KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

301 at Knardrup Kloster i Fundatsen skjænkes Universitetet cum omnibus suis juribus, da brister dette Argument i Betragtring af, at St. Claræ Kloster, som erhvervedes i Stedet for samme, kun overdroges Universitetet med al dets Bente og rette Tilliggelse, uden at der var Tale om nogen „Herlighed“ over Godset1). Naar den anførte Paastands Rigtighed des­ uagtet er bleven erkjendt ved Aarhundreders Retsbrug, kan man dertil kun sige, at den almindelige Retsbevidsthed har indrømmet Universitetet en privilegeret Stilling eller, om man vil udtrykke det i Overensstemmelse med almindelig Sprogbrug, at den er bleven sædvansmæssig hjemlet. At vi her maa ty til Sædvanen som Retskilde, bor ikke forundre; thi det samme finder Sted paa saa mange andre Punkter. Hvor er den oprindelige Hjemmel for, at en privilegeret kunde udøve Kaldsret eller Sigt- og Sage- faldsret, skjønt han ikke ejede nogen komplet Sædegaard2)? Hvor er den oprindelige Hjemmel for Skifteretten, som enhver Husbonde øvede, længe førD . L. 5—2—90 og N. L. 91 udtrykkelig bekræftede den? eller for den jorddrotlige Overformynderibestyrelse, somD. og N. L. 3—17—32 kun i Forbigaaende hentyder til? Svaret paa disse Spørgsmaal maa i alle Tilfælde lyde: Sædvanen har hjemlet den, hvilket igjen vil sige, at den Bevidsthed har gjort sig gjældende hos alle vedkommende, at de paa- gjældende burde have den omspurgte Ret eller øve den paagjældende Pligt, og derfor er en dermed stemmende Ordning bleven gjennemført uden noget udtrykkeligt Tilsagn eller Paalæg, i det Lovgivningen har nøjedes med bag efter udtrykkelig eller forudsætningsvis at godkjende den bestaaende Tilstand. Som et Exempel, der afgiver Bevis for det anførte, kan fremhæves, at Kong Hans’s Gavebrev angaaende Faxe Kirke ikke særlig taler om Raadigheden over Kirkegodset3); men i 1587 erklærede dog Frederik II., at hans Forfædre havde skjænket Faxe Kirke til Uni­ versitetet med jus patronatus og al samme Kirkes Herlighed og Tilliggelse4), ligesom han selv ved Kgbrev 22. Avg. 15735) havde bekræftet Univer­ sitetets Herligheds-Ret til alle dets øvrige Kirker6). End videre er det indlysende, at Fundatsen af 1539 saa vel som Mageskifterne af 1561 og 1563 efter deres ligefremme Indhold ikke kunne paakaldes som Hjemmel for Universitetets Herlighedsrettigheder over Godset; men disses Tilværelse erkjendes dog i Fundatsen af 1571, som siger, at hver Professor skal nyde, bruge og beholde det hans Professorat tillagte Gods med Landgilde, Rente og H e r l i g h e d som af andet Universitets- Gods e f t e r F u n d a t s e n og Roskilde Kapitels Privilegier og Friheders Lydelse. Naar man fra gammel Tid har betegnet den privilegerede Raadighed, der efter det anførte tilkom Universitetet over Godset, som adelig Frihed, da er det vel forklarligt, naar henses til Adelens privilegerede Stilling og Fundatsens Ytringer om, at Universitetets Bønder i en vis Retning ') R ø rdam IY . S. 180. — 2) Stam pe E rk læ rin g YI. S. 212. — 3) Y erlauff S. 83. — 4) R ørdam IY. S. 356, jfr. 352. — 5) R ørdam IV. S. 248. — 6) Jfr. A, C. 27. Ju li 1631.