KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

300 Jægermesterens og Overforsterens Samtykke. Under 6 . Febr. 1713 sup- plicerede da Konsistorium til Kongen, at Universitetet fremdeles efter Fundatsen maatte nyde og bruge sit Gods med. samme Privilegier og Her­ ligheder som Adelen. Denne Supplik tilstilledes Jægermester Barnewitz, som afgav sin Erklæring derom den 16. Febr 1713, hvorpaa Konsistorium replicerede den 11. Marts. Derefter ophørte Forhandlingerne indtil videre; men Striden var dog paa ingen Maade endt; thi den 3. Decbr. 1714 saa’ Universitetet sig nødsaget til at klage hos Overjægermester, Grev Keventlov, over, at Skovrider P. J. Vedsted havde understaaet sig at afhugge Stempel og Nummer af alle de Træer, som vare udviste i Jyderup Skov, hvorfor Hs. Excellence anmodedes om at beordre Skovbetjentene til ikke at befatte sig med Universitetets og Kommunitetets Skove. I Erkjen- delse. af det berettigede i denne Fordring har Hs. Excellence uden Tvivl efterkommet den; men 10 Aar efter indgav han en Forestilling til Kongen om at maatte erholde den Ret til at øve Inspektion og foretage Udvis­ ning i de omhandlede Skove, som den gjældende Ret ikke hjemlede ham. Memorialen sendtes ved Rtk. Skr. 15. Febr. 1724 til Konsistoriums Erklæ­ ring, som under 6 . Marts s. A. *) fraraadede Foranstaltningen. Derpaa faldt kgl. Resol. 26. Apr. 1725, lydende: Vi ville allernaadigst, at Fun­ datsen strikte skal følges, saa at Universitetet og Kommunitetet ikke betages noget af den Ret, som de have til at lade Bønderne nyde den Udvisning, som dem tillægges, alene at Overførsteren i Anledning af Skov­ forordningen ved Udvisningen er overværende for at se derhen, at Skoven ikke forhugges til Upligt2). Hermed var den Strid i det væsentlige end t; men senere udbrød en ny Strid angaaende Retten til Bøder for ulovlig Skovhugst, som vil blive omtalt neden for. § 54 . 1. J o r d e g o d s e t . — Fortsæ ttelse. H e r l i g h e d e n . Hvad den til Ejendomsretten over Godset knyttede Herlighed angaar, have Professorerne mangfoldige Gange med apodiktisk Sikkerhed paastaaet, at de fundatsmæssig besad Godset med a d e l i g F rihed3), og denne Paastands Rigtighed er bleven godkjendt af Stampe, efter hvis Erklæ­ rin g 4) det er klart af Universitetets ældre og nyere Fundatser og P ri­ vilegier, at Universitetet har sit Jordegods med alle adelige Friheder og Rettigheder, Jagten alene undtagen. Men spørger man, hvor egentlig den positive Hjemmel for denne Paastand findes, turde Svaret falde noget vanskeligt. Thi Fundatsen af 1539 siger vel, at Universitetets Bønder i en vis Henseende skulle nyde samme Frihed som Adelens; men dermed er Paastanden selvfølgelig ikke bevist, og andre Lovbestemmelser, som fra først af positivt hjemle den, findes ikke. Yilde man lægge Yægt paa, b K opi B. — J) K opi B. S. 711— 12. — 3) Jfr. lige oven fo r og Supplik 8. Mai 1761, som vil blive om talt neden for. — 4) III. S. 501,