KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

292 imidlertid lang Tid. Prof. jur. Nørregaard var den eneste, som i 1797 frivillig opgav sit mod at sættes paa en fast Gage af 1200 Rdlr. De øvrige bleve først inddragne ved Vakancer, det sidste i 1831. Efter Korporas Inddragelse tilfaldt Jordegodsets Indtægter Univer­ sitetets almindelige Kasse og anvendtes til Dækning af dets alminde­ lige Fornødenheder. I Henseende til Jordegodsets Forvaltning maa først mærkes, at der ikke gjaldt særlige Regler derom i Tiden før 1571 og efter Korporas Inddragelse; thi den var da i Hænderne paa de samme Myndigheder, hvem Forvaltningen af Universitetets øvrige Formue var underlagt. Men efter 1571 indtraadte, som foran paavist, den Særlighed, at den enkelte Professor havde den specielle Forvaltning af sit Præbende, medens Kon- •sistorium med Rektor i Spidsen administrerede Fællesgodset. Efter 1662 indskrænkedes dette sidste imidlertid til kun at omfatte Præbende Tved og de Bestanddele af det sjællandske Jordegods, der ikke optoges i Pro- kuratorieinddelingen, navnlig Skove og Søer G. Resten forvaltedes af de enkelte Professorer som beneficiarii, dog under Tilsyn af Konsistorium, der erstattede Statstilsynet og derfor kunde nedlægge sit Veto mod alle saadanne Dispositioner, der kompromitterede det samlede Universitets Interesse i den enkelte Formuebestanddels Bevaring3). Til Hjælp ved Jordegodsets Forvaltning havde Universitetet i Tiden før 1660 sin Foged (præfectus) eller Ridefoged. Den sidste Benævnelse foiekommer første Gang i en Beskikkelse for Aar 16183), som ogsaa er den føiste, der paalægger Fogden at holde en Hest, Bønderne dermed at skaane. logden omtales ikke i Fundatsen af 1539, der kun nævner Kvæstor (thesaurarius sive oeconomus), men har dog existeret lige fra den Tid, da Universitetet erhvervede Knardrup K loster4). Oprindelig var hans Hverv væsentlig forskjelligt fra Kvæstors, der havde at forvalte Univer­ sitetets almindelige Økonomi5), medens Fogden kun havde at varetage det specielle Tilsyn med Jordegodset; i Tidens Løb blev imidlertid For­ holdet det, at begge Bestillinger forenedes hos samme Person6), hvorfor alleiede Fundatsen af 15/1 taler om Kvæstor eller præfectus universi- tatis, og endnu senere bortfaldt Kvæstorembedet ganske, medens dets For­ retninger deltes mellem Rektor og Fogden; men den sidstes Hoved- hveiv vedblev dog ogsaa efter den Tid at være Godsforvaltningen, og derfor er der Grund til at omtale ham her i Stedet for ved Fremstil­ lingen af den almindelige Formueforvaltning. Om Fogdens Rettigheder og Pligter i den ældste T id, da han indtog en underordnet Stilling, er intet særligt at bemærke. Først efter at ved Aar 1600 hans Embedes Betydning var voxet paa den foranførte Maade, skjænke Konsistoriums Protokoller ham større Opmærksomhed, og O C o n sist. 1662 A rt. X IX . - 2) F d ts. 7. M aj 1788 K ap. V II § 8 og neden for. — ) R ørdam III. S. 649. — 4) R ørdam I. S. 656; jfr. IV. S. 15, 67, 78. — fl) R ø r­ dam I. S. 650; II. S. 659, 667. — 6) Jfr. R ø rdam II. S. 661, 669; III. S. 647