KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II
308 da det var umuligt, at Godset i saa kort Tid kunde bringes p a aF o d e 1), og de vedbleve derfor med deres Memorialer og Suplikker-), indtil den kgl. Eesol. 22 . Jan. 1687 eftergav Halvdelen af Skatten indtil Aar 1700. Derefter kunde Professorerne begynde paa Foranstaltninger til Godsets Forbedring, og den 4. Jan. 1690 vedtoge de en dertil sigtende Plan af følgende Indhold: Enhver Professor maatte ligne Skatterne paa sine egne Bunder og skulde svare til den halve Skat paa Amtstuen, men desforuden tilveje bringe et Overskud, svarende til den sjette Del af den hele Skat. Herfra undtoges dog i det første Aar theologi quarti og metaphysici Gods, som alt var mest øde og forarmet, hvorfor det ogsaa nød særlig Hjælp af tid ligere Aars Overskudspenge. Overskudspengene skulde leveres til Rektor, men anvendes af enhver Professor til at opbygge øde Gaarde og hjælpe de forarmede paa Fode, hvorfor han ved Aarets Udgang havde at gjøre Regnskab for de modtagne Beløb. Det nærmere Tilsyn med Anvendelsen førtes af Konsistoriums deputerede: Vandal, C. Bartholin og Vinding, hvilke i det hele synes at have ført et specielt Opsyn over Godset. Den 9. Decbr. 1693 blev dernæst vedtaget etendnu udførligere conclusum angaaende Overskudspengenes Anvendelse. Derved skete navnlig den Forandring, at bemeldte Penge kom til at udgjøre en almindelig Kasse, hvis hele Indtægt skulde anvendes paa det øde eller næsten øde Gods’s Opbyggelse uden Adskillelse mellem de forskjellige corpora. At den enkelte Professor havde et forholdsvis større Overskud af sit corpus, kom ham ikke til gode, uden naar Gaardene vare lige konditionerede, thi ellers var Reglen den, at den mest trængende først skulde hjælpes. Enhver Proprietær skulde yde et aarligt Bidrag til Kassen af 20 Sk. pr. Td. Hartkorn ny Matrikel, dog saaledes, at theologi quarti og metaphycisi Gods fremdeles fritoges i et Aar, og den indkomne Sum maatte ikke uden consistorii sær Bevilling anvendes til andet end til ødelagte Bygningers Gjenopførelse. Til dette Ojemed bleve alle øde eller næsten øde Gaarde over hele Godset redigerede i visse Klasser, efter hvis Orden Opbyggelse skulde ske. Til første Klasse henhørte de ganske øde Gaarde, som krævede 1 2 , 16 å 20 Fags Bygning; den anden bestod af halvt øde, som kunde hjælpes ved 8 å 10 Fag; under den tredje indbefattedes de, som kun be høvede 4 å 6 Fag ny Bygning. Klassificeringen skulde ske af Konsistorium efter de dertil deputeredes Indstilling. Kjørselshjælp til disse Bygningers Opførelse maatte Fogden ikke paalægge Bønderne uden consistorii expres Ordre, saa længe, indtil der var vedtaget et Reglement, hvorefter den en kelte Professor kunde anvise. Dette vedtoges den 5 . Jan. 1694, og derefter skulde en hel Gaards Bonde kjøre 3 Rejser med Læs, hver paa 4 å 6 Mil. Desuden hjalp Kommunitetets Bønder med tilsammen at kjøre 300 Læs.
') Mern. 15. Febr. 1686 (Kopi B. S. 414). — 2j Mem. 10. Ju li 1686 (S. 451); Supplik 14. D ecbr. 1686 (S. 472).
Made with FlippingBook