KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

337 melse m e d s e l v e S t i f t e l s e n s e g e t o b j e k t i v e F o r m a a l , m e d s e l v e S t i f t e r e n s i F u n d a t s e n u d t a l t e V i l j e o g m e d d e n a l m i n ­ d e l i g e L o v g i v n i n g s O p f a t t e l s e a f R e t s f o r h o l d e t , naar man eventuelt anvender Kommunitetets Overskud ud over, hvad der behøves til en rigelig Fyldestgjørelse af dets særlige principale Øjemed, til Dæk­ ning af Universitetets andre Fornødenheder. Og denne Udvej har man jævnlig m aattet ty til, da vort Universitet vel siden Frederik II.s Tid har været rigt paa Midler til Studenternes Underhold, men derimod til alle T ider har været forholdsvis fattig t paa M idler til Fyldestgjørelse af andre Fornødenheder, f. Ex. overordentlige Professorers Lønning og Anskaffelse og Udvidelse af det videnskabelige Apparat. Som Exempler paa Bidrag, der alt i ældre T id ere ydede Univer­ sitetet fra Komm unitetet, kunne foruden Kostpengene til Pedellerne og Ringeren sam t Underbibliotekaren og senere B ibliotekaren1) nævnes de 1000 R d lr., som Kommunitetet i 1651 bidrog til Indkjøbet af en Professorresidens, de 1000 R d lr., som det i 1654 bidrog til Op­ førelse af museum academ icum2), de 7 å 8000 Rdlr., som det bidrog til Indretningen af en Embedsbolig for Prokansler Pon topp id an3), og de 100 Rdlr.aarlig , som det siden 1750 har svaret til en anatomisk Pro- sek to r4). Men især har dog Universitetet m aattet ty til dets Hjælpefter Korporas Ophævelse. A t denne Foranstaltning var Frugten af en sund økonomisk P o litik , er vel utvivlsom t; men dens umiddelbare Gavn for Universitetet var dog næppe synderlig stort. Vel kunde man fristes til at tro det m odsatte, naar man læser om, at Universitetet før 1796 kun kunde lønne 15 Professorer, medens der i 1833 fandtes 18 ordinære og 17 extraordinære Professorer; men det er ikke korrekt, naar dette Re­ su ltat fremstilles som en Følge af Korporas Ophævelse5), og man herpaa bygger en Anke mod Fortidens Professorer, som om de nok havde kunnet, hvis de blot havde v illet, skaffe Lønning til flere Læ rere6); den nævnte Forøgelse muliggjordes nem lig aldeles ikke ved Uuiversitetets egne M idler, men kun ved B idrag uden fra, dels fra S tatsk assen ') , dels og i Særdeleshed fra Kommunitetet. Ikke blot maatte dette udrede en Række faste Bidrag til Universitetet selv og til det med Universitetet forbundne akademiske A pp arat8); men extraordinært m aatte Universitetet ogsaa i en Række af Aar saa godt som regelmæssig optage større eller mindre Laan hos Kommunitetet til Dækning af sin almindelige Under­ balance, der altid fandtes, om end den varierede en Del efter Kapitels- 0 Ovfr. I. S. 277, 283; II. S. 241, 245. — 2) Nyerup: Annaler S. 251. Regnskab 1654—55: Til musei publici Bygning er en Kapital paa 1000 Rdlr. af sal. Dr. Brock- mands stipendio, som ikke kunde udsættes den Gang, efter consistorii Slutning leveret til M. Bartholin. 1655—56: Dette halve legatum forhaabes en Gang at sal. doctoris Fincliii hæredum Liberalitet igjen erstattet, med hvilke Spormand derom i sit Rektorat nomine cancellarii handlede og fik godt Svar; og bør saa honos instauratæ domus academiæ at være deres med tilbørlig laksigelse af os alle. _ *) Ovfr. I. S. 165. — 4) Selmer: Aarbog 1847 S. 3. — 5) Selmer: Akad. Tid. I. S. 118. — 6) Goscli: II. 2. S. 586. — 7) Ovfr. II. S. 46 og 66, jfr. 49. — s) Jfr. ovfr. i Kap. IX. og Oversigt i Selmers Aarbog 1847 S. 3.