KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

291 Af forskjellige Kjendsgjerninger synes at fremgaa, at Karl Fr. Trant navnlig liar været virksom derfor1), i det lian alt i 1790 anbefalede Re­ formen i sit Skrift: Über Schulen und Schulanstalten S. 1 3 4 - 3 5 ; men formelt var det dog Patronen, Hertugen af Avgu stenborg , som bragte Sagen paa Bane i den til Universitetets og de lærde Skolers Forbedring nedsatte Kommission3). Denne enedes da om en Forestilling, som er underskreven af Hertugen, C. v. Brandt, Sulim, Trant, J. Gr. Moldenhavei, Riisbrigh og Jak. Baden tillige med Sekretæren K. L. Rahbek, og i Hen- • seende til de her hen horende Punkter lyder saaledes: „Universitetets Uformuenhed ved dets nuværende okonomiske Ind­ retning og Indkomsternes nærværende Fordeling saa vel til selv at lønne det nødvendige Antal af Lærere som til at bestride dets andre f or nødenheder; Uligheden i hin Fordeling, foranlediget ved Professorernes, ulme Kyndighed i at administrere Jordegods ; Hensigtsstridigheden i den hele Indretning, dels for saa vidt de akademiske Lærere ved den bebyrdes med smaalige, upasselige, ofte fortrædelige Sysler, dels for saa vidt den unddrager Regeringen, — som tillige med Almenvæsenets Fornødenheden ogsaa maa kjende alle Hjælpekilder til disses Bestridelse, - Oversynet over Akademiets økonomiske Tilstand, disse og adskillige andre Betiagt- ninger, som det her turde blive for vidtløftigt at anføre, have bevæget Præses i Kommissionen over Universitetet og det lærde Skolevæsen at anbefale denne Gjenstand til denne Kommissions samtlige Medlemmei s alvorlige Undersøgelse. Efter hans Mening kunde ovenangivne Ulejlig- heder "hæves, naar Universitetets ogsaa i Henseende til Forvaltningen mellem professores ordinarios delte Formue forenedes i en eneste f ond og overgaves en fælles Forvaltning, der maatte udbetale hver Professor, hvad Løn ham allernaadigst maatte blive bestemt Kommissionen har under nogle nøjere Bestemmelser og Iillæg, som her neden foredrages, bifaldet dette Forslag, og det er da fra den hele Kommission, at herved allerunderdanigst indstilles : „Om ikke herefter det kjøbenhavnske Universitets Formue maatte forenes i en eneste akademisk Fond og overgives Kvæsturen til Forvaltning mod en Godtgjørelse af to Procent af hvert Professorats samtlige Indkomster i Be­ tragtning af det derved forøgede Arbejde“. Men da Retfærdighed synes at kræve, at de nærværende professores ordinarii beholde alle dem af Deres kongelige Majestæt forundte eller stadfæstede Fordele og Indkomster, er Kommissionen af den Mening, at hin Forandring kun kan ske efterhaanden, som de nærværende professores ordinarii ved Døden eller paa anden Maade fra Universitetet afgaa. Vi indstille derfor: „Om det ikke skulde paalægges Kvæsturen, naar en af de nærværende professores ordinarii dør eller afgaar, og saa snart Naadsensaaret er ud­ vundet, til ovenangivne Øjemeds Fremme at inddrage, oppebære og consi­ storio at beregne det fulde Beløb af det derved ledigblivende corpus, Tiender og øvrige Indkomster. Denne Forestilling blev gjennem Kancelliet forelagt Kongen, som bifaldt den ved Resol. 25. Novbr. 17963). Inddragelsen af corpora tog

>) B aden: Jo u rn a l V I. S. 189; ovfr. I. S. 112. — 2) Ovfr. I. S. 179— 80. 3) Ovfr. II. S. 46.