelse af 23. Jan. 1803 fraraadede Konsistorium aldeles bestem t en saadan Fo ranstaltn ing ; men Patronen fastholdt sin Mening og til- kjendegav samme Dag Konsistorium , at han efter højere Befaling havde at indberette Sagen til Hs. Majestæ t og andrage paa en Kommissions Nedsættelse. Denne Befaling efterkom han den 28. Jan . ved en egen­ hændig skreven Fo restilling, der indeholder en udførlig Beretning om