KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

322 Universitetets som andre K irker Sognevæ rger1) (tutores); men des­ uden fik de i Fulge det foran bemærkede i Tidens Løb alle deres særlige procurator professor. Denne havde at gjøre Ind stilling om nødvendige Foranstaltninger i Henseende til Kirken og sørge for de givne Paalægs behørige Opfyldelse. Det overordnede Tilsyn var derimod for sam tlige K irkers Vedkommende hos Konsistorium . Professorernes Værgemaal for K irkerne bortfaldt, da de ikke længere beneficeredes med K irketienden, men Konsistoriums Overværgemaal vedblev, indtil den kgl. Resol. 21. Decbr. 1837 gjorde Forandring heri, i det den i A lm indelig­ hed overdrog Kvæstor T ilsynet med K irk ern e2) under Universitets-D irek­ tionens Overbestyrelse. Men dog indrømmede samme Resolution Kon­ sistorium Beføjelse til fremdeles frit a t disponere over et aarlig t Beløb af 600 Rdlr. til Landsbykirkernes Fornødenhed elle r, som det senere kaldes, „Forskjønnelse“, hvilken Normalsum endnu uforandret bevilges ved de aarlige Budgetter. I den første T id af den konstitutionelle Periode anerkjendtes det endog, at der kunde opsamles Beholdninger paa denne Konto, men efter 1861 anerkjendes dette ikke længere at kunne s k e 3). 5) B e s t y r e l s e n a f K i r k e r n e s F o r m u e . F ra først af forbleve de aarlige Beholdninger hos Sogneværgen4); men den 20. Ju n i 1599 bestem tes, a t K irkernes K apitaler skulde forvares hos Rektor. Hver K irke havde derefter sin særlige Pung, som stod in conclavi consistorii, hvor af Rektor i paakommende T ilfæ lde vidnefast udtog Penge til Kirkens Fornødenhed. Disse K irkernes Beholdninger betragtedes efter- haanden som en Slags Reservefond, hvilken man tyede til i overordent­ lige Tilfælde. I 1651 maatte de saaledes bidrage 1000 R igsdaler til Ind- kjøbet af en Professorresidens5), og ved Bevilling 4. Decbr. 16676) blev tilladt, at der af K irkernes B eholdning7) m aatte anvendes en Sum paa m indst 4000 Rdlr. til T rykning af Skolebøger sam t til Indkjøb af en Del Kobberplader til K ristian IV .s Billedbibel, som i sin T id vare solgte til Bogtrykker Melchior Martzan og nu stode i Fare for at bortsæ lges i hans Konkursbo. Om Beholdningernes senere Overgang til Bygningskassen er ta lt foran under Nr. 3. 6) K i r k e r n e s R e g n s k a b s v æ s e n blev navnlig af K ansler K ri­ stian F riis til K ragerup bragt i den S k ik , som d et senere bevarede gjennem Aarhundreder. Den 15. Oktbr. 1618 gav nem lig Rektor til K jende, a t det var Kanslerens Vilje, a t man herefter a a r l i g skulde høre alle Universitetets K irkers Regnskab hos Rektoren, dog uden den Bekost­ ning paa Mad og 01, som plejede at nydes ved den Lejlighed paa K ir­ kernes Bekostning. Maaske Bestemmelsen om Regnskabs-Hørelsen hos Rektor ikke har væ ret til Gavn for bemeldte Paalægs E fterlevelse; th i den 14. Apr. 1619 befaledes, at Regnskabet skulde høres in consistorio, *) Rørdam III. S. 749 Note. — 2) Se Insti’. 5. Jan. 1888; Selmer: Aarbog S. 152—53. — 3) Linde: Meddel. 1849—56 S. 979; 1857—63 S. 658. — 4) Rørdam III. S. 749. — 5) II. S. 26. — 6) Sj. Reg. — 7) Dog de til Mag. Rasm. Vinding overdragne Kirker undtagne.