KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

335 per so rtem ; kim Mester R. H. Brochmand erklærede, at han ikke knnde være bekjendt at modtage en slig E rsta tn in g 1). E fter Dr. Jansons Frem stilling skulde man tro, a t Kapitalerne paa hans Tid vare rent forsvundne; th i han nævner ikke Renterne deraf blandt D istributsens Bestanddele; men, som Regnskaberne udvise, fandtes der dog endnu et P a r smaa Summer paa den T id , nem lig 1900 Rdlr. i K roner og 500 Rdlr. i sp., hvilke opføres under Benævnelsen „Univer­ sitetets ældste K ap ital“, foruden de tidligere nævnte Beløb, der vare indkomne ved Salg af Jordskyld og af Lejevaaninger. E fter Korporas Bori falden figurerer den akademiske Fond med langt betydeligere Summer, hidrørende dels fra Salg af Jordegods, dels fra Laan. I 1812 opføres den saaledes i Regnskabet med en K apital paa 87000 Rdlr. sp. og 40,014 Rdlr. i kgl. Obligationer, som ved Omskrivning bleve uforandrede, saa at den fremgik af Banke­ rotten med en sam let K apital af 214,014 Rdlr. 93 Sk. Sølvværdi, paa hvilken der im idlertid hvilede en Gjæld, hidrørende dels fra et Laan i Banken paa 40,000 Rdlr. sp. og dels fra en Sum a f 50,000 Rdlr. umyn­ diges M id ler, som ved Omskrivningen bleve til 30000 Rdlr. Over­ skuddet var altsaa 104,000 Rdlr., af hvilke der dog senere, som bemærket, m aatte afgives en Del til Legaterne. Men det vilde være en grov Mis- forstaaelse, om man vilde tro , at denne Sum repræsenterede Fondens virkelige Beholdning; th i lige over for den stod regelmæssig et ulige større Beløb af passiva, og det vanskelige Spørgsmaal blev da Aar efter Aa r , hvorledes Underbalancen skulde dækkes, I historisk Kontinuitet føres vi derved til at undersøge den Ind tæ g t, der er tilflydt Universitetet ved B idrag uden fra. § 64 . XI. 1) B i d r a g f r a K o m m u n i t e t e t . I Bologna og de andre italienske Universiteter var der vel tillag t Studenterne visse formelle Privilegier, som ogsaa K ristian I. skjænkede vore, nemlig den undtagne Jurisdiktion og den særlige Fredhellighed; men af m aterielle Goder nød de ikke andre end den indirekte Under­ støttelse gjennem Honorarerne, som Byerne ydede Lærerne, og Beskyttelse mod Optrækkeri fra Ejernes Side, i det der var sat en vis Taxt paa Lej­ lighederne, for hvilken Studenterne kunde fordre sig dem overdragne. Ulige større Begunstigelser nød de i Paris, hvor der fra det 13. Aar- hundredes Begyndelse af private Velgjørere, blandt hvilke i Særdeleshed maa nævnes den berømte Robert Sorbon, Stifteren af la Sorbonne, ind­ rettedes milde Stiftelser eller collegia, hvor de trængende Skolarer kunde finde Bolig og U nderhold2). Disse Kollegier indrettedes ikke blot for indfødte, men ogsaa for fremmede, og det ældste blandt disse fremmede var c o l l e g i u m D a n i c u m , der grundlagdes i Aaret 1275 af en Magister Johannes de D ania3). *) Ovfr. I. S. 268. — 2) Thurot S. 122. — 3) Budinsky S. 61—62. D. M. 1Y. 1. S. 3 0 2 -4 . J