KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

3 3 6

E fter dette P ariser Universitetets Forbillede m aatte da ogsaa Stifterne af de senere Universiteter være betænkte paa at komme de trængende Skolarer til Hjælp, og denne Forpligtelse erkjender K ristian III. ud tryk ­ kelig i F u n d atsen 4) , i hvilken han derfor bestem te et Indbegreb af Ind ­ tæ g ter til H jæ lp for fattige Studenter. Hvad han havde b egynd t, fo rt­ satte Frederik I I . , de fattige Studenters store og uforglemmelige Vel- gjører, i det han stiftede Komm unitetet til Foidel foi „de 100 Studentei . I Henseende til dettes M idler erindres, a t de ikke, saaledes som de af K ristian III. til fattige Studenters Underhold b estem te, vare tillag te U niversitetet; men Komm unitetet gjordes til en egen Stiftelse, dei ogsaa gjennem Aarhundreder h ar haft sin egen særlige Bestyrelse. D ette sidste er nu fo rand ret2), men Kommunitetets foimelle Selvstændighed bestaar fremdeles, da de Forslag til en Samm ensm eltning, dei T id eftei anden ere fremkomne, første Gang 1840 i en af J. E. Larsen, Engelstoft og H. C. ø rs te d affattet B etæ nkn ing3) , ikke ere bievne g enn em fø rte. Men til Trods for denne formelle Selvstændighed er Kommunitetet dog i Følge sit eget Væsen og Formaal at anse som et T ilbehør til Universi­ tetet. Det fremgaar for det første af Lovgivningen,^ der henregner Kommunitetets Ejendomme under Universitetsgodset i videre Forstand, hvilket den har gjort i Fdts. 7. Maj 1788 Kap. ^T I § 6, hvoi dei tales om U n i v e r s i t e t e t s b e t y d e l i g e E j e n d o m m e , saaledes at Kommunitetets ere indbefattede derunder, og i Rskr. 11. Maj 1 7 9 2 5), der ta le r om h e l e U n i v e r s i t e t e t s J o r d e g o d s , s a a v e l d e t t i l P r o f e s s o r e r n e s U n d e r h o l d n i n g h e n l a g t e s o m K o m m u n i t e ­ t e t s . Det fremgaar end videre af Stifterens egne udtrykkelige Ord, i det han i Fortalen til Fundatsen erklæ rer, a t Stiftelsen er sket for a t fremme og udvikle U niversitetets V irksom hed4), og det fremgaar endelig af selve Stiftelsens Formaal, i det Kommunitetets hele Tilværelse vilde blive m ening slø s, hvis ikke Universitetet existerede. Dettes Tilværelse kan derfor siges a t danne det nødvendige G rundlag for Kommunitetets hele fundatsmæssige Virken, og deraf følger a tte r med logisk N ødvendighed, at Komm unitetet ikke kan betragte Universitetets Væren eller Ikkeværen som noget, der er det fuldstændig uvedkommende, i det Forholdet tvæ rtim od er d e t, a t Kommunitetet ved a t fremme Universitetets Vedligeholdelse og Forsyning, saa vidt m u ligt er, aldeles ikke gaar uden for sit egentlige Formaal, men kun virker for Bevarelsen og Udviklingen af sin egen nødvendige Forudsætning. A f det foranførte vil altsaa ses, a t det er i fuldkommen Overensstem*) Cragii Additam. III. p. 120—21: Pro pauperibus quoque studiosis convenit, ut solliciti simus. — 2) Selmer: Aarbog 1843 S. 12. — 3) Selmer: Aarbog 1840 S. 79; Linde: Meddel. 185 7 -6 3 S. 618; Goos: Aarbog 1871—73 S. 302—4. — _4) Becltman: Hist. comm. p. 160—B l: E fte r d i V i ik k e a le n e s te a ld e le s ere t i l S in d s at ved M a g t b o ld e , h v is a f høj s tb e m e lå te V or H erre F a d er og frem farn e K on g er ud i d e tte R ig e k r is t e lig og v el er s t if t e t og fu n d e r e t, men fa st m ere det og fo r b e d r e og fremm e . . . have Vi besluttet og berammet, at Vi og Vore Efterkommere Konger altid ville underholde et Hundrede Studenter her hos Universitetet. — 5) Tillæg.