KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II
344
§ 87 skulde være fri for at liolde Forelæsninger imod at stille en anden i sit Sted. Den første Kvæstor efter 1732 var Tli. B arth o lin 1), som vedblev at være det indtil 1737. E fter hans Afgang erholdt Professor Ludvig Hol berg under 20. Apr. kgl. Udnævnelse til Em b ed et-). Holberg synes ikke at have været nogen synderlig punktlig Kvæstor; tb i i Aaret 1751 indleverede han paa én Gang Regnskabet over almindelige Ind tæ g te r og Udgifter for Aarene 1748 50, Kapitalernes Regnskab for 1741— 50, Bygningskassens Regnskab for Aarene 1 7 4 4 -5 1 og Regnskabet for Studii- skat og cathedraticum for Aarene 1741 —50. Da Rektor P. Holm der efter beholdt disse Regnskaber til Gjennemsyn i 5 Uger, blev Holberg vred og tilskrev under 10. Marts 1751 Konsistorium et Brev, hvori ban næst a t tilkjendegive sin Misfornøjelse med Holms Adfærd, i det ban er klærede ej a t vide, hvad dermed intenderedes, og haabede at passere for en æ rlig Mand, udtalte, at han paa Grund af Alder, Svaghed og andre Aarsager nedlagde Kvæstoratet. D ette Brev fremkaldte en længere Vote r in g 3), hvorunder P. Holm ikke undlod at give sin Fortrydelse Luft. »Jog finder vel, at der kunde fragaa et P ar kjære collegis noget, om Baronen nu nedlagde Kvæstoratet, og det vilde gjøre mig ondt, om Baronen af nogen Fortrydelighed, hvilken ej kan være andet end ilde grundet, om han vil derivere Aarsagen fra mig, vilde nedlægge sin Forretning; men naar alle Omstændigheder tilbørlig overvejes, finder jeg m ig ej beføjet til længere at bede ham om a t beholde sin S tillin g “. Sam tlige de øvrige vo terende: P. R. Gojske, P. Kofod Ancher, C. Lodberg Friis, v. Buchvvald, P. Horre- bow, B. Mølimann, Kali, H. Stampe, og Munthe ud talte dog principalt mer eller m indre bestem t Gnsket om, at Baronen vilde vedblive Bestillingen, medens Ramus, paa hvem enkelte subsidiært havde stem t, nøjedes med a t bede sig undskyldt for den, bl. a. fordi der skulde stilles 3 å 4000 Rdlr. Kavtion. Men Baronen svarede i en senere Votering: „Hvad Kvæsturen angaar, vedbliver jeg m it Fo rsæ t; at det ikke sker af Overilelse, men af velberaad Hu, ses af mine trykte Skrifter, hvor udi jeg giver til Kjende, a t Alderdom og Svaghed paaminde mig om at nedlægge det. Mange have holdt for, at jeg udi den Tilstand har holdt længere ved, end jeg burde, ogK onsi- ’) Ovfr. I. S. 130. — 2) V. N. T. Yi give dig lierved allernaadigst til Kjende, at Vi, foruden de dig anbetroede Charger allernaadigst liave beskikket og forordnet, saa og bermed beskikke og forordne dig til at være tillige med Rentemester for Universitetet i Vores kongelige Residens-Stad Kjøbenbavn; tbi skal du fremdeles være Os som din absolute og suveræne Arve-Konge og Herre liuld og tro, Vores og Vort kongelige Arve-Huses Gavn og bedste søge, vide og ramme, Skade og Fordærv af yderste Magt, Evne og Formue hindre, forekomme og afværge. 1 Særdeleshed skal du dig udi denne Bestilling med største Flid og Vindskibelighed lade finde og udi alle Maader rette dig efter den Fundation, som Vi af den 31. Martii 1732 bemeldte Kjøbenhavns Universitet allernaadigst givet liaver, saa vidt samme dig som Rentemester vedkommer, og derudi dig saaledes skikke og forholde, som det en ærekjær Universitetets Rentemester vel egner og anstaar, og du agter at ansvare og bekjendt være, efter den Ed, du Os derpaa allerunderdanigst gjort og aflagt haver. Derefter du dig allerunderdanigst haver at rette. Befalendes &c. (Sj.Tegn.); — 3) Findes i Cirk. 1751 S. 5 8 -6 7 .
Made with FlippingBook