KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

3 2 Í

af 1539 henlagdes Indtægten af Sæby, Faxe, Herløv, Eggitslev sam t Smørum og Ledøje K irker til fattige Studenters Underhold. Men denne fundatsmæssige Bestemmelse er vist nok anset som stiltiende ophævet, efter a t der under Frederik II. var henlagt andre rigeligere Indtægter til samme Form aal; thi i senere Tider hører man in tet om K irke­ indtægternes Anvendelse dertil. Disses Bestemmelse var derimod for- skjellig, efter som de vare Præbende-K irker eller fælles K irker. T il de første hørte 3, nemlig Værløse, Selsø og G revinge1). Værløse tilhørte den anden, Selsø den fjerde teologiske Professor, og Grevinge medicus secundus 2). Angaaende de øvrige K irker mærkes, at ingen af dem findes om talt som G jenstand for Option før den 16. Oktbr. 1646, efter Kr. Langbergs Død. Da opterer Bang Herløv Kirke for Fossie, som atter overtages af Svane. Men den Gang var dog endnu ikke alle K irkers Forhold ordnet paa den Maade, Tvæ rt imod fandtes fremdeles 4 , nemlig Faxe, Sæby, Eggitslev og Bringstrup, in procuratorio rectoris Den 7. Decbr. 1651 sluttedes vel, at ogsaa disse K irker skulde overgaa i særdeles pro- fessorum procuratorium ; men den Beslutning gik i Glemmebogen; thi den 16. Jun i 1658, da samme Sag drøftedes, besluttede man at efterse de tidligere Forhandlinger derom. Fø rst den 30. Ju li 1660 blev Beslut­ ningen fuldbyrdet saaledes, at hver Værge fik 1 Pd. Byg og Tilladelse til at beholde d e t, hvortil han kunde udbringe Tienden ud over den bestem te Fæsteafgift. P aa den Maade opteredes derefter sam tlige Fæ lles­ kirker af Professorerne, i hvilken Option selvfølgelig ogsaa de Professorer, der havde Præbendekirker, kunde deltage; men derimod maatte ingen have mere end 1 Optionskirke. Optionen foregik efter senium ; men hvorledes dette skulde bestemmes, var endnu i 1657 G jenstand for Tvist mellem Joh. Muller paa den ene, Rasmus Brochmand og Søren Pedersen paa den anden Side. Im id lertid sejrede den Mening, som erklærede sig for senium academico-consistoriale3). Om Anvendelsen af den Afgift, Universitetet oppebar af Kirkerne, mærkes, at for saa vidt Beløbet oversteg, hvad Kirkens egen Fornødenhed udkrævede, blev Overskuddet i Henhold til Rskr. 24. Jan. 1699, jfr. Fdg. 8. Jan. 17014), inddraget i Universitetets Bygningskasse, af hvilken der til Gjengjæld ogsaa i paakommende Tilfælde skulde ydes Landsbykirken Hjælp. E fter Bygningskassens Bortfalden er Indtægten af Kirkerne gaaet ind i den akademiske Fond , som til Gjengjæld bestrider deres For­ nødenheder, hvorimod ingen af Universitetets K irker længere har nogen egen Formue. 4) O m s o r g e n f o r K i r k e r n e . F ra ældgammel T id havde ’) A. C. 8 . Juli 1699: Blev sluttet, at af cle Kirker, som ligge til præbendæ professorum, nemlig Selsø, Værløse og Grevinge, for Regnskabs-Forhør skal betales rectori, secretario et pedellis ligesom af de andre. — 2) Rørdam III. S. 746 og Votering 3. Novbr. 1769 i Kopi B. S. 337. — 3) Ovfr. I. S. 104. — 4) Kopi B. f. 294. ii. 41