KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

320 kunde oppebære ikke blot Kirkens, men ogsaa Præstekaldets Indtægter mod at lade Tjenesten besørge ved en Yikar. E fter 1539 fandt den Ordning regelmæssig ikke længere S ted ; men Tanken om en Gjenindførelse deraf findes dog fremsat, da Professorerne den 9. Jan. 1686 delibererede, om ikke Universitetets Kald kunde komme til Universitetet igjen, saaledes at Professorerne selv kunde blive forlente dermed. Det var Kektor Jens Birkerod, som b ragte Sagen frem, i det han til Forbedring af sine trykkende K aar ønskede et K ald ; men han opnaaede ikke at faa noget, hvorimod der under 7. Novbr. 1693 O udgik Kongebrev om, a t Hans Yandal til sit Professorat m aatte nyde det første vacerende P ræ stekald i Sjælland. En saadan Forlening hører im idlertid til Undtagelserne, i det Universitetet ellers h ar nøjedes med en vis Afgift selv af sine egne Præstekald. Denne saakaldte Pens svares dog i Nutiden ikke af sam t­ lige Universitetets Kald. Allerede i 1840, da Sporgsmaalet derom bragtes paa B a n e2), ses Herløv, Yærløse, Selsø og Bringstrup Kald ikke a t have svaret nogen, hvilket de dog tid ligere have gjort, i det f. Ex. Jordebogen af 1605 viser, at Præsten i Herløv ydede Smaaredsel, og Fundatsen 1630, at Præsten i Selsø svarede en Afgift af 2 M ark2). Af de øvrige K irker erlagdes Afgiften, saa længe Universitetet udøvede K a ld s­ retten , i det et Paalæg derom indførtes i vedkommende Kaldsbrev. Den Forsigtighed iagttog Konsistorium, efter at det i 1555 havde m a a tte t pro­ cedere med Præsterne i Sæby og Eggitslev om A fg iften3). E fter at K ald s­ retten var gaaet over til Staten, indførtes Paalæ gget im idlertid ikke længere, og Følgen deraf blev, at Afgiften faktisk ikke erlagdes fra Slagslunde og Gandløse, Eggitslevmagle og G revinge; ja Provsten i Faxe erhvervede endog under 6. Ju n i 1836 Højesteretsdom for, at han ikke var plig tig til at svare Afgiften, navnlig som Følge af, a t Forpligtelsen dertil ikke var om talt i hans Kaldsbrev. Da Sporgsmaalet om Afgiftens fortsatte Ydelse rejstes i 1840, bleve de nævnte fire K ald derfor definitivt befriede for den, hvorimod Paalægget derom siden den Tid er blevet gjenindført i Kaldsbrevene paa de Kald, hvis Indehavere den endnu paahviler, som ere 4- af Universitetets og 3 and re, nem lig: Jyllinge og Gundsømagle, Yallekilde og Stillinge. Disse sidste er den paalagt i Henhold til kgl. Kesol. 29. Decbr. 1670, som foruden Gjerløv og Skiby Tiender bestem te de nævnte Pensioner til Yederlag for Af­ giften af St. Lorens Kapel og Smaaredselet til metaphysicus. Saa længe corpora existerede, hø rte de derfor med til corpus m e taphy sici; siden ere de tillige med de andre flydte ind i Universitetets alm indelige Kasse. 3) A n v e n d e l s e n a f K i r k e r n e s I n d t æ g t e r . Yed Fundatsen O Sj. Reg.; jfr. Rørdam IY. S. 26; ovfr. II. S. 33 og Bevilling 1. Marts 1 G 6 G for Prof. J. Yandal paa det først vacerende Præstekald i Sjælland, hvortil Kongen eller Universitetet har Kaldsret. — 2) Skr. 9. Septhr. s. A. — ;t) Rørdam I. S. 698 ; IV. S. 138; jfr. dog A. C. 10 . Novhr, 1748: Præsten i Sæhy vil ikke svare sin Pens, før der vises ham et orig. Doknm. derfor.