KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

343 Embedsmænd, for saa vidt de antoges a f Konsistorium , vare at anse som dets befuldmægtigede, der havde at udføre dets Forretninger og lyde dets Befalinger. Fundatsen af 1539 bestem te, at den økonomiske Forvaltning skulde varetages af en thesaurarius, hvis officielle Benævnelse dog senere i Gave­ brevet af 1555 og Fundatsen af 1571 er bleven til Rentemester eller Kvæstor. Fundatsen forudsæ tter tillige, a t han eventuelt skulde holde Bord for Studenterne, hvorfor han ogsaa benævnedes oeconomus; men dette Hverv kom han dog i Virkeligheden ikke til at overtage. Om hans øvrige Forretninger indeholder Fundatsen enkelte Udtalelser, saa som at han skulde udbetale Lønninger og indkræve Jordskyld, .og i det hele tag et havde han at varetage en Kasserers og Regnskabsførers Post. I Over­ ensstemmelse med selve Fundatsens Forudsæ tning fungerede først en af de filosofiske Professorer som R entem ester; men denne Ordning ophørte i 1545, og senere forvaltedes Rentem esterbestillingen, saa længe den be­ stod, af andre. Rentemesterens Løn var oprindelig kun 20 R d lr .; hvorledes den for­ højedes, da Rentemester- og Fogedbestillingen forenedes, og hvorledes den første Bestilling til sidst ganske bortfaldt, er om talt ovfr. II. S. 292. Derefter følger et langt Tidsrum , i hvilket U niversitetet ikke havde nogen særlig Embedsmand til Formuens Forvaltning, men dette Hverv hovedsagelig besørgedes af Rektor. Det første alm indelige Universitets- Regnskab, som er affattet af ham, er for Aaret 1644—45 x). Men foruden denne Regnskabsførelse havde han endnu at varetage et omfattende Indbegreb af Forretninger med Inkassationen af de fælles Indtægter, Afregningerne med de enkelte Professorer for Lønningen, som tilkom dem, og Indtæ gterne af Prokuratorierne, som de skulde tilsvare, hvilken Afregning dog bortfaldt efter 1661, Udbetalingerne af de forskjellige Universitets- Kasser sam t Iværksæ ttelsen af D istributsen til Professorerne paa de 3 H ø jtider: Ju l, Paaske og Pinse. Naar d ertil føjes Skovrejserne ved Vin­ tertid , kan man ikke nægte, at R ektoratet i denne Periode var meget brydsomt, og at Professorerne nok kunde ønske Befrielse derfor. Im id­ lertid vedblev dog Ordningen uforandret, indtil den ny Fundats udkom. Den bestem te i Art. 84 , at Universitetet igjen skulde have en Rente­ m ester eller Kvæstor, som skulde føre dets Regnskaber og besørge de andre T in g , dets Indtægter og Udgifter vedkommende. Dertil skulde vælges en af de filosofiske Professorer, paa det de øvrige Professorer med større Ro kunde besørge deres Professioner. I § 85 indeholdes dernæst en udforlig Opregning af alle Kvæstors enkelte Forretninger, og § 86 bestemmer endelig, at, da han som Universitetets Rentem ester var bebyrdet med saa mang3 vigtige og nødvendige Forretninger, skulde han foruden sin Professorlønning nyde et T illæg af 200 Rdlr., hvorhos han i Følge . ') Regnskab 1661: Til den ny Bog, i hvilken rectonnn rationes skulle indskrives, 12 Rdlr. 2 Ort 16 Sk., for den at liniere 2 Ort 16 Sk.