KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

299 pengex), med Rektors Mærke, hvorfor det gav Anledning til en Reprimande, da Professorerne engang havde tilladt deres Foged at indbrænde med deres Præbendemærker2). En Undtagelse fandt knn Sted i Henseende, til det filosofiske Fakultets Skove, hvor Dekanen lod indbrænde. Bønderne paa Universitetets Gods vare forpligtede til at drive deres Svin paa Univer­ sitetets Skove 3), og Universitetet fik hvert ottende deraf. Rektor paa­ hvilede det fra først af at være personlig til Stede ved Indbrændingen, ligesom han endnu i senere Tider synes at have været personlig til Stede ved Svinenes Optagelse, ogsaa kaldet Svinejagten4). Om Fordelingen kan mærkes A. C. 21. Septbr. 1715: Distributio porcorum skal ske, som altid har været brugeligt, saaledes, at de 4 theologi, Juristen og 2 medici, 6 philosophi consistoriales og novus philosophus skulle alle have lige meget, og Pædagogerne Halvdelen, metaphysicus ingen; 21. Novbr. 1724: Af Universitetets Oldensvin, 46 i Tallet fra to Fogde- rier, tager Rektor det bedste forud; de andre fordeles efter Lodtrækning saaledes, at de 13 consistoriales og novus philosophus tage hver 3, og 2 extraconsistoriales, pædagogus I et II tilsammen 3. Af facultatis philo- soph. Oldensvin, 8 i Tallet, tage de 6 consistoriales, novus philosophus samt pædagogus I og II hver 1. Og siden Delingen falder saa lige ud, faa Pedellerne denne Gang intet. Udvisningen af Brænde skete ligeledes af Rektor, og i Skovene paa præbendæ sex af Dekanen5). Den 20. Febr. 1630 vedtoges en Kon­ stitution, hvorefter hver Doktor aarlig skulde have 30 Læs, en Ordinarius magister 20, en pædagogus 10, Rektor derimod 50 Læs. Men denne Konstitution abrogeredes igjen den 9. Apr. 1631. I senere Tider blev Udvisningen endog indskrænket til kun at ske hvert tredje A a r6). Ege­ træer maatte derhos ikke udvises uden i Tilfælde af sær casus efter Konsistoriums Slutning7). Udvisningsretten i Universitetets Skove omtales ikke særlig i Skov­ forordningerne af 1687 og 1710, og denne Tavshed gav Anledning til en lang og forbitret Kamp mellem Universitetet og Forstvæsenet, der formente sig berettiget til at udvise ogsaa i dem, hvilken Paastand Kon­ sistorium haardnakket bekæmpede. Striden begyndte alt i 1713, da Skovrider N. Olufsen tilmeldte Dr. H. Bartholin, at der til Tinge var læst Forbud mod, at noget maatte skoves eller bortføres af Universitetets og Kommunitetets Skove uden S eptbr. 1629: F o g d en skal tilta le B ønderne, fordi de ik k e have p lu k k e t N ød der e fte r T ilsigelse. — ‘) A. C. 28. S eptbr. 1644, 20. O ktbr. 1652, 5. O ktbr. 1720. — 2) A. C. 20. Novbr. 1650. — 3) A. C. 21. O ktbr. 1683. — 4) Jfr. R ø rdam I. S. 659; II. S. 369. A. C. 11. N ovbr. 1675: B evilget R e k to r 6 R ig sd aler R ejse­ penge foruden de sæ dvanlige 5, n a a r V in te rre jse r om O lden forefalde. — 5) Se næ rm ere K onst. 1662 og 1667, jfr. A. C. 28. Ju n i 1721: B iskop W orm p a a ta g e r sig a t udstem ple T ræ er. — B) A. C. 28. Ju n i 1721: E n vis M æ ngde B ræ nde og G avntømm er assign eres enhver Professors B ønder, som b a n selv k a n fordele im ellem dem. D e refter sk al ingen U dvisning ske før 1724 og frem deles h v ert tred je A ar. — 7) A. C. 23. Septbr. 1693.