KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

293 lians Retsforhold belyses klart ved de i Kopibøgerne optagne Kaldsbreve og Reverser1). I Henseende til hans personlige Stilling mærkes, at han som Uni­ versitetets Bestillingsmand var dets supposition og som saadant Medlem af det akademiske Samfund2). Hans Indtægter stege efterhaanden saaledes, at han foruden fri Bolig erholdt 80 Rdlr. aarlig, 1 Pd. Rug, 1 Pd. Byg, 30 Tdr. Havre3), en Fjerding Smør, sædvanlig Skriver-Skjæppe og -Penge foruden sædvanlig Fogedrettighed, nemlig Tiendedelen af alt uvisse, Stædsmaal, Sagefald samt andet, som faldt, „naar han paa Skiftet efter Bønderne var til Stede og hjalp Universitetets fælles Gods“ 4). Til hans Forretninger hen­ hørte navnlig ogsaa at føre det almindelige Regnskab over hele Godsets visse saa vel som uvisse Indtægter. De visse Indtægter, hvoriblandt navnlig Landgilden, maatte han derhos indkræve og eventuelt inddele, men ikke selv oppebære, da Kaldsbrevene udtrykkelig paalægge ham at henvise Yderne til Betaling hos rette vedkommende. I Kaldsbrevene af 1624 og 1630 nævnes som vedkommende baade procurator og præ- bendatus, men i Kaldsbrevet af 1651 kun den første, hvorfor det maa antages, at Fogden i den senere Tid ikke havde med Indkrævelsen af Præ- bendernes Afgift at bestille, ligesom han i Følge Kaldsbrevenes klare Ord ikke havde at overvære Skifterne paa Særgodset. Med dette havde saaledes Universitetets Foged i det hele taget intet at bestille, men det var overladt de enkelte Professorer selv at antage en Foged dertil, som dog i Følge Kaldsbrevenes udtrykkelige Tilladelse ogsaa kunde være Universitetets Foged. Da herefter flere eller færre Professorer kunde holde en særskilt Foged ved Siden af den fælles, bliver det forklarligt, at samtidig med, at Samuel Thomsen var Universitetets Foged, Aage Mikkelsøn siges at tjene Professorerne i samme Egenskab15). De uvisse Indtægter af Fællesgodset oppebar Fogden i Reglen selv, dog med Undtagelse af Stædsmaalet, — da det udtrykkelig var forbudt ham selv at bortfæste eller bortleje noget, men han i Stedet derfor havde at henvise vedkommende til Rektor, — saa vel som af Sagefaldet, da det ud­ trykkelig var forbudt ham at afslutte Forlig om Bøder. De ældste Kaldsbreve paalægge endelig endnu Fogden forskjellige Godset uvedkommende Bestillinger, navnlig at opkræve Jordskyld og Hus­ leje samt Studiiskat og føre Regnskab over Indtægterne deraf, men disse Paalæg omtales ikke i Kaldsbrevet af 1651. Den i samme Aar udnævnte Ridefoged fik Kvittering for sin Be­ stilling den 31. Maj 16626), og derefter er der vist nok i lang Tid ikke *) R ørdam IV S. 648—4 9 ; K aldsbrev fo r Povl Povelsøn m ed lians R evers 19. Jan . 1624 (Kopi R. S. 177); for K risten Jen sø n 13. S eptbr. 1630 (S. 271); for Sam uel Thomm esøn 17. Maj 1651 (K opi B. S. 147). Im ellem begge de sid stn æ vn te fungerede en F og ed ved N avn H ans M a tz en ; m en lians K aldsbrev e r ikke op tag et i K opibogen. — 2) I S. 318 N. 10. — 3) 1 1605 v a r L ønnen k u n 60 R d lr. og 25 T dr. H avre; R ørdam III. S. 648. — 4) Jfr. K aldsbrevene. — 5) A. C. 20. N ovbr. 1650- ovfr. I. S. 8 N. 3. — fi) A. C. 14. Ju n i s. A.