KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

310 fælde skulde ske til Universitetets Foged1). Hvem der imidlertid ikke vilde respektere denne Universitetets privilegerede Stilling, det var Lens- mændene. Ikke blot tilsidesatte de Formen ved at lade deres Udridere selv tilsige Bønderne til Æ g ter2); men de ytrede i det hele taget en Tendens til at behandle Universitetets Bønder lige med Kronens. Atter og atter lyde derfor Bøndernes Klager over, at de besværedes med „usæd­ vanlig“ Tynge3), og Appel til Bøtterne nyttede intet, da Herredsfogderne ikke understode sig at dømme mod Lensmændenes Paalæg4). Under disse Omstændigheder var det et haabløst Forsøg fuldt ud at ville hævde P ri­ vilegiets Gjennemførelse. De sædvanlige Ægter forrettede Bønderne der­ for i Tavshed, og kun, naar det gik mere end almindelig strængt til, kla­ gede de til deres Forsvar5). Undertiden bleve Klagerne saa almindelige og saa højrøstede, at samtlige Bondefogder indkaldtes til Møde i Konsi­ storium for at aflægge Beretning6). Deraf erfarer man da, at Bønderne tilsagdes til Møde ved Jagter og F isketure1), hvortil de utvivlsomt ikke vare forpligtede, at der til Ægter altid tilsagdes en hel Mængde af dem uden Hensyn til, hvor mange der behøvedes, og at de' mødte undertiden maatte vente 2, 3, 4 Dage, inden de fik Læs: Salpeter vare de vel lov­ lig forpligtede til at age8), og der kunde graves efter Salpeterjord paa deres Grund, dog ikke i Huset; men som oftest opgravedes netop baade Stuer og Spisekamre. Naar de givne Paalæg ikke efterlevedes, pantedes dernæst Bønderne, om end de vare ganske uskyldige, paa den mest brutale Maade, i det man tog det, de mindst kunde undvære, nemlig deres Gryde. Selv naar den stod over Ilden, blev Maden kastet paa Gulvet, og Gryden bortført. Denne Pantning besørgedes af Fogderne ved saakaldte Udridere og Pantesvende9). Professorerne gjorde, hvad de kunde, for at hjælpe paa Bønderne De skreve til Lensmændene, supplicerede til Kansleren og til Kongen10), men uden at kunne opnaa varige Resultater. Først Kgbrev 14. Juli 1658 indrømmede ogsaa paa dette Punkt Universitetet en privilegeret Stilling, i det Professorerne derefter ligeledes bleve be­ rettigede til i alle Rejser at lægge Bønderne i Lægd ved deres egne til*) R ørdam III. S. 323. — 2) A. C. 5. A pr. 1G33; Skr. til S ivert U rn e i R o s­ kild e s. A. (K opi B. s. A. S. 22). — 3) A. C. 12. Ju li 1628: B ønderne, som k lag e over e x tra o rd in æ r T ynge, skulle først sup plicere til R e k to r og siden videre derom handles, livis R e t er. — 4) Jfr. II. S. 306. -— 5) A. C. 4. M arts 1629: B ondefoged K riste n E liell k la g e r i e t B rev til R ek to r over »nogen usæ dvanlig E c k e r“, som var p a a la g t a f L ensm anden p a a A ndvorskov. S lu ttet, a t h a n sk al forsvare det m ed R e tte , og dersom H erred sfogd en dømm er m od kgl. M aj.s P riv ile g ., skal Domm en indstæ vn es til L an d stin g et. — 6) A. C. 3., 7., 10. M aj 1634. — ‘) A. C. 21. Jan . 1626: E ftersom nogle af U niversitetets B ø nder tilta le s, fordi de ikke have v illet h jæ lp e m ed a t drage F isk fo r P rin sen , skal F ogden læ gge i R ette af F u n d atsen , at de sku lle v æ re fo rsk aan ed e for saad an T ynge, m ed m in dre m an bekom m er kgl. M aj.s B rev derom . — 8) R ørdam IV . S. 656. - s) A. C. 5. A pr. 1633: D e B ønder, R idefogden eller U drideren h a r la d e t p a n te for Æ g te r...; p ro fesso res ville forordn e deres Fuldm æ gtige til a t tilsige B ønderne, n a ar Hs. M aj.s F a d e b u r sk a l ages, a t U drideren p a a R oskilde B isp eg aard tilsig e r dem , og de B ønderne, saafrem t de ikke ville stand e til R e tte derfor. — 10) Skr. 10. Ju li 1636 til L and sdom m er Jø rg e n Seefeld i R in g sted (Kopi B. S. 155); Skr. 21. Pebr. 1645 til L ensm anden p a a A h rah a m stru p ; S upplik 6. M arts 1645 (Kopi B. S. 756); 4. D ecbr. 1646 (S. 17) m. il.