KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

317 delser, der ved Dom var bleven frakjendt Universitetet som frahævdet, blev ved Kgbrev 30. Avg. 15871) atter gjengivet det. S m ø r u m og L e d ­ ø je K irker funderedes i Aaret 1522 af Biskop Lavge Urne til et Præ - bende for en Teolog eller K anonist, som kunde holde Forelæsninger ved U niversitetet og en Gang imellem prædike for Folket og bede til Gud for B isp en 2). Præbendet er im idlertid gaaet ta b t ved det ældste Uni­ versitets Opløsning, men K irkerne ejer Universitetet endnu den Dag i D a g 3). G a n d l ø s e Kirke erhvervedes ved Universitetets R estav ration4) og bevaredes for det., selv efter a t Knardrup K loster, med hvilket den fu lg te, var blevet bortmageskiftet. V æ r l ø s e og G r e v i n g e er­ hvervedes ved Fundatsen af 1 5 71 5); S e l s ø og B r i n g s t r u p uden Tvivl ved Fundatsen 1630, i det den første hø rte til Sigfrids Kanoni, den sidste udgjorde en Bestanddel af portio B ringstrup. E g g i t s l e v m a g l e , G l a d s a x e og H e r l ø v K irker nævnes a lt som tilhørende Universitetet i Aaret 15056), men om Adkomsten, ved hvilken de ere erhvervede, savnes Oplysning. F o s s i e Kirkes Erhvervsmaade er ogsaa uvis, hvor­ imod det er v is t, a t Universitetet alt har ejet den i 15417) , og at den gik ta b t med det andet skaanske Gods ved Roskilde Freden 1658. Der­ imod ejer Universitetet endnu T a a r n b y K irke paa Am ager, som det formodentlig har erhvervet i Henhold til Kong F rederik I.s Brev 15298). F ø r 1732 vare denne Kirkes Ind tæ g ter delte i to Dele, som opteredes hver for sig ; Delene vare lige store, men med Nydelsen af den ene Del var forbundet Værgemaalet for K irken (cum c u ra ), hvorimod Nyderen af den anden Del var fri derfor (sine cura). Som K irker, der ikke tilhøre U n iversitetet, men dog undertiden tindes sammenstillede med de ovennævnte 13, kunne mærkes B røndshøjJ), til hvilken Sjællands Biskop tidligere besad Patronatsretten, og Hvidovre, som fra gammel Tid har tilh ø rt F rue K irk e 10). T il nærmere Belysning af Universitetets Retsforhold til dets K irker kunne følgende Hovedpunkter mærkes: 1) K a l d s r e t t e n t i l P r æ s t e - o g D e g n e - s a m t S k o l e l æ r e r ­ k a l d . Da Universitetet fra gammel Tid har ejet sine K irker med fuld H e rlig h ed 11), som det dog i de første T ider jævnlig m aatte værge mod Le.nsmændenes Overgreb12) , øvede Konsistorium ogsaa Kaldsretten med Hensyn til P ræ ste- og Degneembeder ved K irken, dog efter Omstændig­ hederne kun altern erend e13). A t Universitetet faktisk indskrænkedes i O Rørdam IY. S. 356, jfr. 351. — 2) Verlauff S. 88—89. — 3) Rørdam III. S. 126—27; Kirkehist. Saml. II. S. 64. — 4) Cragii Additam. III. S. 118. — 5) Rørdam IV. S. 231—32. — 6) Vinding S. 20. — 7) D. M. III. 1. S. 81, jfr. Rørdam IV. S. 32; Kirkeli. Saml. III. S. 222. — 8) Ovfr. I. S. 78. — 9) Rørdam II. S. 780; A. C. 17. Jan. 1623. — 10) Ovfr. I. S. 301, jfr. A. C. 21. Febr. 1663: Prokurator templi div. virg. udtog af Kisten paa Konsistoriet Frederik II.s Brev angaaende Offre ydre Sogn, at det i vor Frue Kirkes Læddike kunde indlægges, hvortil det henhører. — n ) Ovfr. II. S. 301. — ’2) Ovfr. II. S. 301. — 13) D. L. 2—3—4. A. C. 26. Novbr. 1687: Universitetet for Bringstrup og Etatsraad Luxdorph for Sigersted skiftes om at kalde Degn til samme Kirke.