KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

309 De til Planens Udførelse deputerede vare fremdeles Vandal, Kaspar Bartholin og Povl V inding; men i Stedet for denne sidste er dog i 1693 traadt Åarets Rektor, Ole Romer, som uden Tvivl var Sjælen i Kommis­ sionen. I alt Fald er det ham, som den 25. Jan. 1694 fremlægger Reg­ ning paa et Belob af 2417 Rdlr. 1 Mark, som han havde anvendt i Aarets Lob, hvorfor der efter den af Konsistorium lagte Plan var opfort 302 Fag H u s1,'. Den 23. Febr. 1695 vedtoges dernæst, at de tidligere Bestemmelser om Overskudskassen fremdeles skulde gjælde indtil Aar 1700 blot med den Lempelse i Henseende til Pengenes Anvendelse, at den skulde ske i en vis Rækkefølge til ode Gaardes Opbyggelse, forfaldne Gaardes Forbedring, mangelfulde Gaardes Forsyning med Stolper, Bjæl­ ker og Sparrer, Anskaffelse af Kvæg, Bæster og Sædekorn efter Proprie­ tærernes Indstilling og consistorii Godtbefindende. Senere have vi ikke fundet Sagen omtalt for den 27. Novbr. 1700. Da stævnes samtlige Uni­ versitetets Fogder til Mode den 4. Jan 1701, for at alting med Bygnings­ regnskaberne kan blive klareret. Hvornaar Universitetets egen Skatteligning er bortfalden, tor vi ikke med Bestemthed sige; vist er det kun, at vi ikke mindes at have set den omtalt efter det forannævnte Tidspunkt. Derimod vedblev Skatternes Oppeborsel af Forvalterne og Indbetaling ved dem paa Amtstuerne, ind­ til en modsat Ordning indførtes i Aarene 1830 og 18472). Hvad Ægt og Arbejde af Godset angaar, erindres, at det ved Kgbreve 25. Maj 1647 og 22. Juli 1648 krævede Arbejde paa Kjobenhavns Befæstning maatte anses som en Professorerne paalagt Præstation, da deres Bevilling deraf paaberaabes, skjont det ganske vist i Realiteten gik ud over Bonderne. Disses almindelige Frihed for offentlige Ægter var vel, som oven for omtalt, lijemlet i Fundats 1539; men Kongerne benyt­ tede sig dog jævnlig af det i Privilegiets Slutning tagne Forbehold til at paalægge Bonderne alle Haande Æ g te r3), j Allerede Kristian III. tilside­ satte dernæst den fundatsmæssige Forpligtelse til at lade Rekvisitionerne gaa igjennem Rektor og professores, hvilket foranledigede de højlærde til en indtrængende Forestilling, der for større Virknings Skyld endog af­ fattedes paa Tysk4), og senere blev Fordringen om speciel Tilsigelse fra Kongen ganske opgivet i Henseende til „sædvanlige“ Ægter, hvortil navn­ lig hørte at age Kongens Fadebur5). Men dog indrømmedes det Uni­ versitetet ved Kgbrev 16. Decbr. 1618, at Rekvisitionen selv i disse Til*) A . C. 23. D ecbr. 1693; 22. S éptbr. 1694: E x -R ek to r O. R øm er beretted e, a t D r. V andal og h an liavde væ ret ude p a a L an d et baad e a t bese de ny B ygninger og a t ud stem p le Skove og havde befundet B ygningerne vel avancerede. — 2) Selm er: A arbog 1846 S. 75— 77; L ind e: M eddel. 1819— 56 S. 950. — 3) Ovfr. II. S. 302. A. C. 27. M aj 1628: L æ st K ongebrev om, a t U n iv ersitetets m enige B ø nder sku lle arbejde h e r for B y en ; slu tte t a t bei’ette K ansleren, a t B ønderne og B ø n d er­ k arlen e ere næ sten udskrevne til S oldater, saa a t m an ikke véd, hvem der sku lde k u nne grave. D esuden have B ønderne allerede k o n trib u ere t en h el D el til d e tte Væ rk. Og efterdi U n iversitetets B ønder ere u n d er samm e F rih e d som A delens, k an m an det vel og ob iter adm onere. — 4) R ørdam IV . S. 44. — U R ø rdam II. S. 55, 191, jfr. 218 19; III. S. 322.