KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

323 ligesom det skete in capitulis. Denne Forpligtelse til aarlig Regnskabs- Aflæggelse blev senere strængt fastholdt, og naar en enkelt Gang en Prokurator var lad med at indfinde sig, undlod Rektor ikke a t paaminde ham. Yed Fundats 31. Marts 1732 skete heri kun den Forandring, at Kvæstor i Følge § 85 Art. 3 i Forening med to Professorer skulde gjennemgaa sam tlige Landsbykirkers Regnskaber, 8 Dage inden de frem- lasdes paa Konsistorium, hvilket skulde ske inden den 15. J u li; men Decisionen af Regnskaberne vedblev a t være hos Konsistorium. E fter 1796 ere im idlertid de særlige K irkeregnskaber forsvundne og gaaede op som Bestanddel i Universitetets Hovedregnskab. 1) A f g i f t e n a f S i g f r i d s P r æ b e n d e paa 40 Rdlr. a arlig , som var tillag t Universitetet ved Fdts. 1539 Di bortfaldt, da dette Præbende i 1630 indlemmedes i Universitetet. Om Afgiften paa 60 Rdlr. aarlig af S t. L a v r e n t i u s ’s K a p e l , som var tillag t Universitetet ved samme Fdts., er det fornødne bemærket ovfr. II. S. 316 og 320. Om Afgiften paa 100 Rdlr. aarlig a f L u n d e K a p i t e l , som var hjem let samme Steds, fortes en langvarig Sti id imellem Universitetet og Kapitlet, der endtes i Aaret 1586 med et Fo rlig , hvorved Universitetets Ret anerkjendtes, saaledes at det indtil 1658 oppebar de 100 Rdlr. af Prokuratoriet Gjords- høj 2). 2) H a l v d e l e n a f N a a d e n s a a r e t e f t e r a f d ø d e K a n n i k e r , som ved Fdts. 1539 tillagdes U n iv ersitetet3), var en Indtæ gt, der voldte Professorerne meget Besvær, da Kapitlerne vare over Maade uvillige til at betale den. Lige fra Begyndelsen m aatte Konsistorium derfor lade udgaa Paam indelser4) og erhverve Kongebreve5) for at bevirke Afgiftens Erlæg­ gelse, og senere, i Aarene 1623—24, m aatte Universitetet endog erhverve gjentagne Herredagsdomme over Aarhus Kapitel for at komme til sin Ret. Striden drejede sig ved den Lejlighed om Naadensaaret efter afgangne K risten Stub, Sognepræst ved Aarhus Domkirke og som saadan tillige Indehaver af vor Frues Præbende, der var perpetueret til Sogne­ præstens Underhold. E fter hans Død delte hans Arvinger og E fter­ mand, M. Laurids Nielsen, Naadensaaret imellem sig, og Kapitlets Dom 18. Septbr. 1622 gav dem Medhold deri, i det Kapitlet navnlig gjorde gjæ ldende, at Universitetets fundatsmæssige Ret ikke angik saadanne Præbender, der vare tillag te nogen pro officio, hvilket formentlig ogsaa bestyrkedes ved den K jendsgjerning, at Universitetets Prokurator i ‘) Cragii Additam. III. p. 121—22. — 2) Rørdam II. S. 221; IY. S J 314, 338, 343 — 47 . — 3) Cragii Additam. III. p. 120; jfr. Rørdam I. S. 70; IY. S. 315, 336—38, 340—42, 381, 389, 672, 679, 699. — 4) Rørdam III. S. 74. — 5) Rørdam III. S. 183—84; IY. S. 68 , 535, 550. § 58- Y. K i r k e l i g e A f g i f t e r .