KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

3 4 2

det økonomiske, og det endog i et betydeligt videre Omfang end oprindelig forudsat; thi vel anordnede Fundatsen af 1539 et regelmæssigt Tilsyn med Universitetets Økonomi ved Hjælp af Kansleren og Konservatorerne, hvis Tilværelse og Virksomhed paa dette P unk t endnu forudsættes i Gave­ brevet 1555 sam t i Fundatsen 1571, men vi have ovfr. I. S. 135 fremhævet, hvorledes Konservatorerne senere bortfaldt uden i den her omhandlede Henseende at erstattes af andre Myndigheder. E fter 1571 udstedtes dernæst forskjellige Fundatser paa Gods til Universitetet, men Forskrifter vedrorende dettes indre Økonomi gaves ikke for i Fdts. af 1732. Den indeholder vel en Række Bestemmelser desangaaende, navnlig i §§ 84—87, 90, 92, 9 6 - 1 0 3 ; men bortset fra Bestemmelserne angaaende Rentemesteren nojes den dog helt igjennem med a t forudsæ tte og bygge videre paa den hestaaende, i d et væsentlige af Universitetet selv gjennem- forte Ordning. Patronens Virksomhed i økonomiske Anliggender omtales kun paa et eneste Sted, i § 85, hvor det bestemmes, at Kvæstor skal an­ drage for consistorio a lt, hvad han mener med R ette kan tjene til U ni­ versitetets Konservation sam t Professorernes Indkom sters Forsikring og Forbedring, hvilke hans Forslag han dernæst haver a t sæ tte i Værk, naar paa dem forst bliver erholdt Universitetets Patrons Bifald. Men selv paa dette Punk t er altsaa Patronen indskrænket til at approbere, medens In itia tiv e t.er hos Kvæstor, og at denne, som selv var Professor og Kon- sistoriums Embedsmand, ikke var egnet til a t være tilsynshavende og hævde Statens Interesse over for Professorerne, turde være tilstrækkelig indlysende. I Prokansler Pontoppidans Instrux fremhæves kun særlig hans Fo r­ pligtelse til at fore Tilsyn med Legaterne, hvorimod T ilsynet med selve Universitetets Økonomi lades uom talt. Anderledes stiller Forholdet sig med Prokansler Jansons Instrux 9. Ju n i 1786 § 14 sam t Fundats 7. Maj 1788 Kap. V II §§ 6 og 8, som paalægge Prokansleren at føre et alm indeligt Tilsyn med Universitetets økonom i og eventuelt ind­ stille Forslag til Reformer deri til Patronens Prøvelse; men da Pro- kanslerens Tilværelse kun varede saa kort, blev dog ogsaa denne Bestem­ melse uden videre praktisk Betydning. Endelig fremhævede Instr. 19. Septbr. 1805 § 18, at Direktionen skulde have Overopsynet over Universitetets hele økonom i og Rente­ væsen; men paa den anden Side var dens Virksomhed ogsaa begrænset til et Overopsyn, hvorimod den egentlige, umiddelbare Forvaltnings­ myndighed fremdeles indtil 1837 forblev hos K onsistorium 1). II. F o r v a l t n i n g e n s O r g a n e r . Vi have tidligere om talt de Embedsmænd, der særlig assisterede Konsistorium og Professorerne ved Jordegodsets Forvaltning; her skulle vi dvæle ved dem, der ydede deres Medhjælp ved den samlede Formues Styrelse, i det vi kun forudskikke den Bemærkning, a t de paagjældende ') Jfr. Rskr. 3. Decbr. 1784 § 5.