KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

318 sit fri Yalg ved Kongens og Kanslerens Anvisning paa bestem te Mænd, kunde vel jævnlig hænde; men Kansler K ristian F riis til Borreby aner- kjendte dog udtrykkelig Konsistoriums Beføjelse til fri Udøvelse af dets K ald sre t1), og senere vides den heller ikke at være bleven anfægtet, ind til den bortfaldt ved Fdg. 3. Ju n i 1809 § 2, som derimod ikke berørte Universitetets Ret til a t kalde Degne. Denne Ret har det ligeledes udøvet fra æ ldgammel Tid, og den h ar ald rig været anfægtet undtagen i Aarene 1659—61, da Konsistorium førte en alvorlig Fejde med Biskop Svane angaaende K aldsretten til Taarnby Degnekald. Akternes Beret­ ning om denne S trid frembyder en egen Interesse ved de Beviser, den afgiver paa Bispens Lyst og Evne til a t drille Professorerne. Exempelvis skal blot nævnes, at Rektor Johan Vandal den 19. Febr. 1660 sammen­ kaldte Konsistorium for at meddele det en Ind ign itet, der var overgaaet ham, i det Bispens Prokurator efter Ordre havde lad et ham beskikke ved to meget slette og ubekjendte Personer, som sagde sig a t være Borgere ved Navn Knud Kristensen og Jokum Hansen, Skræddere, og det var end ikke sket hjemme hos ham selv, men den Gang han paa Vejen hjem fra Konsistorium gik ind med Dr. Ostenfeldt i M. Jakob Finkes Hus, hvor Villum Lange ogsaa var til Stede. En F rem stilling af hele Striden er givet af J. Møller i historisk K a­ lender I S. 248; men den lider af en væsentlig Fejl i Henseende til Angi­ velsen af Retsgrundlaget for de stridende Parters Paastande, i det J . Møller siger, at Universitetet paaberaabte sig et Kongebrev, hvorved det havde faaet Kaldsret til alle Degnekald i Kjøbenhavns Omkreds to Mil fra Byen. Men det Kgbrev, hvorom her er T ale, er ud sted t af Frederik 11. og lyder p aa, at Degneembederne inden for en Afstand af 2 Mil fra en latinsk Skole skulde besørges ved en Løbedegn samme Steds fra. Denne Ordning har uden Tvivl ogsaa fra først af været fu lgt som Regel for Taarnby Degnekalds Vedkommende; men i 1589 bevilgede Rektor og Professorer Kirkeværgernes Begjæring om , at Sognet m aatte faa en „siddende“ Degn imod aarlig a t svare til en Skoleperson ved vor Frue Skole 4 Pd. Korn. Siden finde vi ikke rejst nogen Tvist om K aldet, før Biskop Svane den 6. Oktbr. 1655 lod læse Frederik II.s ovennævnte Brev. Da Konsistorium im idlertid allerede havde udnævnt en Person, slog han sig til Ro, indtil K aldet paa ny m aatte blive ledigt. Dette skete i 1659, og da udbrød Striden for Alvor, i det Skolens Rektor med Bispens Samtykke kaldte en Person til K aldet, men Konsistorium uden Hensyn h ertil beskikkede en anden, nemlig den forrige Degn ved den ny K irke, Niels N ielsen, som ogsaa kom i faktisk Besiddelse af Kaldet. Bispen nedlagde im idlertid Indsigelse mod denne Adfærd og erhvervede senere et kongeligt Kommissorium til 4 R igsraader: Jørgen Seefeld, Mogens Hoeg, Gunde Rosenkrantz og Peder Reetz, om at foretage Sagen. Den Kommission bragte det saa v id t, at der endnu kun tvistedes om et Ord, ‘) Rørdam III. S. 747; jfr. A. C. 12. Febr. 1701. — 2) Rørdam II. S. 101.